Pendlerne parkeret

For to år siden blev tre klubber i det sydlige Århus plaget af en gruppe unge andengenerationsindvandrere, der tog fra klub til klub på udkig efter piger og gang i den. Pendlere blev de unge kaldt.

De tre klubber, Tranbjerg, Rosenhøj og Holme Vestergård, fik stablet et tilbud på benene til nogle af ballademagerne, 12 unge tyrkere, som fik projektet opkaldt efter sig: Pendlerprojektet. 

Projektet blev voldsomt kritiseret i en midtvejsevaluering: Ureflekterede, inkonsekvente pædagoger, der klamrer sig til en pædagogik, relationspædagogikken, som ikke virker, lød skudsmålet i evalueringen (omtalt i Børn&Unge nr. 49/2000).

Men resultatet har været en succes, fortæller Niels Øtrup, leder af Tranbjerg Fritids- og Ungdomsklub.

»Vi har ikke de problemer mere, så det har hjulpet,« siger Niels Øtrup.

Er det så jeres fortjeneste?

»Det er svært at sige. Hvis man skal sole sig, vil man selvfølgelig sige ja. Omvendt kan man sige: "Vil det ikke være sket alligevel?" Det ved vi jo ikke, men det tror jeg ikke. Jeg tror virkelig, at den gruppe drenge har haft noget ud af det. De har haft nogle voksne, som de kunne spejle sig i, og det har ikke været de sædvanlige voksne. De møder jo afvisning over alt, og det har de ikke gjort her,« siger Niels Øtrup.

Pendlerprojektet blev afsluttet ved årsskiftet, og nu foreligger den endelige evaluering af Pendlerprojektet i form af Sydbyrapporten. Den fastslår også, at projektet ikke har været så dårligt, som midtvejsevalueringen lagde op til. Målsætningerne om at skabe ro i klubberne og få de unge sluset ind i klubberne har en "rimelig opfyldelse", fire er blevet sluset ind i Rosenhøj Ungdomsklub, mens målsætningen om at påvirke de unges adfærd fra negativ og kriminel til positiv og lovlydig kun kaldes en "betinget succes". En af de unge er ifølge rapporten i fare for "yderligere uhensigtsmæssig udvikling, to er "stærkt kriminaliserede".

Alle drengene blev udstyret med en handlingsplan ved projektets afslutning.



Indslusning. Rosenhøj Ungdomsklub har indsluset fire af de 12 unge fra Pendlerprojektet i medlemsskaren.

»Det er gået godt med at få de fire ind, også i forhold til de andre medlemmer, men de kommer jo også fra området, så de andre medlemmer kender dem,« siger Merete Poulsen, leder af Rosenhøj Fritids- og Ungdomsklub.

Men der er også en bagside ved at have fået de fire ind i klubben, fortæller hun:

»De andre fra projektet, der ikke kom ind i klubberne, fordi de var for gamle, eller fordi de simpelthen ikke er en klubopgave, de kommer jo stadig forbi en gang imellem. Det gør de, fordi Lennart Hæe (medarbejder på Pendlerprojektet, red.) er her, og fordi de andre fire er her. Det er et irritationsmoment, for de fylder, og de bliver ved og ved, og der er ikke andre steder at sende dem hen,« siger Merete Poulsen, der et par gange har været nødt til at ringe efter politiet for at slippe af med de plagsomme unge.

»Men det går godt med de fire, der er kommet i klubben. Det er bare en belastning at få besøg,« fastslår Merete Poulsen.

»Men det er blevet løst, det med at de pendler rundt mellem klubberne,« understreger Merete Poulsen.



Samarbejde. De tre klubber har fået meget ud af projektet på personaleplan. Alle tre klubber har nemlig skudt medarbejdere i projektet, og det har krævet et meget tæt samarbejde, fortæller Johannes Justesen, leder af klubberne Holme Vestergård.

»Det har også været en utroligt spændende udfordring, at tre klubber, med tre forskellige kulturer og tre forskellige hold medarbejdere, har skullet arbejde tættere sammen,« siger Johannes Justesen og beretter, at de tre personalegrupper også er gået i gang med et fælles udviklingsforløb

»Vi har haft to stop-op dage, hvor alle personalegrupper har været med, og det handler om at udvikle det fælles fodslag og den pædagogiske strategi,« siger Johannes Justesen.

Klubberne koordinerer nu hver sommer, hvem der er på arbejde hvornår, og hvornår klubberne har åbent.



Beredskab. Klubberne har også udviklet en beredskabsplan, hvis der pludselig står nogle ballademagere ved klubbens indgang.

»Hvem skal man ringe til? Folk ved, hvornår man skal ringe til mig som leder, og de ved også, hvornår man ringer til politiet, og hvem man så skal have fat i. Men det skal vi stadig videreudvikle,« siger Johannes Justesen.

Sydbyrapporten anbefaler også, at der i lokalområderne bliver etableret et hurtigt beredskab, som kan rykke ud, når der akut opstår problemer.

Men det er svært, mener Johannes Justesen.

»Man kan ikke altid være forberedt. Man kan selvfølgelig gøre meget ud af at være ordentligt forberedt, og det kan vi lære af det her,« siger Johannes Justesen, men han understreger også, at så hurtigt behøver det heller ikke at gå.

»Vi er som klubfolk utroligt handlingsorienterede. Der er vi for hurtige til bare at fare ud og gå i gang. Vi skal nok øve os lidt i lige at stoppe op og sige: "Hvad er det, vi skal handle på, hvad er problemet, og hvad er løsningen". Og bagefter skal vi se, om vi har nået det, vi ville,« siger Johannes Justesen.



Tværfagligt. De tre klubledere fremhæver også, at samarbejdet med politi, kriminalitetsrådgivere og kommunalforvaltning har fået et markant løft.

»Det bliver især en succes nu bagefter, for der får vi meget lettere kontakt med hinanden på tværs,« siger Johannes Justesen, der også har mærket, at klubbernes arbejde er blevet mere synligt for samarbejdspartnerne:

»Der er helt sikkert en stor respekt inde fra socialforvaltningen omkring det arbejde, der bliver lavet i klubberne.«

Niels Øtrup fremhæver, at klubberne nu ved, hvem man skal ringe til, når der er problemer.

»Vi har fået en mere direkte kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedscenteret, hvor der er to kriminalitetsrådgivere. Det har gjort, at det er dem, vi går igennem, når der er problembørn,« siger Niels Øtrup, der også påpeger, at kontakten til politiet er blevet meget bedre. 

»Vi har fået en mere direkte kontakt til Politiets Ungdomsgruppe. Hvor vi nok før har manglet en indfaldsvinkel til politiet, så har vi den direkte nu. Vi ringer til dem og spørger, om de gider komme forbi, hvis vi har fest, eller hvis vi har problemer med et eller andet. Og det gør de så. Det har faktisk været godt,« siger Niels Øtrup, leder af Tranbjerg Fritids- og Ungdomsklub.



Anbefalinger

Sydbyprojektet var som udgangspunkt en indsats overfor en gruppe unge ballademagere, der pendlede fra klub til klub i det sydlige Århus på udkig efter piger og gang i den.

Evalueringen "Sydbyrapporten" fastslår, at der er et stort behov for et formaliseret, tværfagligt samarbejde med faste rutiner, når der skal sættes ind overfor truede børn og unge.

Men følgende gode råd kan også uddrages ifølge rapporten:



* Sæt ansigter på ansvaret. Det bør være faste personer fra de forskellige faglige områder, der sidder med ansvaret, så man kender de folk, man skal samarbejde med.



* Øget opmærksomhed på ungdomskulturens mobilitet. Det er ikke nok at arbejde lokalt med en indsats overfor truede børn og unge. De unge kommer let rundt i hele byen, mens der er en risiko for, at indsatsen koncentrerer sig om lokalområdet. Dermed ses bort fra den viden og bredere indsats, der kan opnås gennem samarbejde ud over det lokale område.



* Inddrag fritidstilbudene i de unges skolegang. Ungdomsklubber, ungdomsskoler og andre fritidstilbud bør inddrages i samarbejdet med skolerne om at støtte den enkelte unges skolegang. Det kan med stor fordel støttes af handleplanssamarbejde med de sociale myndigheder.



* Hurtigt beredskab. Problemer med uhensigtsmæssig gruppedannelse opstår ofte akut. Derfor er der grund til at sikre, at et hurtigt reagerende beredskab kan etableres. Beredskabet kan for eksempel opbygges omkring områdets opsøgende medarbejdere, og informations-, støtte- og sanktionsmuligheder sikres gennem et tæt samarbejde med de sociale myndigheder/kriminalitetsrådgivere.



* Inddragelse af andre ressourcer. Den kommunale indsats for truede unge har en stærk tilbøjelighed til at tænke selvtilstrækkeligt og internt. Inddrag ressourcer udefra, for eksempel erhvervslivet og - i arbejdet med unge nydanskere - ressourcepersoner, forældregrupper og foreninger fra deres kulturelle baggrund.



* Når rummeligheden ikke slår til. Indsatsen mod truede unge bør ligge i lokalområdet. Jo mere man gør dem specielle og foranstalter særlige tiltag, jo mere bliver de unge marginaliserede. Men der er grænser for, hvad et lokalområde kan rumme af uro og ballade. Derfor bør der opstilles en række andre pædagogiske og sanktionerende perspektiver, så et projekt som Pendlerprojektet ikke ender med at være den eneste - utilstrækkelige - parkering for de unge. Eventuelle anbringelsesmuligheder skal være på plads.

Kilde: Sydbyrapporten