Mentaltræning mod børns stress

Tempoet er højt i dag, både i hjemmene og i institutionerne. Det smitter af på børnene. Der er flere og flere urolige børn, der kører i alt for højt gear og er ude af stand til at koncentrere sig om én ting ad gangen. Den manglende fokus og ro i hverdagen giver stress og i mange tilfælde også trivselsproblemer, både fysisk og psykisk. 

»Det er utopi at tro, at vi på kort sigt kan ændre vores livsstil. I stedet må vi nu gå ind og afhjælpe følgerne af vores livsvilkår. Især i børnehaver og skoler kan der gøres meget for at bringe mere ro og fordybelse ind i børnenes dagligdag,« siger Ingrid Orthmann, der er børnepsykolog og leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Vallensbæk Kommune. 



Skab et mentalt rum. Ingrid Orthmann har i næsten 25 år arbejdet som psykolog i kommunalt regi med børnehaver og skoler som et af serviceområderne. I den egenskab har hun blandt andet fungeret som konsulent for Vallensbæk-børnehaven Løkkebo, der arbejder aktivt med afspænding og mentaltræning for børn. Hun har i mange år også undervist voksne i mentaltræning, blandt andet pædagoger og lærere. 

»Vil man som pædagog arbejde med disse ting, er det vigtigt selv at have interesse og indsigt i det, man har med at gøre - ikke mindst have prøvet det på egen krop, understreger Ingrid Orthmann. 

Når det først lykkes at skabe et mentalt rum for børnene, hjælper det dem til at komme ned i et roligere leje til en slags indre stilhed, hvor de begynder at lytte. Det skærper det enkelte barns evne til koncentration, samtidig med at den kreative udfoldelse og dermed indlæringsevnen styrkes. 

Filosofien bag mentaltræning er, at man med visualiseringsteknikker kan skabe fysisk og psykisk balance mellem kroppens energicentre - centrere sig, som Ingrid Orthmann kalder det. I øvelserne bruger man farver og musik til at gennemarbejde krop og psyke. Selv har hun redigeret og indtalt afspændings- og centreringsøvelser på CDer for både børnehavebørn, skolebørn og voksne. Det kan være god inspiration, men Ingrid Orthmann pointerer, at man som pædagog får det bedste resultat ved at udvikle sit eget koncept, der passer til den børnegruppe, man selv arbejder med.



Den ekstra dimension. Men er det i virkeligheden ikke bare behandling af symptomer, der bunder i, at vi lever et forjaget og uroligt liv, går ud over vores børn?

»Det bedste ville selvfølgelig være, hvis vi kunne ændre lidt på det liv, vi lever. Når det så er sagt, vil det under alle omstændigheder styrke et barns personlige udvikling, når voksne på denne måde arbejder bevidst og struktureret med det. Det er en ekstra dimension, som man ikke skal undervurdere,« understreger Ingrid Orthmann.