KONGRES 2002 - STEMMERET TIL LEDERE - Fem stemmer for lidt

Frustrationerne sad uden på tøjet, og diskussionerne fortsatte på gangene, da alle gik til pause på kongressens anden dag. Forud havde der været en heftig debat og snæver afstemning om, hvorvidt ledernes repræsentanter fremover skulle have fem delegerede med stemmeret på kongressen.

Selve afstemingen var en rigtig valggyser, for forslaget krævede, at to tredjedele af de afgivne stemmer var for. Og selvom det ved håndsoprækningen var tydeligt, at der var langt flere for forslaget end imod det, så ventede alle spændt på stemmeoptællernes dom. 

Da den kom, var der få, der jublede, men mange, der græmmede sig. Ud af de 220 afgivne stemmer skulle mindst 147 være for, hvis det skulle vedtages at give lederne de fem delegerede. 

Der var kun 142.

Og selvom der gik rygter om, at nogle havde skiftet mening under debatten til ledernes fordel, så var og blev det fem stemmer for lidt til at give lederne stemmeret på kongressen. Med andre ord ville forslaget være blevet vedtaget, hvis lederne allerede havde haft de fem delegerede. Men sådan kan man jo ikke stille det op, for sådan var virkeligheden ikke...

Som et plaster på ledernes sår blev det bagefter vedtaget, at fem repræsentanter fra Det Centrale Lederråds ledelse fremover kan deltage som gæster med taleret på kongressen. 

Og der blev også vedtaget flere andre tiltag til gavn for lederne: 

Der skal fremover etableres en lederforening i BUPL, som alle ledere er fødte medlemmer af, og som skal varetage ledernes behov i BUPL. 

Samtidig var der stort flertal for et politisk papir om ledernes rolle i BUPL, hvoraf det fremgår, at lederne skal sættes på dagsordenen i alle politiske fora, og at lederne fremover skal tilbydes professionel lederrådgivning. Ledere, der ønsker hjælp, skal fremover mødes af rådgivere, der matcher ledernes behov.



Vigtig signalværdi. Selvom lederne var på dagsordenen i flere sammenhænge, var det diskussionen om, hvorvidt de skulle have deres egne delegerede med stemmeret på kongressen, der fyldte. Ikke fordi flertallet så forslaget som afgørende for ledernes indflydelse, men fordi de vurderede, at signalværdien i resultatet var utroligt vigtig, fremgik det. 

Det understregede mange kraftigt fra talerstolen under debatten. Heriblandt Henning Pedersen fra BUPL's Forretningsudvalg. 

»Vi skal vedtage det her for at give et klart signal om, at lederne hører til i BUPL, og for at forpligte hele organisationen på at varetage deres interesser. Det handler om rettigheder for lederne og forpligtelser for organisationen,« sagde han, mens rejsesekretær Lars Nielsen citerede arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due for følgende:

"For at behandle forskellige grupper ens, bliver man nogle gange nødt til at behandle dem forskelligt," hvorefter han tilføjede:

»Vi har brug for lederne, og de har brug for os.«

Det udsagn var der tilsyneladende ikke uenighed om blandt hverken tilhængere eller modstandere. Hele debatten handlede om, hvordan og hvor langt man skal gå for at imødekomme ledernes ønsker. 



Mænd også en minoritet. Formanden for BUPL Frederiksberg, Birthe Scheel, understregede således sin støtte til lederne, selvom hun var imod forslaget om lederdelegerede. I stedet havde hendes afdeling foreslået det, der senere blev vedtaget, at lederrepræsentanterne kunne deltage med taleret, men uden stemmeret.

»Jeg er meget for lederne. Vi har stillet vores ændringsforslag, fordi næsten ingen medlemmer hos os mener, at vi skal bryde med den demokratiopfattelse, vi har haft hidtil.«

Også Mette Gerdøe, Storstrøms Amt, understregede sin støtte til lederne, selvom hun var imod forslaget om de fem delegerede.

»Selvfølgelig skal vi hjælpe lederne. Men skal vi pludselig overtage kommunernes opgaver?« spurgte hun retorisk.

Formand John Johannessen fra Ribe Amt var uenig med begge kritikere. Han kunne ligesom andre tilhængere ikke se, at fem delegerede var særligt revolutionerende, og han henviste blandt andet til, at de studerendes organisation, PLS, har hele ti pladser på kongressen, uden at det har givet problemer. 

Jørgen Sørensen fra Århus Kommune forsøgte derimod at tale imod særlige gruppers særlige repræsentation:

»Der er mange særlige grupper i BUPL: Souschefer, sikkerhedsrepræsentanter - og mænd for den sags skyld. Hvis lederne har særlige problemer, må de tage dem med på generalforsamlingerne og gøre dem til et fælles anliggende,« sagde han og bad derefter alle tilstedeværende assistenter om at række hånden op. Spredte hænder løftede sig i salen, hvorefter Jørgen Sørensen konstaterede:

»Ja, det ligner noget omkring 20 procent. Så kan almindelige assistenter faktisk også gøre krav på en særlig repræsentation« 

Kommentaren fik nogle til at klappe kraftigt. Og resten af historien kender 

du.



Taleretten skal bruges

Repræsentanterne fra lederrådet er skuffede, men glæder sig over den store tilslutning, der trods alt var til deres synspunkter.

Der var otte mundvige, der vendte godt nedad, da det stod klart, at Det Centrale Lederråd ikke får ret til fem delegerede på kongressen. Det var dem, der tilhørte de fire gæsteindbudte repræsentanter fra samme råd: Lone Ast, Gitte Schack, Ole Nielsen og Ole Kragh.

»Ja, vi er skuffede, og vi kan godt forestille os, at der vil være nogle ledere, der melder sig ud af BUPL som følge af det her,« sagde Gitte Schack.

Lederne syntes selv, at de havde barberet deres ønsker helt ind til benet, før de blev fremsat på kongressen. Fra at ønske 22 delegerede var de gået med til kun at bede om fem. Hvilket de så heller ikke fik.

»Men vi er glade for, at så stort et flertal var positivt stemte for os, og vi har jo også fået både en lederforening og taleretten på kongressen, og den agter vi at bruge,« fastslog Lone Ast.

»Vi er ikke fornærmede, og vi vil fortsat arbejde videre med det her.«