Guide: Sådan kan en fastlåst forældredialog løsnes op

Når samarbejdet mellem daginstitution og forældre skranter, er gode råd dyre. Men der er hjælp at hente i bogen ’Tilknytningsbaseret forældresamarbejde’ af Tea Thyrre Sørensen. Hun peger på 3 vigtige skridt, når forældrekonflikter skal løsnes op.
forældresamarbejde far afleverer børn i børnehaven

Forældresamarbejdet kan være en svær størrelse i en presset hverdag. Særligt svært er det, hvis dialogen med forældrene går i hårdknude.

Her kan det ofte løsne op, hvis man er villig til at se på dialogen og samarbejdet fra et andet perspektiv, fortæller Tea Thyrre Sørensen.

Hun er uddannet uddannet musikpædagog og nu selvstændig pædagogisk supervisor, underviser og forfatter til fagbogen ’Tilknytningsbaseret forældresamarbejde.' 

Tea Thyrre Sørensen anbefaler, at pædagoger arbejder med tre skridt: 

  1. Hovedet: Hvad er det, vi ved noget om?
  2. Hjertet: Hvad gør det ved os?
  3. Fødderne: Hvad har vi prøvet, og hvad kunne vi tænke os at prøve?

Hovedet er et symbol på viden. Hjertet handler om at kigge på sig selv. Fødderne er et billede på prøvehandlinger.

Processen handler om, at man ikke skal låses fast i et enkelt perspektiv. Nogle gange har man det for eksempel med udelukkende at tale om alle de gode tiltag, som daginstitutionen har taget, og hvor forældrene alligevel ikke vil lytte.

Men her er det vigtigt også at se på den viden, vi bygger på. Det er afgørende herefter at se, hvad situationen gør ved os, og hvad vi kan gøre fremover.

1

Hovedet

Første skridt i processen er at afdække det faktuelle.

 

Lav en tidslinje:
Hvornår startede problemet? Hvad er der sket løbende? Hvad er sagsforholdet? Hvis barnet ikke trives, er det naturligvis en del af supervisionen, men lige så ofte er der konflikter med forældrene, men hvor barnet egentlig trives meget godt.

2

Hjertet

Herefter kan I kigge på relationen): Hvordan mangler pædagogerne at positionere sig? Hvad er forældrenes perspektiv? Og hvilken forforståelse har pædagogen om en konkret far eller mor.

 

Her kan I spørge:
Hvad får dig til at sige det, du siger? Er der flere forforståelser? Hvad kan også være i spil? Hvilke narrativer har vi som pædagoger typisk om Christians far, der vil bestemme det hele? Hvilken forforståelse tror du, Christians far har om dig? Og er svaret på sidstnævnte spørgsmål for eksempel: Han tænker nok, at jeg er en ret dårlig pædagog, er det forståeligt, at du som pædagog er lidt skrap overfor Christians far …

 

Med udgangspunkt i cirkulære principper analyseres forældrenes kommunikation, og hvad de måske er i gang med at fortælle jer. Der åbnes for hypoteser om, hvad forældrenes adfærd bunder i. Det sker ikke for at give dem ret eller for at gøre pædagogerne forkerte. Det handler om, hvor givtigt det er, at pædagogerne løfter blikket: Hvad prøver Christians far at sige, når han begynder at råbe i garderoben?

 

Processen handler om hele tiden at gå i metaperspektiv og at se situationen i helikopterperspektiv. Når Tea Thyrre Sørensen er tovholder på et forløb, stiller hun også spørgsmål som: ”Hvad er det nye, I får øje på, når I tænker på Christians far på den her måde?”

3

Fødderne

Det afsluttende trin i processen er at se på tidligere erfaringer med at løse problemet og komme med forslag til de prøvehandlinger, der kan bringes i spil.

 

Pædagogerne kan for eksempel sige:
Vi har prøvet at sige til Christians far, at hans opførsel ikke er i orden, men det har ikke hjulpet. Så hvad gør vi i stedet? Og så kan vi måske sige følgende til ham: Vi har fundet ud af, at vi mest taler om dit barn, når vi enten ikke har særlig god tid, eller du lader til at være presset. Vi kunne godt tænke os at få lagt nogle samtaler ind hver tredje uge, når både du og vi har tid. Hvad mener du om det?

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.