Klubber i gråzone

Trykket flytter sig i klubarbejdet. Fra socialpædagogisk fritidstilbud til socialpædagogisk fritidstilbud. Udviklingen bliver godt hjulpet på vej af myndighederne. Først med Servicelovens krav om, at klubberne også skal tage sig af børn og unge med behov for støtte. Og fra Socialministeriets side satte man endnu mere fart på udviklingen, da klubberne med sidste års finanslov fik en pulje på 50 millioner kroner til at udvikle klubbernes arbejde med de socialt udsatte børn og unge. 18 projekter er sat i gang for de penge, nogle af dem klart mere socialpædagogiske end fritidstilbud, et enkelt, Ny Start i Århus, er decideret behandling.

Ude i kommunerne har man også fået øje på klubbernes evne til at tage hånd om de truede børn og unge. Og det er ikke nødvendigvis godt, mener Lars Pharao, leder af klubberne Bispehaven i Århus.

»Jeg kan mærke, at der er den samme tendens alle steder, at kommunerne begynder at stille krav om, at klubberne også skal tage sig af den målgruppe. Kommunerne kommer løbende med både psykisk og fysisk udviklingshæmmede, DAMP og alt muligt andet, som de ikke kan placere andre steder,« siger Lars Pharao.



Massive meldinger. »Det kommer lige så stille ind ad bagdøren, uden at man har den fornødne faglighed eller ekspertise til at kunne gøre noget. Og klubfolkene er ikke altid fagligt nok bevidste til at sige nej. Det kan være, de forsøger at sige nej, men så bliver de presset til det,« siger Lars Pharao, der hører mange af den slags historier, når han underviser klubfolk rundt omkring i landet.

»Det er så massivt, de meldinger man får. På Landsklubuddannelsen i Ryslinge i sommers sagde halvdelen af klassen sådan her,« fortæller Lars Pharao.

»Og klubfolkene har jo ikke altid den fornødne faglighed, uddannelse, kompetence eller normering for den sags skyld til at magte de truede børn og unge. De får alt for lidt med, og så bliver det noget skrammel, det, de får lavet. Det er jeg meget bekymret for,« siger Lars Pharao.

»Det værste bliver, hvis vi får dem ind, og vi ikke kan behandle dem, men bare kan opbevare dem. Det kommer til at slå hårdt igen på et eller andet tidspunkt,« siger Lars Pharao, der mener, at der kun er en vej ud af miseren:

»Dokumentation, faglighed og efteruddannelse, efteruddannelse og atter efteruddannelse, så vi kan matche opgaven. Og så skal vi sige fra, hvis der ikke er de fornødne ressourcer, for ellers bliver det noget skidt,« siger Lars Pharao.



Bevidst valg. Men sideløbende med bekymringerne over de nye opgaver i klubberne tager Lars Pharaos klub, Bispehaven, selv et afgørende skridt væk fra fritidspædagogikken. Sammen med klubberne Rosenhøj og Klub2teket skal programmet Ny Start prøves af i klubregi. 

Ny Start er et socialt færdighedsprogram, som er udviklet af Askovgårdens Center for Metode, Udvikling og Kvalitet. Inspirationen til programmet stammer blandt andet fra det canadiske fængselsvæsen, hvor programmet "Cognitive Skills" har været et fast tilbud til indsatte siden 1986.

De unge, der skal deltage i Ny Start, bliver revet ud af skolen fra januar og fire måneder frem, og så skal de igennem 25 lektioner om ugen, hvor de kort sagt skal lære at tænke, før de handler. 

»Det er også et bevidst valg fra vores side at gå i gang med behandling. Ud fra de opgaver, vi står i, ønsker vi selv at gøre noget og se, om vi kan få noget ud af det,« siger Lars Pharao, der også peger på frustration som en drivkraft til at gå i gang med Ny Start.

»Den klassiske frustration er den der med, at vi sender en underretning, så går der en rum tid, så kommer der en tilbagemelding i bedste fald, hvor der bliver indkaldt til et netværksmøde, hvor sagsbehandlerne er til stede. Og så sidder de og fortæller os, at de først skal i kontakt med familien, og hvis der ikke er frivillighed der, så bliver der ingen placeringsmuligheder. Så underretter vi igen et halvt år efter, trekvart år efter, og så kører vi den samme tur en gang til. Og den unge bliver ældre og ældre, og der sker ingen ting,« siger Lars Pharao.

»Vi vil prøve at løse tingene lokalt, i stedet for at børnene skal flyttes væk fra deres nærmiljø, familie og venner. Lad os prøve at gøre noget, der hvor de er, så man ikke skal igennem hele den procedure med at være grænseoverskridende overfor familien,« siger Lars Pharao.

Er klubber det rigtige forum til at lave behandling?

»Jeg ved ikke, om det er det rigtige forum, men det er det, vi vil prøve af. Vores store styrke er, at vi har relationerne. Vi er i frontlinien og kender ungerne og familierne, og vi ved, hvordan tingene fungerer i de lokale netværk,« siger Lars Pharao og understreger, at det også er en forudsætning, at der følger ressourcer med til behandlingen. 

I Århus har de tre klubber fået tre millioner fra klubudviklingspuljen, og projektet indebærer, at 10 medarbejdere er blevet uddannet som certificerede Ny Start-instruktører, mens resten af personalet i alle tre klubber har fået et Ny Start light kursus.

På forhånd er Lars Pharao optimistisk i forhold til projektet:

»Metoden er prøvet af, og det virker. Nu må vi se, om det kan udvikles til klub.«



Gråzone. Merete Poulsen, leder af klubberne Rosenhøj i Århus, som også er med i projektet, er ikke meget for at kalde Ny Start for behandling.

»Det kræver en begrebsafklaring, for hvad er behandling? Men der er ingen tvivl om, at det er en radikal ændring i forhold til bordtennis, bob og billard, at man med det her begynder at arbejde med nogle unger også i deres skoletid. Jeg har ikke tænkt over, om det er behandling, men en adfærdsregulering er det vel. Det er meget målrettet,« siger Merete Poulsen.

»Men det er lidt en gråzone at komme ind i, i forhold til at vi er et fritidstilbud. Der er ingen tvivl om, at det er en gråzone, fordi vi også hiver nogle unger ud af deres skoletilbud. Men det er jo ikke døgnarbejde,« påpeger Merete Poulsen og understreger, at de udvalgte instruktører ikke har fået mobiltelefoner, og at de ikke er til rådighed døgnet rundt. 

»Når de unge er i projektet, så er de der. Men hvis der er ballade med dem, når de ikke er i projektet, så er de ganske almindelige klubunger,« siger Merete Poulsen.

Hun påpeger, at det har været afgørende, at klubben selv har bestemt, hvem der skal deltage i projektet. 

»Det er os, der har visitationsretten. Lige nu er det ikke socialforvaltningen, der kommer og siger: "Her er nogle unger, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved, vil I godt tage dem". Det er os, der bestemmer, hvem der skal med i det,« understreger Merete Poulsen.

Så du har ingen bekymringer ved at gå ind i det?

»Nej, fordi vi har hele tiden klubvinklen på det. Og så har det været meget vigtigt for mig, at det lige nøjagtig er os, der bestemmer, hvem der er med i det her. Og vi har valgt nogle unger, som vi har i huset hele tiden alligevel,« siger Merete Poulsen.

»Nu kan vi prøve vores egne klubunger igennem og se, om det er noget, vi kan bruge på dem. Kan vi være med til at give dem nogle redskaber, så de kan stoppe op og tænke lidt, før de handler, så synes jeg, det er fint,« siger Merete Poulsen, der fastslår, at hun principielt er modstander af, at klubber skal lave behandling.

»Der vil jeg klokkeklart sige: Nej, det skal vi ikke. Men jeg ved godt, at vi kan diskutere, hvad det her så er,« erkender Merete Poulsen.

»Men det er en både- og holdning, jeg har til det, for vi er nødt til at se på, hvad det er for nogle lokalområder, vi er i. Og i et lokalområde som det her kan jeg godt se ideen i det. Det handler om at være gearet til lokalområdet og være gearet til de opgaver, der byder sig, og det skal vi klart være som klub. Vi må gerne være lidt på forkant, og det er vi med det her projekt,« siger Merete Poulsen. 



Serviceloven paragraf 19 stk. 3.

Klubtilbudene indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte.



Ny Start

"Ny Start er et socialt færdighedsprogram, der lægger vægt på mulighed for læring af samfundsacceptable sociale færdigheder og nyorientering i retning af mere hensigtsmæssige personlige strukturer, så man vil blive integreret socialt og ikke befinde sig i en marginaliseret position." 

Sådan lyder programerklæringen for Ny Start i en evaluering af det første pilotprojekt med manualen, som fandt sted i kommunerne Næstved, Silkeborg, Aalborg og Hjørring i 1998-1999. Nu skal tre århus-klubber undersøge, om Ny Start også kan bruges i klubber.



Ny Start er baseret på en manual, som indeholder fem hovedtemaer:

* Erkendelse og forvaltning af følelser

* Erkendelse og forvaltning af problemer

* Kommunikativ adfærd

* Assertiv adfærd

* Målstyring af egen fremtid



Disse temaer gennemgås i hvert af følgende emner:

* Mig og mine kammerater

* Mig og min familie

* Mig og mig selv

* Mig og det andet køn

* Mig og virkeligheden; før, nu og i fremtiden



Arbejdet er individuelt, derfor begynder alle emner med "mig og...", så den unge tager udgangspunkt i sig selv. Alle lektioner er på forhånd programsat, så for instruktørerne er det "bare" at følge manualen.

For pilotprojektet er hovedkonklusionen, at "der er tydelige fremskridt for 16 unge, og fem unge viser ingen påviselig ændring af adfærd efter programmet, eller de har en mindre tilbagegang."



Kilde: Rapporten "Ny Start, integration af marginaliserede unge - erfaringer og resultater fra et 2-årigt pilotprojekt i 4 kommuner" af Per I. Hensen, Gitte P. Høck & Poul Nissen.