http://www.barndom.us

For meget tid ved computeren kan give vores børn alvorlige problemer som stress-symptomer, social isolation, fedme, overanstrengte øjne og problemer med den fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling.

I stedet for at sidde og stirre ind i en skærm skal børn lege, bruge fantasien, bruge deres krop og deres hænder og have et tæt og godt forhold til omsorgsfulde voksne.

Computere forandrer vores børns liv både hjemme og i skolen, og sund fornuft siger os, at vi skal opveje de eventuelle skader i børnenes udvikling - med de mange goder, der er lovet os ved denne forandring."

Det er konklusionen i en stor rapport om børn og computere udarbejdet af 75 amerikanske udviklingseksperter, psykologer samt børnehave- og skolefolk. Under en høring i 1999 blev det besluttet at skrive rapporten, og den blev udgivet af den amerikanske organisation Alliance for Childhood i september 2000. 

Rapporten tager udgangspunkt i, at teknologien er ved at overtage mere og mere af amerikanske børns fritid, opdragelse og undervisning i de første skoleår - og helt ned i børnehavealderen. 

Børnene sidder i flere og flere timer foran fjernsyn, videospil, computerspil, Internet og undervisningsprogrammer på computer - og det kan skade dem på flere måder: 

Dels den direkte, fordi moderne teknologi er udviklet af voksne til voksne og derfor ikke tager hensyn til, at børn har vanskeligt ved at sortere og forstå de mangefarvede indtryk fra skærmen.

Dels den indirekte - forstået som det, børnene går glip af af rigtig leg og egne fantasier og ideer, mens de tryllebindes af special effects i cyberspace.

Endelig skader det stillesiddende liv foran skærmen børnenes fysik, fastslår eksperterne og tilføjer, at der ikke er nogen videnskabelige beviser for, at computere er gode for børn. Tværtimod.



Skærmen slører virkeligheden. Små børn træner en utrolig række menneskelige færdigheder i deres daglige færden. Men når de sidder stille ved en skærm, indskrænker de deres adfærdsregister til en lille afstumpet del af livet, og børnenes fantasi og forestillingsevne tager skade, fordi de får alting serveret færdigt i Cyberspace.

Utallige undersøgelser viser, at almindelig samtale - ansigt til ansigt - med en person, der behersker sproget, er helt grundlæggende for, at børn lærer at tale, læse og skrive. 

Tid til rigtig samtale med forældre og lærere er derfor utrolig vigtig, men er truet af den tid som børn (og voksne) bruger ved computeren, foran fjernsynet og på videospil.

Selv om arbejde ved computere sagtens kan være udviklende for ældre studerende, kan man ikke overføre det til mindre børn. De skal udvikle helt andre - grundlæggende - færdigheder.



Barndom tager tid. Rapporten peger på, at mindre børns måde at tilegne sig verden på overhovedet ikke kan forenes med det stillesiddende liv foran en skærm:

"Børn er formidable til at lære, og den mest virkningsfulde måde at lære om verden på er ved direkte berøring - i fantasi-lege, spil, klatre i træer, gennem kunst og ved at undersøge verden med deres hænder.

Det, børn fornemmer og oplever igennem deres krop, bliver senere i livet til bevidst viden.

Undersøgelser peger på den kreative leg som det "arbejde", der træner og udvider forestillingsevnen. Børns evne til at skabe egne fantasibilleder og se dem for sig bliver senere til den voksnes evne til at løse vanskelige matematiske, videnskabelige og kulturelle opgaver og skabe ny indsigt.

Og vigtigst af alt: Barndom tager tid."

Men mange børn får simpelthen ikke nok tid til at være børn, og computere er måske det mest akutte symptom på, hvor tidligt barndommen slutter i dag:

"Med ideen om at indføre computere i børnehaver og i skoler helt fra de små klasser understøtter man kun en enkelt side af børnenes udvikling - en, der normalt først udvikles ret sent i barndommen, nemlig analyse og abstrakt tankegang - fordi man ønsker at "jump-starte" den intellektuelle udvikling tidligere."



Ingen genveje. Og selve ideen om at "jump-starte" børn og skyde genvej til indlæring af færdigheder med effektive computerprogrammer i de små klasser, mener eksperterne bag rapporten, går imod alt det, de ved om børns udvikling.

"Uddannelsesmæssige genveje, der forsøger at komme uden om den fysiske og følelsesmæssige del af indlæringen, er imod alt, hvad vi ved. Ideen om, at skolen skal fremskynde udviklingen af "enkelt-komponenter" i børnenes evner, er imod alle videnskabelige resultater om udvikling. 

Når børns naturlige følelsesmæssige eller psykiske udvikling forstyrres, trives deres intellekt ikke.

Hvis man behandler børn som små studenter og overvælder dem med elektroniske stimuli, der overgår deres følelsesmæssige og intellektuelle modenhed, bliver de snydt for en del af deres udvikling."

Rapporten peger på, at denne form for undervisning tager afsæt i en tankegang, der betragter børnenes hjerner som små computere, som kan "pakkes med viden".

"Men børns hjerner fungerer ikke som en computer - ikke en gang hvis man ser isoleret på indsamling af viden. 

Børn er påvirket af deres familie, deres skole og af samfundet, og de måler hele tiden deres viden og erfaringer i et meget større perspektiv, end en computer nogensinde kan gøre.

Børn indsamler ikke bare viden om verden. De erfarer verden med hele deres krop, hjerne, sjæl og hjerte."



Kunstig tilfredsstillelse. Men også mere grundlæggende psykologiske træk påvirkes af den nye teknologi, mener eksperterne bag rapporten:

Hastigheden og den lette betjening af computeren afskærer børnene fra oplevelsen af, at det er hårdt arbejde at udvikle sine menneskelige færdigheder. Det er et tragisk tab, både for barnet - og for alle os andre.

"Det at lære er sjovt, men det er også hårdt arbejde. Og netop det hårde arbejde, udfordringen og endelig at nå målet, er det, der virkelig kan motivere børn til at lære. At ændre indlæringsprocessen og gøre den til en nem, farvestrålende leg i cyberspace, er uærligt og snyd, og er opskriften på uorganiseret og udisciplineret tankegang."

Samtidig peger rapporten på, at letheden ved at beherske computeren og klikke sig rundt i spændende spil og programmer giver børnene en form for "kunstig tilfredsstillelse", der kan gøre det vanskeligt for dem at tolerere frustrationer og forstå, at man ikke bare kan få alt, hvad man vil have.

"Man bør være opmærksom på, om der er en forbindelse imellem den nye teknologis "kunstige tilfredsstillelse" og børns aggressive adfærd og mangel på medfølelse.

Flere og flere amerikanske børn får nu betegnelsen "eksplosiv", der dækker over, at de har vanskeligt ved at håndtere frustrationer, ikke kan dæmpe deres aggressioner og ofte er utålmodige og krævende.

Man kan ikke give teknologien skylden for den stigende voldelige adfærd blandt unge, men man bør overveje, hvilke negative sider den nye teknologi medfører.

Mindre forældrekontakt sammen med kunstig tilfredsstillelse kan muligvis ændre børns psykiske udvikling og underminere socialiseringen i barndommen."



En tikkende bombe. Fedme, stress-skader, overanstrengte øjne og nærsynethed bliver direkte adresseret til børnenes nye, stillesiddende livsstil, der i følge rapporten længe har kunnet ses på de amerikanske børn. 

Men også mere snigende skader, som vi kender fra arbejdspladser, rammer nu børnene. Museskader og smerter i nerver, muskler og nakke ses hos flere og flere børn, og mens der på voksnes arbejdspladser er fokus på arbejdsstillinger, pauser, opvarmning og teknik, er børn oftest overladt til sig selv - ved computerskærme og udstyr indstillet til voksne.

Rapporten peger på, at børn er mere udsatte for skader, fordi deres knogler, sener og muskler ikke er færdigudviklede.

Endelig frygter eksperterne, at de mange timer ved computere, fjernsyn og videospil tilsammen fratager børnene så meget af deres naturlige udfoldelsesmønster, at det kan forsinke deres evne til at koordinere og forstå sanseindtryk og bevægelse, hvad der igen kan forsinke den sproglige udvikling og give indlæringsproblemer.

De fysiske skader dukker op lidt efter lidt blandt de ældre studerende i USA, men eksperterne bag rapporten kalder skaderne hos den næste generation af børn, der har startet computerbrug meget tidligere, en tikkende bombe.



Krav om time-out. På denne baggrund stilles der spørgsmålstegn ved de amerikanske skolers milliard-investeringer i computerudstyr - regningen for de sidste fem års computereventyr lyder på 27 milliarder dollars.

"Hvis disse penge blev brugt til bedre bygninger, bedre løn og uddannelse til lærerne, mindre skoler, lavere klassekvotienter og bedre undervisningsprogrammer, hvor lærere og børn er sammen med hinanden, ville de være givet meget bedre ud," mener ekspertgruppen. 

De påpeger, at det er bekymrende, at folk, der ikke er undervisere, bestemmer retningen for udviklingen i uddannelsessystemet.

Gruppen stiller krav om en "time-out", hvor der ikke bliver anskaffet mere edb-udstyr til de amerikanske skoler, og hvor det bliver undersøgt grundigt hvilken slags undervisning, der er bedst for børnene, og hvordan det massive computerbrug i skoler og hjem indvirker på børnenes udvikling.



The Alliance for Childhood 

er et partnerskab af personer og organisationer, der er optagede af børns opdragelse, og som respekterer børns ret til en sund barndom og udvikling.

Blandt organisationens medlemmer og støtter findes en lang række anerkendte amerikanske undervisere, børneudviklings- og sundhedsautoriteter og tekniske eksperter.