Førstehjælp - oplivende kursus

En dukke i voksenstørrelse uden arme og ben ligger livløs på gulvet. En mand i kakifarvet vest sidder bøjet over den og giver hjertemassage og kunstigt åndedræt, mens 10 kvindelige pædagoger kigger på.

Manden med vesten stopper sin hjertemassage og river en maske af dukken. Nu er det pædagogernes tur til at redde dukkens liv. De tøver og kigger på hinanden, inden den første tager mod til sig og sætter sig på knæ ved siden af dukken og går i gang. 

Ligesom de andre i lokalet er hun pædagog i børnehaven Akacien i Silkeborg. Manden med vesten hedder Niels Skovsgaard og er instruktør i førstehjælp. Han kommer fra Dansk Folkehjælp, der lige nu afholder kurser i daginstitutioner for både børn og voksne. 



En af deltagerne er Charlotte Fiskbæk Jensen. Hun er pædagog og uddannet livredder og har derfor tidligere været på kursus i førstehjælp. Alligevel er kurset relevant, mener hun. 

"Det er flere år siden, jeg har lært førstehjælp, så det er godt at få det genopfrisket. Samtidig er der nogle ting, man nu skal gøre anderledes. For eksempel har jeg tidligere lært, at man skal tjekke puls først. Nu lærer vi, at vi bare skal gå i gang med at genoplive." 



Fælles viden. Charlotte Fiskbæk Jensen ser en fordel i, at man lærer førstehjælp sammen med sine kolleger. 

"Det er godt at have den samme viden, den dag vi står med et barn, der er kommet til skade," siger hun.

Hun har allerede prøvet at give livreddende førstehjælp.

"Som studerende var jeg i praktik i en vuggestue, hvor en dreng faldt om og ikke trak vejret. Jeg fik ham genoplivet ved at give kunstigt åndedræt, for da jeg pludselig stod i situationen, vidste jeg præcis, hvad jeg skulle gøre," fortæller hun.

Det kan andre også gøre, og børnene kan sagtens hjælpe til, mener instruktøren på kurset. 

"De kan lære at lægge folk i aflåst sideleje, og de kan også ringe til 112 og tale med vagtcentralen, hvis de finder deres mor eller bedstefar livløs på gulvet derhjemme. Alle kan lære det, og pædagoger, der har ansvaret for så mange mennesker, bør kunne førstehjælp," siger han.



Børnene skal på skadestuen. Denne aften i Silkeborg er der kun voksne til stede, men senere skal børnene også lære det.

"Børnene synes helt sikkert, det her er spændende, og så passer det godt med noget af det, vi arbejder med i storbørnsgruppen i forvejen. Vi taler blandt andet om at passe på hinanden og vise omsorg. Samtidig giver det børnene en vis grad af selvværd, at de lærer de her ting," forklarer pædagog Suna Sørensen, der arbejder med børn, som skal i skole efter sommerferien. Børnene skal også en tur på skadestuen for at se, hvordan den fungerer. 

"Et par af børnene har været på skadestuen efter uheld flere gange allerede. Så kan de jo komme på banen og forklare de andre, hvordan det fungerer," siger hun med et smil. 

Da alle har prøvet at genoplive dukken, sidder pædagogerne igen ved det lave bord. Gummimaskerne, de har pustet ned i for at give dukken kunstigt åndedræt, ligger på bordet som forvredne ansigter mellem engangskrus med kaffe og gulerodsstænger i en skål.

"Hvad nu hvis der kommer blod ud af munden på den, man skal give kunstigt åndedræt," spørger én. 

"Det er der ikke noget at gøre ved. Man skal bare klø på. Det handler om at få noget iltet blod ind i kroppen på den livløse person. Det kan selvfølgelig være ulækkert, men det er det værd," siger instruktøren og forklarer, at faren for at få aids er lille.

En anden vil vide, hvad man skal gøre, hvis et barn får noget galt halsen. Instruktøren, der nu står med en dukke på størrelse med et barn på et år, vender den, så den ligger på maven på hans arm. 

"Så skal man give fem slag i ryggen. Hvis det ikke hjælper, kan man give livreddende førstehjælp og bagefter give fem dunk i ryggen igen," siger han og understreger, at man ikke skal løfte et barn i fødderne med hovedet nedad for at få noget ud af halsen. Der er simpelthen for stor fare for at tabe barnet og skade hovedet, forklarer han og understreger sin pointe ved med vilje at tabe dukken på linoleumsgulvet.

Børn over halvandet år er for tunge at holde på armen. Så kan man bruge samme metode som ved voksne.

"Med lidt større børn kan man knæle ned bag ved dem, mens de står op, knytte sin hånd og give fem hårde tryk i mellemgulvet. Men man skal altid give dem fem slag i ryggen først, og når man har brugt metoden med at trykke hårdt i mellemgulvet, skal barnet tjekkes af en læge bagefter. Man kan nemlig komme til at skade dem ved det," siger instruktøren og tilføjer, at det ikke skal afholde nogen fra at gøre det. Det er bedre at blive skadet end at blive kvalt.