Efter kaotisk 2025: Sådan går det med din pensionsopsparing

2025 blev endnu et år med stor uro både politisk og på de internationale markeder. Nu fortæller Pædagogernes Pension (PBU), hvordan pædagogernes pensionsopsparinger har klaret sig igennem det turbulente år.
Pædagogerne kan glæde sig over endnu et godt pensionsår med udsigt til højt afkast
Trods stor uro i verden har pædagogernes pensionsopsparinger givet et flot afkast i 2025. Det oplyser Pædagogernes Pension (PBU)

International uro, utryghed og stigende priser har fyldt alt, når pædagogerne i 2025 tændte fjernsynet, åbnede avisen eller tjekkede nyheder på telefonen i 2025.

Til de pædagoger, der har været nervøse for, om den store uro har skadet deres pensionsopsparing, er der godt nyt.

Pædagogernes Pension (PBU), som står for at investere pædagogernes pensionspenge fortæller nu, at 2025 faktisk har givet et særdeles godt afkast.

Her er tre ting, du som pædagog bør vide:

1

Aktiemarkedet har klaret sig godt trods uro

Selvom 2025 var præget af politisk uro og store udsving, har aktiemarkederne samlet set udviklet sig positivt, oplyser PBU.

 

Særligt amerikanske teknologiselskaber har trukket afkastene op.

2

Pædagogernes pensionsafkast er endnu en gang i top

Ifølge PBU blev afkastet for 2025 for medlemmer under 56 år på 12,5 procent.

 

For ældre medlemmer med fem år til pensionsalderen endte afkastet på 8,2 procent.

 

Disse afkast ligger helt i top blandt danske pensionsselskaber. I det hele taget har pædagogerne gennem de seneste år haft et afkast på deres pensionsopsparinger, som er blandt de bedste i pensionsbranchen.

3

Lave omkostninger gavner pædagogerne

Pædagogernes pensionskasse var i 2025 endnu en gang det pensionsselskab med de laveste totale omkostninger (ÅOP) i pensionsbranchen, oplyser PBU.

 

Det betyder, at mest muligt af de fine afkast endte direkte på pædagogernes pensionsopsparinger.

 

"2025 har været et stærkt år for Pædagogernes Pension. Vi har leveret et afkast på 12,5 % og fastholdt branchens laveste omkostninger – trods et år med politisk uro og store markedsudsving,” udtaler adm. direktør i Pædagogernes Pension, Sune Schackenfeldt.

Læs mere om din pension på pbu.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.