Dion Sommer: Denne misforståelse kan skade pædagogers indsats mod mistrivsel

Det vælter ind med advarsler om stigende mistrivsel blandt børn og unge. For nylig kunne Børn&Unge fortælle, at antallet af børn og unge, som har fået stillet en psykisk diagnose er steget med 37 procent over de seneste år.

Også ungdomsforsker Noemi Katznelson har advaret om mistrivslen og peget på pædagogernes rolle i indsatsen for at modvirke den.

Men netop de pædagogiske indsatser for børn og unge i udsatte positioner og mistrivsel kan blive vildledt af forældede opfattelser af, hvad der skaber 'resiliens' hos børn, advarer Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

”Man taler om resiliens som en individuel egenskab – en robusthed, som man enten har eller ikke har. Definitionen fremstiller resiliensbegrebet, som om det nærmest er en magisk evne,” siger Dion Sommer, som i foråret udgav bogen ’Resiliens – fra robusthed til en dynamisk forståelse’.

Forældet fokus ignorerer faktorer rundt om barnet

Ifølge den internationale forskning spiller det individuelle en rolle, men rollen er begrænset i forhold til, hvor vigtige systemerne rundt om barnet er, påpeger Dion Sommer.

For eksempel spiller barnets familie og dagtilbud en væsentlig større rolle end en medfødt robusthed.

Når man definerer resiliens som noget individuelt, kan det skade mulighederne for at målrette den pædagogiske indsats for at hjælpe børn og unge i udsatte positioner, advarer Dion Sommer.

Han peger blandt andet på, at der stadig tales om 'mælkebøttebørn,' som takket være en stærk indre styrke klarer sig og bliver mønsterbrydere, selvom de er vokset op under svære betingelser.

”Det betyder, at man ikke ser indsatsen i lyset af den moderne resiliensforskning. Gjorde man det, kunne den pædagogiske indsats gøres mere målrettet i forhold til at skabe resiliens hos børn ved at blandt andet at identificere og forsøge at fjerne risikofaktorer og i stedet sætte fokus på beskyttende faktorer,” siger professoren.

Ny forskning: Sådan skabes resiliens

Dion Sommer understreger, at pædagoger og andre faggruppers bør sikre én fælles forståelse at 'resiliens,', så den ene ikke taler om begrebet som noget individuelt, mens en anden taler om det som noget, der i høj grad er påvirket af omgivelserne.

Det kræver et nuanceret syn på, hvordan man identificerer og fjerner risikofaktorer, og hvordan man aktivt skaber beskyttende faktorer omkring børn i udsatte positioner (se boks).

Ellers kan man komme til at forenkle forklaringer, som langt fra er enkle, påpeger han.

”Det kan måske intuitivt give mening, når man forklarer ud fra enkeltårsager, men det gør bare ikke nødvendigvis svaret sandt. Tværtimod kan svaret afmontere den vigtige forståelse af, at resiliens eller sårbarhed har adskillige årsager, som optræder i dynamisk vekselvirkning med hinanden,” siger Dion Sommer.

Derfor kan man grundlæggende bruge den tommelfingerregel, at jo flere beskyttende faktorer, der er til stede i en samlet indsats for et barn i en udsat position, jo større muligheder er der for at skabe resiliens.

Forældede fagbøger fastholder fejlopfattelse

Når Dion Sommer siger, at man i Danmark ofte hænger fast i gamle opfattelser af, hvad resiliens er, bygger han det på, at mange fagbøger er domineret af gamle definitioner.

”Hvor går man hen, hvis man skal have styr på et begreb? Man går til fagbøger eller leksika og søger de normale definitioner. I Danmark bliver man så præsenteret for definitioner og forklaringer, man i international forskning gik væk fra for op til 50 år siden. Det er et problem,” siger professoren.

Bogen ’Resiliens - Fra robusthed til en dynamisk forståelse’ er udkommet på forlaget Samfundslitteratur, 143 sider.