Stærke relationer styrker pædagogers faglighed

Gode relationer til kollegerne er ikke kun vigtige for trivslen, hyggen i pauserne og stemningen ved julefrokosten. Pædagogers relationer er også helt afgørende for kvaliteten i deres arbejde, for deres samarbejde og for at udvikle viden og kompetencer i daginstitutionen. Kort sagt: For at dagligdagen ’glider’ i institutionerne.

Det viser et nyt forskningsprojekt ’Pædagogisk viden – mellem pædagoger’. I projektet har man undersøgt, hvad der sker, når pædagoger bytter plads nogle uger og dermed skiffter den vante dagligdag ud med nye kolleger og børn.

Det overraskede pædagogerne i forsøget, hvor meget relationerne – eller manglen på samme – til kollegerne betyder, fortæller forsker Maja Plum, der står bag undersøgelsen. Da pædagogerne byttede plads, oplevede de et ’fagligt identitetstab’, fortæller hun.

Viden findes i høj grad mellem pædagoger

 »Det var beskrivelser af ’mig selv ud af kroppen’, ’manglende gennemslagskraft’ og ’jeg er slet ikke den, jeg plejer at være’. Der var også beskrivelser af, at de ikke følte, de gjorde et stykke fagligt arbejde, som de plejede hjemme i deres egen institution,« fortæller Maja Plum, ph.d. og ekstern lektor på Københavns Universitet. 

Forskningsprojektets afsæt er, at viden ikke bare findes inde i hovedet på den enkelte pædagog, men i høj grad også findes imellem pædagoger – i deres relationer, forklarer Maja Plum, som bruger beskrivelsen ’vidende relationer’.

Pædagoger blev overraskede

Forskningen kaster lys over, hvorfor pædagoger kan have en oplevelse af, at hverdagen falder fra hinanden, når der for eksempel er skiftende vikarer i en periode eller mange nye medarbejdere. Forskningsrapporten peger samtidig på vigtigheden af at inddrage overvejelser om relationers betydning, når institutionen står overfor forandringer og omstruktureringer. 

Pædagogerne i forsøget var overraskede over deres oplevelser og følelser, fordi institutionerne umiddelbart lignede hinanden. Begge institutioner var strukturerede, og begge blev regnet som gode institutioner. De havde de samme værdier, og de havde aktiviteter og planer for hele dagen. Alle pædagogerne snakkede om, hvor ens de var, da de blev vist rundt. Selv viskestykkerne lå det samme sted.

»Alligevel falder den faglige pædagog, du plejer at være, fra hinanden, når du træder ind et nyt sted. Det var ikke, fordi det umiddelbart var svært for pædagogerne at træde ind i relationer til de nye børn. Det svære var at falde ind i samarbejdet med de andre pædagoger og medhjælpere,« siger Maja Plum.

Kollektivt handlende fællesskab

Det kræver ekstra at komme ind i de nye rutiner på et nyt job, og det gælder alle fag og brancher. Men pædagogfaget adskiller sig fra mange andre job, forklarer Maja Plum.

»Det særlige ved pædagogfaget er, at du som pædagog hele tiden befinder dig i et kollektivt handlende fællesskab. Når jeg får nye kolleger her på universitetet, kan det godt være, de er forvirrede, kommer til møder og tænker: ’Hvad bliver der talt om her?’ Men de kan gå ind på deres kontor og lukke døren, og der er nogle opgaver, de kan lave for sig selv,« siger Maja Plum og peger ud gennem glasruden på gangen med døre ind til de små forskerkontorer på instituttet.

»Det kan pædagoger ikke. Hvis de bare skulle være sig selv sammen med de børn, som de har ansvaret for, var det noget andet. Det vanskelige består netop i, at de er i en institution med mange børn og flere pædagoger. Med mindre det er i ydertimerne, arbejder de jo meget sjældent alene.« 

Legitimt fagsprog

En pointe i Maja Plums forskningsprojekt har været at tilføre relationernes betydning faglige kategorier og begreber, som gør det muligt at tale om dem som en legitim del af den pædagogiske virkelighed – og som en afgørende faktor for at opbygge viden i institutionerne i stedet for at putte i kassen med ’tavs viden’ og ’din person med på arbejde’, som hun siger.

»Mange pædagoger kan godt snakke om de her ting, men fordi der ikke findes et egentligt fagsprog, så er det ikke så legitimt,« siger Maja Plum. 

Et fagligt sprog gør det muligt at tale præcist om emner, og dermed giver det også handlemuligheder, påpeger hun. Med fagsprog mener hun ikke nødvendigvis teoretiske begreber eller modeller, men et sprog for relationernes betydning i de hverdagssituationer, der udspiller sig i institutionerne.

Har du lige bordet?

Maja Plum kommer med et eksempel på en fagterm, som går på tværs af institutioner, men som forskellige pædagoger alligevel kan mene noget forskelligt med:

»For eksempel udtrykket ’har du lige bordet’?’ Det betyder jo ikke, at nogen står og holder i bordet. ’Har du lige bordet’ er et fagligt udtryk, der har et univers spundet til sig, som handler om: ’Afvejer du lige situationen?’. ’Tager du dig lige af Mette om lidt, når hun nu gør sådan?’ ’Håndterer du lige den konflikt, der kan opstå mellem Nicklas og Signe?’« 

Det er et fagligt udtryk, som pædagoger sagtens kan tage med sig på tværs af institutioner, selvom det ikke står i en bog. Den ufaglærte, der kommer ind, vil ikke vide, hvad ’har du lige bordet’ betyder, mener Maja Plum. Alligevel lægger pædagogerne noget forskelligt i udtrykket ’har du lige bordet’.

Faglige distinktioner

Det kom også til udtryk, da Maja Plum observerede i institutionerne. Et sted måtte man ikke slå med kopperne i bordet. Det ledte til diskussioner mellem pædagogerne, og en pædagog mente, at det var væsentligt, at børnene kunne bruge spisesituationen til at udtrykke bestemte lege eller opbygge venskaber mellem sig. 

»På den måde kan der være forskelle, men de forskelle ligger indenfor faglige distinktioner under ’har du lige bordet’,« siger Maja Plum.

Jeg ved, hvordan du laver pædagogik

Når det er vigtigt, at pædagoger ’kender hinanden’, så handler det ikke om, at de skal være venner og veninder og kende hinanden privat, understreger Maja Plum. Det er ikke vigtigt, om du kender din kollegas børn eller ved, om hendes livret er frikadeller. Det er den faglige og ikke den personlige relation, der gør forskellen.

»Når pædagoger kender hinanden, handler det om, at ’jeg kender, hvordan du laver pædagogik’. ’Jeg ved, hvordan du stabiliserer en situation. Fordi vi har været i situationer sammen før, kan vi indgå i situationer sammen igen. Jeg kan aflæse tegn, ikke alene hos dig, men også hos barnet og i de ting, du gør noget med’. Det er ikke en personlig, men en faglig relation,« siger Maja Plum.