Pædagogisk praksis taber i videnshierarkiet

Specialpædagogers viden kan drukne, når en indsats for et udsat barn skal planlægges. Psykologer og tale-hørepædagoger ligger højere i videnshierakiet, og det er en skam, mener inklusionsekspert.

Når indsatser for børn i problemer tilrettelægges, er flere faggrupper ofte i spil. Blandt faggrupperne er der et videnshieraki, som betyder at der bliver lyttet mere til andre psykologer end til de specialpædagoger, som arbejder med børnene i praksis.

»Det skader børnene, at viden fra de personer, der ved mest om deres hverdag, ikke bliver tillagt tilstrækkelig vægt. Pædagogerne ved jo, hvilke relationer børnene har til andre børn,« siger Bent Madsen, som ekspert i inklusion og selvstændig konsulent, forfatter og foredragsholder.

Han ser tendensen i forbindelse med udviklingsprojekter, og han hører om det fra pædagoger, lærere og socialrådgivere på området.

»De fortæller samstemmende om, at der findes et videnshieraki,« fortæller han.

Viden skal ligestilles

Bent Madsen oplever, at psykologer fra PPR og kolleger med specialviden – som tale-hørepædagoger – har bedre held med at synliggøre der viden og gøre deres indflydelse gældende end specialpædagoger.

»Når det kommer til pædagoger og forældre, som omgås børnene i hverdagen, bliver deres viden ikke tillagt den samme vægt,« siger Bent Madsen, som ikke plæderer for, at man kun skal lytte til pædagoger.

»Det gode ved tværfagligt samarbejde er, at forskellige typer viden og perspektiver kommer i spil. Derfor er det et problem, hvis den ene type viden bliver udgrænset af andre. De skal ligestilles,« siger han.

I skal kommunikere bedre

Bent Madsen peger på, at pædagogerne kan blive bedre til at kommunikere.

»Pædagoger er uddannet til at have ansvar for børns trivsel, læring og udvikling, og det kan de måske blive bedre til at kommunikere til omverdenen, så man betragter dem som eksperter, der kan opnå højere status i samfundets øjne,« siger Bent Madsen.

Han foreslår blandt andet, at pædagoger i højere grad optræder i rollen som rådgivere for forældre i forhold til forældreskab og opdragelsesspørgsmål.

Tid til at samarbejde på tværs

Rammerne for samarbejdet spiller også en rolle, når det handler om at få alle fagligheder i spil, understreger BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen.

»I de kommuner, hvor eksempelvis socialrådgivere, pædagoger og sundhedsplejersker får tid til at samarbejde, hører jeg ikke om de her problemer. Der har faggrupperne fuld respekt for hinandens faglighed,« siger hun.

Pædagoger skal indtage arenaen

Birgitte Conradsen møder jævnligt medlemmer, der fortæller, at deres vigtige viden ikke inddrages nok. Hun er enig med Bent Madsen i, at det er et problem, at pædagogers viden i nogle tilfælde har lavere prioritet, da pædagogerne netop er eksperter i relationer og kender børnene og deres familier.

Men pædagogerne kan selv gøre mere for at markere sig som vigtige medspillere.

»Vi skal turde indtage arenaen og stole på, at vi har en væsentlig viden, som også skal frem i lyset. Det kræver, at vi er fagligt klædt på og tør gøre det,« siger hun.

Birgitte Conradsen tilføjer, at BUPL også kan spille en rolle ved for eksempel at efteruddanne pædagoger.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.