Forældresamarbejdet skal frem i lyset
Forældresamarbejdet på fritidsområdet skal mere frem i lyset, konkluderer forskere. En tillidsfuld relation til forældrene er afgørende for samarbejdet.

Pædagogerne på fritidsområdet kender børnene både i skolen og fritiden. Derfor bør man på kommunalt niveau få øjnene op for, at pædagogerne udfører et kæmpe stykke forbyggende arbejde, mener Ole Steen Nielsen, senior adviser fra UC Syd og en af forskerne bag projektet Pædagogers udvidede forældresamarbejde om udsatte børn og unge i fritidsinstitutioner (6-18 år).