Daginstitution løfter sløret: Sådan frisatte vi pædagogikken på trods af bureaukrati

Politikere forhindrede et stort opslået opgør med krav og regler i en række daginstitutioner. Alligevel formåede pædagogerne at sætte pædagogikken fri - og andre kan gøre det samme.
To pædagoger kigger ud ad vindue sammen med tre børn
Sanne Ingemann Andersen (tv.) og Jonna Rasmussen fra MariaKringlen fik gode diskussioner ud af frisættelsesforsøget - og fik også sat gang i ni konkrete initiativer.

Slip pædagogikken fri og byg jeres drømmeinstitution op uden hensyn til regler og paragraffer.

Sådan et tilbud hænger ikke på træerne. Men det var, hvad institutionerne i Helsingør og Rebild kommuner fik mulighed for, da de med den såkaldte velfærdsaftale blev sat fri fra store dele af dagtilbudslovgivningen.

Her godt to år inde i forsøget har aftalen resulteret i en række nye initiativer i den integrerede institution MariaKringlen i Helsingør. Alligevel vurderer Jonna Rasmussen, pædagog i vuggestuen, at effekten af frisættelsesforsøget har været begrænset, fordi MariaKringlen i forvejen har fokus på at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

“Vi er en institution, der hele tiden arbejder med en høj grad af daglig refleksion over, hvordan vi møder børnene, så vi understøtter deres trivsel bedst muligt,” siger hun.

Hegnspæle blev til forhindringer

Samtidig med, at børnehaver og vuggestuer blev frisat fra nogle regler, valgte både stat og kommuner en række såkaldte hegnspæle, som markerede udvalgte områder af lovgivningen. De områder er de frisatte dagtilbud forpligtet til fortsat at efterleve.

Både forældre og pædagoger i MariaKringlen håbede på, at de med frisættelsen ville kunne droppe obligatoriske sprogvurderinger. Men det blev netop en hegnspæl i Helsingør Kommune, som valgte at fastholde ordningen for 2-, 3- og 5-årige børn.

“Vi er uddannede pædagoger. Vi kan sagtens se, når et barn har problemer med sproget. Nogle gange kan man selvfølgelig tage fejl, og jeg kan derfor godt se ideen med at gennemføre sprogvurderinger. Men hvorfor skal vi bruge ressourcer på at sprogteste alle børn?” spørger leder Sanne Ingemann Andersen.

Frisat fra hvad? Frisat til hvad?

Det var fra Folketingets talerstol, at statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgjorde, at Helsingørs institutioner var med i velfærdsaftalen. Pædagogerne i MariaKringlen holdt vejret.

“For hvad betød det her? Hvad var vi nu blevet frisat fra at gøre? Og hvad blev vi frisat til at gøre i stedet?” husker Sanne Ingemann Andersen, at hun tænkte.

Der gik et stykke tid, før leder og pædagoger i MariaKringlen fik besvaret deres spørgsmål, for medarbejderne blev ikke inddraget som det første i frisættelsesforsøget.

“I Helsingør skulle politikerne først beslutte de kommunale hegnspæle. Så blev der holdt kick off-møder med forældrebestyrelsen, hvor forældrene kunne komme med deres ønsker. Vi kom for sent ind i processen,” vurderer Sanne Ingemann Andersen.

Forsøg krævede ikke frisættelse

I en midtvejsevaluering, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har foretaget, konkluderer eksperterne blandt andet, at størstedelen af de aktiviteter, der er blevet sat gang i på dagtilbudsområdet i forbindelse med velfærdsaftalen, kunne have været indført under den almindelige lovgivning.

Samme konklusion når de frem til i MariaKringlen. Men de er stadig tilfredse med at have været med i forsøget.

“Vi har fået gode snakke om, hvordan vi vil gribe tingene an, og det har de også i andre institutioner. Snakke, som vi måske ellers ikke ville have haft. På den måde er frisættelsen kommet rigtig mange børn til gode,” siger lederen.

Se gode råd til dialogen om udvikling af kvaliteten i jeres institution i boksen nederst.

Ni konkrete initiativer: Sådan udnytter vi friheden

De gode samtaler om frisættelse har foregået på personalemøder, så der ikke er gået tid fra børnene. Helsingør Kommune har haft en tovholder på velfærdsaftalen, og VIVE har fulgt med i initiativerne, hvilket har været med til at holde MariaKringlen og de andre dagtilbud til ilden i en travl hverdag.

Og selvom pædagogikken ikke er blevet sat fuldstændig fri i MariaKringlen, har forsøget indtil videre ført til ni konkrete initiativer (se boks).

Sanne Ingemann Andersen, Jonna Rasmussen og deres kolleger har blandt andet afprøvet fleksible sove- og spisetider, mere fordybelsestid for børnene, nye aktiviteter i overgangen fra vuggestue til børnehave samt mindre dokumentation af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

En stor gevinst for institutionen har været, at de fik mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét års budget til det næste. Det har blandt andet givet mere fleksibilitet i perioder med sygdom og ekstra brug for vikarer.

Kæmpestort for børn med særlige behov

Det vigtigste pædagogiske aftryk finder man ifølge Sanne Ingemann Andersen på specialområdet. Det netværk af ledere, som MariaKringlen tilhører, er gået sammen med den lokale skole om et nyt tilbud til børn med særlige behov. Hvor resten af kommunens børn starter i SFO i maj, kan børn med særlige behov vente med at starte i SFO, til de begynder i skole. Det giver bedre mulighed for, at børnene kan nå at blive udredt og eventuelt få et specialtilbud.

“Nu er det med hjertet på rette sted, at vi sender nogle af vores børn videre. For de enkelte børn og familier er det kæmpestort, og det samarbejde ville vi aldrig have fået i gang, hvis vi ikke var blevet frisat,” siger Sanne Ingemann Andersen, som også har været glad for den politiske opbakning bag deres pædagogiske arbejde.

“Hvis frihedsforsøget bliver bredt ud til større dele af Danmark, tænker jeg bare: Halleluja, hvor godt! For vi har fået massiv fokus fra politikerne, der har været mange interesserede journalister, og vi har sågar haft besøg fra Norge. Og egentlig er det bare vores hverdagspædagogik, der er blevet forfinet.”

Sådan har Mariakringlen grebet frisættelsen

Mariakringlen har brugt frisættelsen til at sætte gang i disse initiativer:

  • Fordybelsestid: Ingen forstyrrelser om formiddagen. Telefoner bliver lagt væk, og skilte og piktogrammer opfordrer til ikke at afbryde leg og aktiviteter.
  • Dialogisk læsning: Obligatorisk LæseLeg erstattes af fokus på sproget i hverdagens pædagogik.
  • Samtaler: Obligatoriske forældresamtaler om barnets trivsel ved barnets 4. år erstattes af samtaler efter behov.
  • Overgang: Relationsdannelser i vuggestuens storegruppe før opstart i børnehave.
  • Tidsstyring: Fleksibilitet med hensyn til spisetider, søvn, samling, aktiviteter m.m.
  • Sovetider: Sovetider i Aula noteres ikke længere.
  • Læreplaner: Slut med dokumentation af den styrkede pædagogiske læreplan, men institutionen arbejder fortsat med læreplanen.
  • Budget: Mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét år til næste.
  • SFO-start: MariaKringlens netværk af institutioner samarbejder med skolen om udskudt SFO-start for børn med særlige behov.

Tag hul på dialogen om kvalitet

Der ligger en stor organiseringsopgave i at udvikle kvaliteten af det pædagogiske arbejde, mener No Emil Kampmann, uddannelsesleder på Københavns Professionshøjskoles pædagoguddannelse, der her giver tre gode råd til at få hul på dialogen om kvalitet.

1. Skab officielle rum for dialog

Arbejdet med at styrke pædagogisk kvalitet kræver organisering. I skal sætte tid af til diskussioner på personale- eller stuemøder, og I skal have en plan for, hvem der tager sig af de almindelige opgaver i institutionen imens. 

2. Skab uofficielle rum for dialog

Udvikling af pædagogisk arbejde kræver en stærk evalueringskultur, hvor I i fællesskab er nysgerrige på og reflekterer over jeres pædagogiske praksis. Sådan en kultur kommer ikke af sig selv. I har brug for faglige fyrtårne og ledelse, der går forrest med det gode eksempel.

3. God kultur kræver kompetencer

En god evalueringskultur kræver også kompetencer. I har brug for at kunne prioritere jeres samtaler, få styret dem bedst muligt og tage afsæt i det rette materiale. Det er kompetencer, som I kan tilegne jer, men I kan også få hjælp udefra til at facilitere dialogen, eller I kan blive inspireret af evalueringsmateriale.

Læs mere

No Emil Kampmann m.fl.: ’Dialoger om kvalitet: Hvordan viden om kvalitet udveksles, forstås og styres i to kommuners organisering af daginstitutionsområdet’

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.