Skærme presser pædagogikken: Sådan forsøger klubberne at tackle mobilerne

Mobiltelefoner suger børnenes opmærksomhed og udfordrer pædagogikken i fritidsklubberne. En klub indførte mobilforbud, men så blev børnene væk. I en anden klub er mobilforbuddet gået mere smertefrit. Men fælles er, at børnene deltager meget mere i aktiviteterne nu.
Foto af barn med mobiltelefon
”Mange børn er glade for, at vi har et mobilforbud. Et medlem sagde: ’Nu har jeg fået mine venner tilbage'," siger Søren Bot, leder af Pumpestationen Fritidscenter, København.

Fra det øjeblik børn får deres egen mobiltelefon, har de fået en magnet, der tiltrækker sig meget – og nogle gange al – opmærksomhed, selv når den er lagt væk.

”Den brænder i lommen på dem,” som Søren Bot, klubleder i Pumpestationen Fritidscenter på Østerbro i København, siger.

Skærmbrug har taget overhånd. Politikerne reagerer, og senest har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om en mere restriktiv brug af skærme i dagtilbud. 

Anderledes kompliceret er det, når børnene bliver så gamle, at de får deres egne mobiltelefoner. Over halvdelen af børnene i 5. klasse har ingen regler for skærmbrug, viser Skolebørnsundersøgelsen 2022. Men al den frihed kolliderer med fritidsklubberne, som gerne vil være andet og mere end bare en varmestue, hvor børnene kan være på mobilen. 

Mobil tilladt, men først efter kl. 16

62 procent af landets fritidstilbud for børn på mellemtrinnet har nu indført forbud mod brug af mobiltelefoner, viser rapporten ’Indhold og kvalitet i fritids- og klubtilbud’.  Selv blandt de fritidsklubber, der tillader brug af mobiltelefoner, har 85 procent af klubberne regler for brugen af mobil.

Men forbud og restriktioner harmonerer ikke med børnenes ønsker. Det fandt de ud af i Pumpestationen Fritidscenter. Her må børnene gerne bruge mobil, men først efter klokken 16, fortæller Søren Bot.

”Vi har kørt lidt en zig-zag kurs, men vi er indtil videre landet på et forbud indtil klokken 16,” siger han. 

Det ved vi om mobilregler i klubber

  • 62 procent af fritidstilbud til børn på mellemtrinnet har mobilforbud.
  • 5 procent af fritidstilbud til børn i udskolingen har mobilforbud.
  • 85 procent af de klubber, der tillader brug af mobiltelefoner, har regler for brug heraf. 
  • 57 procent af de klubber, der har regler for brug af mobil, har regler for, hvor meget børn og unge må bruge mobiltelefoner i fritids- eller klubtilbuddet.
  • 14 procent af klublederne fortæller, at regler for brug af digitale medier i høj grad eller i nogen grad kan være med til at afholde børn og unge fra at komme i tilbuddet.

Kilde: Indhold og kvalitet i fritids- og klubtilbud, spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af SFO, fritidshjem og klub, 2023, Danmarks Evalueringsinstitut 

Børnene skal skabe relationer

Ønsket om forbud kommer fra pædagogerne, og forældrebestyrelsen bakker op. Nogle forældre har da heller ikke været glade for at komme ned i klubben og se deres børn sidde i en sofa med en mobiltelefon, fortæller Søren Bot.

”Vi skal gøre det, klubberne er gode til, nemlig at give børnene mulighed for at skabe relationer på tværs af alder og køn og skabe livsduelige voksne. Og det bliver man ikke, hvis man sidder i en sofa med en mobiltelefon.”

Vi har samlet børnene i sandkasser

Medlemmerne i fritidsklubben har ikke i samme grad som pædagogerne kunnet se fordelen ved at pakke mobilen væk i klubtiden. I starten stemte de med fødderne ved at blive væk.  

”Vi har været ude at samle børnene op i sandkasser og trappeopgange, bag læskure. I nogle tilfælde er det virkelig op ad bakke. Men vi tror på, at vi gør det rigtige, hvis vi laver et attraktivt klubtilbud med aktiviteter, som børnene kan lide,” siger Søren Bot.

Der er dog ikke kun utilfredshed blandt børnene.

”Mange børn er glade for, at vi har et mobilforbud. Et medlem sagde: ’Nu har jeg fået mine venner tilbage.’ Det er næsten til at fælde en tåre over,” siger Søren Bot.

Vi er ved at komme det rigtige sted hen

Selv om mobilerne er forbudt indtil klokken16, går pædagogerne ikke rundt og samler mobiltelefoner ind. Børnene må have dem i tasken eller i lommen, så forældrene kan komme i kontakt med dem. 

”Det er kun, hvis de sidder i en sofa og hænger ud og spiller spil på mobilerne, at vi prikker til dem. Og så prøver vi at få dem involveret i en aktivitet,” siger Søren Bot og tilføjer, at flere børn deltager i aktiviteterne, efter at forbuddet blev indført.

Klubben er dog ikke helt i mål med at få børnene til at vænne sig til mobilfri tid.

”Når børnene har haft en lang dag i skolen, har de behov for at slappe af, og når de har mobilen lige ved hånden, er det nærliggende lige at smide sig ned på en trappesten og se nogle TikTok-videoer. Vi er ved at komme det rigtige sted hen, men det er en lang, sej proces.”

Ekspert: Mobilforbud er en forsimplet løsning

Det er en åbenlys pædagogisk opgave for fritidsklubber at sætte mobiltelefonbrug på dagsorden sammen med børnene. Det mener Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i børn og unges mediebrug i og uden for institutionelle kontekster.

De fleste sociale medier, herunder TikTok, Snapchat, Facebook og Instagram, har en aldersgrænse på 13 år, men alligevel er børnene på vej ind på de sociale medier tidligere, påpeger Stine Liv Johansen.

”Spil fylder rigtig meget for dem, men de sociale medier, især Snapchat, er også et grundlag for deres sociale relationer. Børnene er vant til, at den digitale kontakt er en del af deres sociale liv, og derfor kan de opleve det som vanskeligt at skulle indgå i et frivilligt fællesskab, hvor mobilen ikke må være der,” siger hun.

Et forbud gør det svært

Det er også åbenlyst, at al den opmærksomhed, mobilen kan suge til sig, udfordrer pædagogikken og fællesskabet i klubben.

”Men hvis man laver et forbud, har man nok gjort det ret svært for sig selv, for mobiltelefonen er så integreret en del af børns liv. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan arbejde pædagogisk med, hvordan, hvornår og på hvilke måder digitale medier skal bruges,” understreger hun. 

Et forbud mod mobiler er en lidt forsimplet løsning, mener Stine Liv Johansen.

”Det løser slet ikke den komplekse dannelsesopgave, vi har, og det griber ikke de problemstillinger, der er knyttet til den måde, hvorpå børn og unges liv har forandret sig med digitale mediers fremkomst,” siger hun.

Husk de pædagogiske overvejelser

Det vigtigste er, at der ligger pædagogiske overvejelser bag brugen af mobiltelefoner.

”Det kan sagtens være, at det giver mening at lade børnene have mobilen noget af tiden. Men hvis de bare har den for at have den, så er det i virkeligheden også en forspildt pædagogisk mulighed. Hvorfor skulle de bare sidde på mobilen i klubben? Så kunne de jo lige så godt sidde derhjemme,” siger Stine Liv Johansen. 

 

Stine Liv Johansen

  • Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
  • Tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge
  • Forfatter til bl.a. ’10 tanker om digital dannelse’

Klubvenligt forbud

Klubben Den Gule Cykel i Viborg har indført et totalforbud mod mobiler, selvfølgelig af den klubvenlige slags, hvor pædagogerne venligt beder børnene om at lægge deres mobiler i tasken, hvis de nu er ’kommet til’ at tage den frem eller have den i lommen.

”Men man må godt gå ud og tjekke sin telefon, og man må også gå ud og ringe,” fortæller Christian Vestergaard, afdelingsleder i Den Gule Cykel.

Computeren sugede energien og nærværet

Forbuddet mod mobiler begyndte i virkeligheden et andet sted, nemlig da pædagogerne for tre år siden blev enige om at droppe computerrummet. 

”Computeren sugede energien og nærværet ud af de ting, vi helt vildt gerne ville lave med børnene,” siger han. 

De samme overvejelser gjorde sig gældende, da mobiltelefonerne begyndte at være overalt i klubben. Men der blev det sværere, for computerne var klubbens ejendom, som medarbejderne selv kunne beslutte at droppe, mens mobiltelefonerne var børnenes ejendom.

”Vi havde en lang indflyvning, hvor vi var meget nysgerrige på børnenes brug af telefon. Vi snakkede med dem om, hvad de brugte dem til, og vi kunne godt se fællesskab, når de spillede for eksempel Among Us. Men tit blev det også passiv scrolling, hvor nærværet kom under pres,” fortæller Christian Vestergaard.

Vi snakker om, hvad vi vil sammen

I Den Gule Cykel har de ikke oplevet, at børnene har valgt klubben fra, fordi mobilen var mere tiltrækkende. 

”Vi har ikke snakket om forbud. Vi har snakket med børnene om, hvad vi gerne vil sammen. Vi prøver at få dem til at forstå, hvorfor klubben hele tiden bliver forstyrret af alle de mobiler,” siger han. 

Det skal være sjovt at gå i klub

Samtidig har pædagogerne gjort sig umage med at tilbyde gode aktiviteter og sjove lege, fremhæver Christian Vestergaard.

”Når du fjerner noget, de synes er helt vildt fedt, er du nødt til at sætte dig selv i scene som pædagog, blive medlegende og udfordre børnene med sjove ting. Det skal være sjovt at gå i klub, samtidig med at de lærer noget,” siger han. 

Mobilfri klub gav mere flow

Da kulturforandringen var en realitet og mobilen pakket væk, kunne pædagogerne se en forandring.

”Børnene deltog meget mere i aktiviteterne, de blev ikke forstyrret hele tiden, og de var mere i flow. Pludselig kunne vi også få dem til at fordybe sig i vores kreative værksteder, for de skulle ikke tænke på telefonen og blev ikke forstyrret at tusind bips, reels og snaps. Vi har børn, der har sagt: Jeg har fået mine venner tilbage,” siger Christian Vestergaard.

Det er ikke længere en kamp at holde klubben mobilfri, tilføjer han.

”Det er blevet en kultur, og jeg tænker ikke, at mobilen kommer tilbage.” 

Ekspert: Afgrænset mobiltid kan få børnene til at bruge mobilen mere

Den første smartphone, et barn får, er ikke bare en dyr gave. Det er også adgangsbilletten til en helt ny verden, mener Mathias Nimgaard, psykolog ved Center for Digital Pædagogik med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling. På mobilen kan de skrive med hinanden på tværs af tid og sted, de kan spille sammen, og de kan dyrke deres interesser på en ny måde. 

"Den digitale verden er ikke nødvendigvis mere tillokkende end den analoge, for de foretager ofte ikke den skelnen, som vi gør. Men det betyder, at de har mulighed for at dykke ned i noget, som de synes er fedt," siger han.

Derfor giver det god mening at inddrage børnene i, hvordan reglerne for mobilbrug skal være i den enkelte klub.

"Hvis børnene kommer i klub og hører, at her har pædagogerne valgt, at der er mobilfrit, så er der en risiko for, at de tænker, at 'her skal jeg ikke komme mere',” siger Mathias Nimgaard.

Så skal mobilerne også bruges

Det kan samtidig have en utilsigtet bivirkning, hvis man giver børnene lov til at bruge mobilerne i et bestemt tidsrum, advarer Mathias Nimgaard.

”Man risikerer, at børnene tænker, at så skal mobilerne også bruges her, for lige om lidt bliver de taget fra os. Hvis man i stedet tænkte i aktiviteter og rammer, tror jeg, at det ville blive lettere.”

Få de børn med, der ikke har mobil

Hvis man indfører mobiltid, skal man også tænke på de børn, der ikke har nogen mobiltelefon eller ikke må være på sociale medier.

”Trivsel betyder jo også at være en del af fællesskabet, og derfor er det en vigtig opgave at få de børn med, der ikke har mobil eller ikke er på sociale medier. Det er en pædagogisk opgave at skabe aktiviteter, så børnene stemmer med fødderne og går over til de fede aktiviteter,” siger Mathias Nimgaard.

Rammer, økonomi og personale er dog afgørende for, om klubberne kan løfte den opgave, understreger han. 

"Hvis man kan skabe de megafede fritidstilbud, tror jeg også, at det 'passive' skærmbrug bliver mindre tillokkende.”

 

Mathias Nimgaard

  • Cand.psyk. med speciale i udviklingspsykologi
  • Psykolog og fagkonsulent med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling ved Center for Digital Pædagogik.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.