Sådan kan du som AMR være med til at forebygge stress
Stress er nærmest en epidemi. Mange pædagoger har enten selv været ramt eller har kolleger, som har været sygemeldt med stress. Mange vender tilbage til arbejdet, mens andre bliver så syge, at det ender med at koste dem jobbet. Og en del af dem ser slet ikke en fremtid for sig i faget længere.
I foråret viste en undersøgelse fra BUPL, at to ud af tre ledige pædagoger, som har mistet deres job på grund af stress og som stadig er ledige eller sygemeldte, ikke ønsker at vende tilbage til pædagogfaget. Med andre ord er der rigelige grunde til at forebygge stress på pædagogiske arbejdspladser.
Pernille Steen Pedersen, der er adjunkt på CBS, forsker blandt andet i arbejdsrelateret stress. Her deler hun fire vigtige opmærksomhedspunkter, du kan bruge i dit arbejde som AMR:
Vær nysgerrig
”Der er stor forskel på hvilke påvirkninger, der udløser stressreaktioner. Nogen bliver pressede, når de er tvunget til at gå på kompromis med deres faglige stolthed, andre bliver meget påvirkede af konflikter – for eksempel med krævende forældre. Andre igen kan blive påvirkede af en fraværende leder.”
”Derfor skal man som AMR være åben, empatisk og nysgerrig, når man taler med sin kollega. Man skal lytte og ikke træffe hurtige beslutninger eller med det samme komme med svar på problemerne. Nogle gange er der brug for at involvere en leder, mens det andre gange er nok, at kollegaen får læsset af. Det kan også være en problematik, der er relevant at tage op i fællesskab. Det kan være en god idé at stille spørgsmålet: 'Hvad har du brug for?’”
Gør rollerne tydelige
”Der er forskel på, hvilken rolle en AMR spiller på de pædagogiske arbejdspladser. Derfor er der behov for, at man i TRIO definerer, hvilke roller henholdsvis leder, TR og AMR har i forhold til at forebygge stress. Man kan dele opgaverne op, men uanset om man gør det eller ej, skal det være synligt, hvem der har hvilken rolle.”
Spørg medarbejderne, hvordan de vil have hjælp af AMR
”Jeg har ofte spurgt medarbejdere i institutioner, om de kunne tænke sig, at deres AMR aktivt opsøger dem og spørger, hvordan de har det. Der er stor forskel på svarene. Nogle vil ikke bryde sig om det og vil måske heller ikke fortælle, hvis der er problemer. Derfor er det en god idé, hvis kollegerne reflekterer over, hvordan du som AMR kan få den viden, du har brug for.”
Viden forpligter
”Du skal være opmærksom på, hvordan du håndterer det, når kolleger fortæller dig en masse og samtidig siger, at du ikke må gå videre med det. Jo mere viden du har, som du ikke må gå videre med, desto mere bundet er du på hænder og fødder. Det kan være et problem for den enkelte AMR at rumme de mange oplysninger, og nogle gange kan det fratage muligheden for at gøre noget ved problemet.”
”Derfor kan man blive nødt til at sige, at ’hvis jeg ikke kan gå videre med min viden, skal du ikke fortælle mig mere’. Det betyder langt fra, at man aldrig skal lytte under forudsætning af, at man ikke siger noget videre. For nogle gange er det en del af løsningen, at en kollega får lov at dele frustrationer eller problemer. I nogle tilfælde skal der ikke så meget mere til.”
Pernille Steen Pedersen
Ph.d. og adjunkt på CBS, hvor hun bl.a. forsker i arbejdsrelateret stress.
Derudover er hun forfatter til flere bøger om emnet. Heriblandt 'Stress og skam i arbejdslivet - en guide til fælles forebyggelse.
På baggrund af sin forskning har hun også udviklet en række dialogværktøjer til forebyggelse af stress i samarbejde med Viden På Tværs.
Materialerne kan downloades gratis her.