Markant skifte i dagtilbud: Frygt styrer vores syn på børns seksualitet

Billedet er fra 1970: Børn bader og leger med vand i et badekar i en daginstitution, to små bare numser er vendt mod kameraet. 1974: Børn bader i en sø på koloni, uden badetøj. 1975: En mandlig leder med pagehår og fuldskæg holder et nøgent barn op i armene på legepladsen. 1988: to nøgne børn sidder tæt sammen i et skab og krammer hinanden. 1990: en lille dreng undersøger sin tissemand.

I 1970erne og op til slutningen af 1990’erne kunne du med jævne mellemrum støde på fotos af nøgne børn i Børn&Unge. Det kan du ikke længere. Og der er formentlig heller ikke rigtig nogen børn at fotografere, for normen i dag er de fleste steder, at børn har tøj på, når de er i daginstitution.

De sort-hvide fotos og de senere illustrationer, der har ledsaget artikler om emnet ’børn seksualitet’ gennem 50 år, er genoptrykt i en ny ph.d., hvor forsker og ph.d. Else-Marie Buch Leander har gennemgået alle udgivelser af fagbladet siden 1970 og frem til 2019.

Fra frisind til bekymring

Vores opfattelse af, hvad der er normalt og acceptabelt har ændret sig, viser hendes forskning. Vi er gået fra et tidligere langt mere frisindet og ubekymret forhold til børns nøgenhed og seksuelle lege, til et dominerende syn på børns seksualitet som noget bekymrende, der skal vurderes på en skala fra normalt til unormalt.

”Der er sket et skred, hvor ting, der før var ufarlige, uproblematiske og tilforladelige, nu pludselig ses i det seksuelle overgrebs lys,” siger Else-Marie Buch Leander.

Udviklingen i den journalistiske dækning og valg af fotos og illustrationer i Børn&Unge viser noget om de enorme forandringer, der er sket i samfundets syn på børns seksualitet, kroppe og nøgenhed gennem de seneste 50 år. 

Forbud mod doktorlege

Børns seksualitet bliver i langt højere grad i dag end tidligere betragtet som noget potentielt grænseoverskridende, hvor børnene kan gøre hinanden fortræd, forklarer forskeren.

”Fra omkring årtusindeskiftet sker der en udvikling i daginstitutionerne, hvor der vokser regler frem omkring børns nøgenhed og seksualitet. Nøgenheden udfases, og der kommer forbud mod doktorlege eller restriktioner, der i praksis begrænser legene meget. Det medfører betydelig overvågning af børnene. Det problematiserende blik på børns seksualitet og tanken om, at de kan krænke hinanden, vinder indpas i daginstitutionerne,” siger Else-Marie Buch Leander.

Hun stod i 2013 bag den såkaldte ’Retningslinjeundersøgelse’, der dokumenterede udbredte regler og retningslinjer på området i danske daginstitutioner.

Første undersøgelse i Danmark

Hvordan kom pædagoger i danske daginstitutioner til at betragte børns seksualitet som noget potentielt skadeligt for børn? Hvem og hvad har haft betydning for det markante skift? Og hvad er konsekvenserne?

Det er disse spørgsmål, Else-Marie Buch Leander dykker ned i sin forskning. Hendes analyse er den eneste af sin art i Danmark, der har undersøgt synet på børns seksualitet og dokumenteret fremkomsten i Danmark af et syn på barnet som en potentiel seksuel krænker.

Vadstrupgård-sagen var skelsættende

I I998 bliver en mandlig pædagogmedhjælper fra daginstitutionen Vadstrupgård i Gladsaxe idømt tre et halvt års fængsel for seksuelt misbrug af 20 børn. Sagen var skelsættende, fordi man i Danmark for første gang fik fokus på, at der kunne finde overgreb sted i daginstitutioner. I det hele taget førte sagen til en markant opmærksomhed i det danske samfund på seksuelle overgreb på børn, forklarer Else-Marie Buch Leander.

”Fra 1980’erne var der opmærksomhed på incest, som finder sted i familien. Med Vadstrupgård-sagen fik man pludselig øjnene op for, at seksuelt misbrug kan ske i daginstitutioner og dermed potentielt for alles børn. Der lød et ramaskrig, og der fulgte blandt andet en stigmatisering af mandlige pædagoger. Jeg har talt op, hvor meget seksuelle overgreb på børn har været behandlet i Børn&Unge og fandt en stor stigning i dækningen af emnet efter Vadstrupgård-sagen,” siger Else-Marie Buch Leander.

Børn som seksuelle krænkere

Vadstrupgård-sagen skabte efterfølgende stor debat i pressen, og flere argumenterede for, at pædagogmedhjælperen blev dømt på et forkert grundlag.

Men sagen havde gødet jorden for en ny frygt. Og dermed også for, at et helt nyt syn på børn som potentielle seksuelle krænkere, der oprindeligt opstod blandt psykologer i USA i midten af 1980’erne, kunne vinde indpas også i Danmark, forklarer forskeren.

”Omkring årtusindeskiftet sker der et grundlæggende skift i synet på barnets seksualitet, som kommer markant til udtryk i et 1999-nummer af Børn&Unge. Forsiden viser et barn, som begår seksuelt overgreb på et andet barn. Den idé introduceres, at børn kan have en problematisk seksualitet, og at de kan begå overgreb på hinanden. Det er fødslen af et fuldstændig nyt syn på barnet som mulig seksuel krænker,” siger Else-Marie Buch Leander.

Del af en større frygtkultur

Det nye fokus på seksuelle overgreb blandt børn skal ifølge Else-Marie Buch Leander ses i lyset af en større ’frygtkultur ’, der er velbeskrevet i den internationale forskningslitteratur. Den kultur har et stort fokus på alt det, der kan gå galt i barndommen, og medfører, at vi omgærder barnet med sikkerhedsforanstaltninger og overvågning. 

Den britiske sociolog Frank Furedi beskriver, hvordan frygtkulturen har omstruktureret barndommen, og han taler ligefrem om en ’overgrebskultur’, der ensidigt fokuserer på alt det slette ved mennesket.

Slut med fotos af nøgne børn

Efter 1999 kommer der ikke flere fotos af børn i Børn&Unge til de artikler, der handler om børns seksualitet. Illustrationerne går over til tegninger, der viser, at børns seksualitet er blevet noget problematisk, påpeger Else-Marie Buch Leander.

”Det er meget tydeligt i tekst og illustrationer fra 1999 til 2019, at der er kommet et nyt syn på børns kroppe og seksualitet. I alle artikler associeres børns seksualitet på den ene eller den anden måde med seksuelt misbrug. Eksperterne gentager, at pædagoger skal lære at skelne anormal barneseksualitet fra normal barneseksualitet. Illustrationerne tematiserer bekymring, overvågning og puderum, der lukkes ned nærmest som et gerningssted. I nogle artikler problematiseres det syn – men hvordan man end vender og drejer det, er det en rød tråd i perioden” siger Else-Marie Buch Leander, der selv er interviewet om sin forskning i pædofilifrygt i flere af de artikler, Børn&Unge bringer efter årtusindeskiftet.

Behov for større balance

Det er vel naturligt og også vigtigt, at journalistikken fokuserer på problemer og udfordringer, der før har været overset. Hvad er problemet ved det skift i fokus, din analyse viser?

”Min ph.d. sætter ikke spørgsmålstegn ved, at børn kan have problematisk seksuel adfærd. Det kan de, og det skal der naturligvis være fokus på. Problemet er, at fokusset på krænkende seksuel adfærd hos børn er blevet dominerende på trods af, at man finder denne adfærd hos en minoritet af børn, ofte drenge på tærsklen til puberteten med betydelige problemer, fx psykiatriske diagnoser. Det giver indtryk af, at adfærden er langt mere udbredt hos normalgruppen af børn, end den er, og skaber frygt hos pædagoger og forældre,” siger Else-Marie Buch Leander.

Dermed kommer vi til at marginalisere viden, oplysning og faglig debat om børns normale seksualitet, ifølge forskeren.

”Min forskning peger på behovet for en større balance, hvor emnet børns seksualitet vristes ud af det bekymrede jerngreb, som fokusset på seksuelle overgreb har holdt det i længe”.

10 års forskning om konsekvenserne af frygten for overgreb

Else-Marie Buch Leander er forsker og ph.d. fra Aarhus Universitet og har gennem mere end 10 år forsket i frygten for seksuelle overgreb og frygtens konsekvenser i danske daginstitutioner.

I sin ph.d. med titlen ’Et kulturskifte i Danmark i daginstitutioners praksis omkring børn og i synet på børns seksualitet, influeret af frygt for seksuelle overgreb på børn’ undersøger hun de utilsigtede konsekvenser af det store fokus på seksuelle overgreb på børn i de seneste årtier, dels praksisændringer i danske daginstitutioner, dels ændringer i synet på børns seksualitet.

Ph.d.’en er samfinansieret mellem Aarhus Universitet og BUPL’s Forskningspulje, som har givet en million til projektet.