Forsker: Koncepter har tvivlsom evidens

Titusindvis af pædagoger arbejder med koncepter, som slår sig op på at være evidensbaserede. Men ser man koncepterne efter i sømmene, kniber det gevaldigt med evidensen. Det viser en analyse af seks pædagogiske koncepter, som lektor, ph.d. Christian Aabro fra Københavns Professionshøjskole præsenterer i sin bog ’Koncepter i pædagogisk arbejde’.

»I nogle tilfælde evaluerer ud­byderne sig selv, og det giver an­ledning til at spørge, om de er uvildige. Samtidig måler de ikke effekten af den pædagogiske indsats, men spørger i stedet folk, der har været på kursus i metoden, om de oplever, at den virker. De måler tilfredshed i stedet for at måle, om det virker,« siger han.

»Et tredje problem er, at nogle af de undersøgelser, de baserer sig på, har meget få deltagere – i nogle tilfælde kun tre. Så kan man lige så godt spørge sin nabo og kalde det evidens. Der er et modsætningsforhold mellem, at de kalder sig evidensbaserede, men ikke selv lever op til det,« siger Christian Aabro, som understreger, at han har undersøgt fremkomsten og tilstedeværelsen af koncepterne og ikke, hvordan pædagoger arbejder med dem.

Koncepter er i vækst

Christian Aabro vurderer, at koncepterne er i vækst. Det kan man blandt andet se ud fra, at der i løbet af de to år, han arbejdede med undersøgelsen, er kommet flere koncepter til.

»Alle skal kunne synliggøre deres arbejde og beskrive, hvordan det passer ind i den samlede indsats. Derfor har institutioner behov for at synliggøre deres pædagogiske indsats, og derfor efterspørger de greb til det. Samtidig oplever en del pædagoger, at koncepterne giver mulighed for mere systematiske pædagogiske diskussioner, og at dokumentationen bliver nemmere,« siger han.

Christian Aabro har arbejdet på pædagoguddannelsen i 17 år, og det meste af tiden har man tænkt pædagoguddannelsen som central for den pædagogiske faglighed.

»Men i de senere år er jeg begyndt at få studerende tilbage fra praktik, hvor de har arbejdet med ICDP, Kompetencehjulet og den slags. Der er opstået en parallel faglighed uden om de traditionelle kanaler, som ikke knytter sig til uddannelsen,« siger han.

'Eksotisk' evidens

Han ledte efter forskning på området og opdagede, at ingen har overblik over indhold og udbredelse af koncepterne i Danmark. Så satte han sig for at undersøge sagen, blandt andet med støtte fra fire studerende.

Ifølge Christian Aabros bog er evidensbegrebet omdiskuteret. Der findes den traditionelle opfattelse, som går ud på at undersøge effekten af en indsats, men der er også opstået andre definitioner, og flere er efter lektorens mening lige lovligt ’eksotiske’.

»Der er en tendens til, at man ikke fortæller, hvad der har virket, men forudsiger, at det kommer til at virke. Og så kommer evidensen hen ad vejen, hvis man er loyal over for konceptet og indberetter resultater. Mens man venter på den rigtige evidens, baserer man sin tiltro til konceptet på kursisters tilfredshed,« siger han.

I bogen giver han et eksempel fra LP's egen evaluering af modellen, hvor der blandt andet står: ’Et hovedindtryk ved gennem­læsning af 200 siders interview­udskrifter er, at projektet er en succes eller er på vej til at blive det. Generelt er der grund til at fortsætte arbejdet med at implementere LP-modellen og andre tiltag for at sikre kvalitetstid i dagtilbuddene. Talrige autentiske udsagn fra interviewene dokumenterer, at medarbejderne oplever, at de og deres kolleger har gavn af at bruge analyseredskabet’.

Efterlyser kritiske kommuner

Samtidig henvises der i flere af koncepterne til udenlandsk forskning, der skulle dokumentere effekten. Når Christian Aabro har undersøgt sagen, har referencerne dog været slørede og svære at finde. Han efterlyser nu, at de kommuner, som betaler for koncepterne, er mere kritiske.

»I et kundeforhold påhviler det normalt kunden at forholde sig kritisk til produktet. Men hvor er kommunernes kritiske bevidsthed, i forhold til hvad der virker, og hvad der ikke virker? Det er vigtigt, at vi diskuterer det her – ikke fordi koncepterne ikke skal være der, men fordi vi skal arbejde med de gode og udvikle dem,« siger Christian Aabro.

Thomas Nordahl er professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark i Norge og manden bag LP-modellen. Han mener, at der generelt er evidens for, at LP-modellen virker, og fortæller, at der på skoleområdet er foretaget en række danske effektmålinger. Han medgiver dog, at effekten endnu ikke er påvist i danske dagtilbud.

Effekt i Norge

»Når det handler om effekten af LP i Danmark, har vi endnu ingen publikationer med målinger af børns udvikling på to forskellige tidspunkter. Det hænger sammen med, at LP i dagtilbud i Danmark er relativt nyt, i forhold til hvor længe vi har været i grundskolen. Der vil komme publikationer senere,« lover han. 

Professoren henviser til en rapport med effektmålinger i 70 norske børnehaver, som har arbejdet efter principperne.

»Her dokumenterer vi betydelig effekt på børns trivsel samt deres sproglige og sociale færdigheder. Denne rapport er publiceret på Aalborg Universitetsforlag i 2016. Efter min mening er der meget lille grund til at tro, at LP ikke skulle have effekt i Danmark, når den har det i Norge. Der er også flere gange gennemført under­søgelser i danske skoler, der viser, at LP har effekt,« siger han.