Evalueringskultur: Vi får øje på vores faglighed og bliver stolte

Pædagog Isabelle Tania Jacquat fra Børnehuset Bakkegården har deltaget i projektet om evalueringskultur sammen med bl.a. forsker fra UCL, Christina Haandbæk Schmidt. Pædagogerne har fået øje på deres egen faglighed og evne til at reflektere. Det giver faglig stolthed, fortæller hun.
Lille barn kigger gennem gul plastikring, som pædagog holder.

Hvordan har I udviklet jeres evalueringskultur?

”Vi var tre pædagoger, der deltog i en workshop. Men det skulle ikke bare være os tre, der var eksperter. Vi ville have, at der skulle være en evalueringskultur i hele huset, så vi har gjort meget ud af at involvere vores kolleger. Vi har siddet sammen og evalueret to timer hver anden uge, og vi har brugt rigtig meget video.”

Hvad kan det at bruge video i evalueringen? 

”Jeg er så glad for video, fordi det tager magten fra os voksne. Hvis jeg nu havde en praksis-fortælling eller en observation, så har jeg magten, fordi jeg skriver det ned, jeg har set. Når jeg ser en video sammen med en kollega, kan hun få øje på noget andet. Udfordringen er det med at turde modtage feedback fra hinanden.”

Hvordan kom I over den grænse, det er at se kritisk på hinandens praksis? 

”Vi er ikke i mål med det endnu. Det kræver et kæmpe forarbejde at få skabt den tillid til hinanden og forstå, hvem vi er hver især som kolleger. Min leder har taget projektet meget til sig, så vi med små skridt får den forståelse for hinanden og begynder at se vores forskellig-heder som en force. Vi startede med videoer kun af børnene og ikke af de voksne. Vi øver os i at holde fokus på det, der fungerer, og hele tiden se på børnene.

I stedet for at sige: ’Trine, det, du gør der, er helt forfærdeligt’, siger vi: ’Jeg ser, at barnet kunne have brug for det og det’. Sådan kan vi tale om ting, uden at det bliver personligt, og vi kan få fokus på børnenes behov.”

Hvad har det betydet for børnene? 

”Vi ser børnene på en ny måde, hvor vi ikke kommer til at holde fast i vores egen forforståelse. Vi opdager måske, at barnet tager en masse initiativer, som vi ellers ikke troede. Specielt i vuggestuen, hvor der ikke er så meget verbal kommunikation, får man måske øje på noget med kropssproget og alle de initiativer, som børnene forsøger at tage. Vi får set børnene, som de er lige nu, og ikke som de børn, vi troede, de var.”

Hvad har det betydet for jer som kolleger?

”Vi får øje på vores faglighed og får et fællesskab omkring den. Vi er her alle sammen på grund af kerneopgaven. Når vi er en del af et projekt, der stiller skarpt på os og vores evne til at reflektere, opdager vi, at det er vi vildt gode til.

Når nogen siger: ’Jeg gjorde det her, det var sgu’ ikke særligt fedt’ og så får at vide, hvor fedt det er, at han/hun tør se sig selv, får vi et fagligt fællesskab, og vi bliver fagligt stolte af det, vi kan.” 

Læs også artiklen 'Her er de vigtigste elementer i en stærk evalueringskultur'.

Om forskningen

Christina Haandbæk Schmidt er ph.d. og docent i dagtilbud og barndomspædagogik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Hun har gennemført forskningsprojektet i samarbejde med kollegerne Anna Busk Rasmussen, Mette Valentin Lyndgård og Hanne Kirsten Henriksen samt Børnehuset Rising i Odense Kommune. Pædagoger fra otte daginstitutioner har deltaget i projektet.  

Læs rapporten ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’.

Find ’En guide til en bæredygtig og meningsfuld evalueringskultur – med inddragelse af børnenes perspektiver.’

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.