Mellemformer kan imødekomme behov hos nogle børn
Langt de fleste kommuner har allerede mellemformer i folkeskolen, men ikke på alle skoler endnu. Det er formentlig bare et spørgsmål om tid, for mellemformer kommer til at blive mere udbredt, forudser Thyge Tegtmejer, seniorkonsulent i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
”Her er en af de helt centrale fronter for skoleudviklingen i dag,” siger Thyge Tegtmejer, der er medforfatter på flere rapporter om mellemformer.
Hver femte pædagog, der arbejder på skole- og fritidsområdet, arbejder allerede i en mellemform, viser BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2023.
Presset økonomi i kommunerne
Det er især økonomien, der driver udviklingen af mellemformer. Udgifterne til elever i specialklasser og specialtilbud stiger nemlig, i takt med at flere børn bliver visiteret dertil. Således er andelen af børn i specialtilbud, steget fra 4,7 procent i 2016 til 6,5 procent i 2023 ifølge Momentum, Kommunernes Landsforenings analysemagasin.
Samtidig er udgifterne fulgt med op. I 2016 udgjorde specialområdet 20,5 procent af udgifterne til folkeskolen, mens det i 2023 var steget til 26,3 procent.
Pengene fosser ud af almenskolen
Stigningen i antallet af børn, der bliver visiteret til specialtilbud, er sket, fordi der ikke længere er lovkrav om, hvor mange børn der skal gå i den almene folkeskole.
Med inklusionsloven fra 2013 og økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne samme år blev det bestemt, at 96 procent af alle børn skulle gå i den almene skole. Men kravet blev ophævet tre år senere, hvorefter flere børn kunne finde vej til specialtilbud igen.
”Man segregerer flere og flere børn, og med børne- og undervisningsministerens ord står vi nu i den situation, at pengene fosser fra almenskolen over i specialtilbuddene. Det må man have fundet en løsning på,” påpeger Thyge Tegtmejer fra VIVE.
Decideret specialtilbud kan være eneste løsning
Mellemformer er dog ikke løsningen på alt, understreger han.
”Der vil altid være elever med så omfattende og særlige behov, at et decideret specialtilbud er den eneste løsning. For andre vil mellemformer absolut være et relevant tilbud. Der viser vores undersøgelse, at det i mange tilfælde er en klogere måde at bruge pengene på, så flere elever kan få indfriet deres behov.”
Læs også: Her skal alle skoler have mellemformer
Mellemformer bør ikke være statiske
Mellemformer kan være relevant for mange børn, mener Thomas Engsig, docent ved professionshøjskolen UCN og ekspert i udsatte børn og unge og hvordan de klarer sig i folkeskolen.
”Men mellemformer skal i udgangspunktet ikke være statisk. Det skal være en midlertidig løsning på barrierer for deltagelse i undervisningen eller måske manglende oplevelse af at høre til fællesskabet. Men rundtom i kommunerne er der tanker om varige løsninger, hvilket går imod de oprindelige intentioner,” siger han.
I Norge lukker man flere og flere specialtilbud for at tilføre viden, kompetencer og midler til almenområdet, fortæller Thomas Engsig:
”Det er nærmest uundgåeligt, at vi også kommer til at gå den vej,” fastslår han.
Gode erfaringer: mellemformer kan imødekomme børns støttebehov
De skoler, der giver sig i kast med mellemformer, har gode erfaringer, påpeger Thyge Tegtmejer, der har været med til at lave en pilotevaluering af mellemformer på 20 skoler i 5 kommuner.
”Man bruger mellemformerne til at udvide skolens rammer for at imødekomme støttebehovene hos nogle elever. I stedet for at flytte dem til specialområdet prøver man organisatorisk og pædagogisk at give dem et tilbud på skolen, som forebygger, at støttebehovene vokser. Ifølge vores pilotevaluering peger skolelederne på, at mellemformer for en del elever er tilstrækkeligt til at imødekomme deres støttebehov. Det er en af de helt centrale og meget positive konklusioner,” fastslår Thyge Tegtmejer.
Styrk skolens almenområde helt grundlæggende
Thomas Engsig advarer dog om, at mellemformer ikke i sig selv er løsningen på inklusionsproblemerne i folkeskolen.
”Vi skal have en bred, grundlæggende og fundamental styrkelse af almenområdet, både i forhold til ressourcer og i forhold til specialpædagogiske kompetencer og viden. Det har området skreget på i årevis,” siger han.
Mellemformer udvider almenskolens fleksibilitet
Det er Thyge Tegtmejer enig med ham i.
”Men der er ikke et modsætningsforhold mellem almenskolen og mellemformer. De skoler, der er med i vores pilotevaluering, har etableret mellemformerne af eget budget og inden for egne rammer. Det er ikke sådan, at der bliver åbnet et nyt kontor inde på kommunen med sit eget budget til mellemformer."
"Mellemformer er en del af almenskolen, også lovgivningsmæssigt. Det er at strække elastikken og udvide fleksibiliteten, i forhold til hvad man kan i den almene skole,” siger han.
