Både for og imod: Sådan håndterer pædagoger koncepter
Afvisning
Her har pædagogerne distance til koncepterne. De arbejder ikke efter koncepterne i praksis. Nogle er kritiske og fraskriver sig direkte konceptet, mens andre mere stiltiende ignorerer det.
En pædagog siger:
»Hvis jeg skal kigge på et barn, fordi han lige er blevet 16 eller 17 måneder, kan jeg ikke lige se formålet med det. Det kan godt være, du har et barn i den alder, der ikke kan noget bestemt, fordi han er lidt sen på det punkt, og det kan være han til gengæld er meget bedre til noget andet. Hvis du har et barn i en vis alder, der ikke kan slå kolbøtter eller hoppe på et ben, så er man godt klar over, at man skal øve det. Jeg føler ikke, at man behøver at gå ind og putte dem i de der små krydser, og at man bagefter kan kigge på en statistik og sige: 'Han er lidt bagud og lidt foran'. Jeg kan ikke rigtig bruge det til noget. For jeg føler, at man kan se det på barnet.«
Overtagelse
Her fortæller pædagogerne, at de foretager forskellige former for overtagelse af et koncept, som typisk afkræver dem loyalitet og forpligtelse overfor konceptet. Det kan enten være igennem tvang eller igennem gradvis erkendelse, hvor man vælger at give konceptet en chance for derpå at se, om det giver mening for praksis.
En pædagog siger:
»Det er sådan en SKAL-opgave. Der er ingen vej udenom. Så der bliver du simpelthen bare nødt til at sige: jamen, du skal gennemføre alle de her treårsvurderinger, for de har bestemt oppe fra kommunen, at alle børn skal vurderes. Så selvom du i bund og grund personligt synes, det er spild af tid, for der er ikke nogen bekymring for det her barn, så gennemfører du den alligevel.«
Mingeleringer
Her tilpasser pædagogerne konceptet til den enkelte institution. Her kan være tale om alt fra kollektive beslutninger om kun at bruge udvalgte dele af et koncept til individuelle justeringer af konceptet i praksis. Nogle tager, hvad de synes, de kan bruge i deres konkrete hverdag, og blander det med egne erfaringer og komponenter fra andre koncepter.
En pædagog siger:
»Vi har da også oplevet, med Fri for Mobberi, at nogle af tingene bare ikke fungerede for vores børn. Det bliver jo svært at fastholde dem, for det interesserer dem ikke nok. Hvis det bare ikke fungerer, må vi lave om, udvide det vi har, eller finde på noget andet, ikke? Så på den måde kan det da være noget juks.«
