Uddannede pædagoger gør en forskel: De skaber praksis af høj kvalitet
Større viden giver flere muligheder i det pædagogiske arbejde. Sådan lyder en af forskellene på at arbejde i en børnehave som medhjælper og som uddannet pædagog, fortæller pædagog Karina Krogh Hjerrild.
»Jo mere viden jeg har fået, desto flere redskaber har jeg også fået. Det er lidt ligesom en værktøjskasse. Man kan tage et stykke værktøj frem og se, om det virker på det konkrete barn i den konkrete situation. Virker det ikke, er det en fordel at have flere redskaber, for så kan man afprøve et nyt,« siger hun.
Karina Krogh Hjerrild fik inden sommerferien papir på, at hun har gennemført pædagoguddannelsen på Via University College i Horsens, og hun arbejder nu i den nyåbnede Hulvej Skoles Børnehave i Horsens. Hun har tidligere været medhjælper og afsluttede en uddannelse som pædagogisk assistent kort inden, kun kastede sig over pædagog-studiet.
»Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville uddanne mig videre. Jeg var nysgerrig efter, hvad der mere lå bag det pædagogiske arbejde. Jeg ville undersøge mere. På assistent-studiet får man blandt andet grundlæggende psykologisk indsigt og viden om sundhed. Men PAU-uddannelsen er mere nede på jorden, og jeg ville gerne kende teorierne bag,« fortæller Karina Krogh Hjerrild.
Børn bliver skoleparate
Det er da også en stor fordel for børnene, at personalet i institutionerne er uddannet, fortæller seniorforsker Mogens Christoffersen. Han har gennemtrawlet den internationale forskning om, hvad uddannelse betyder for indholdet i dagtilbud. Den peger blandt andet på, at børn, som går i en institution med uddannet personale, generelt får bedre samarbejdsevner, bliver mere skoleparate og de bliver mere udholdende i forhold til at samarbejde med andre om at finde løsninger på konflikter.
»Uddannelse har stor betydning for den måde, voksne interagerer med børnene. De uddannede er bedre til at skabe en praksis af høj kvalitet, som stimulerer læringsmiljøet og børnenes trivsel. Har medarbejderne en relevant uddannelse, er de også mere sammen med børnene. De er generelt mere lydhøre og ved, at de skal prioritere mest mulig interaktion, hvilket er vigtigt, fordi en af de mest afgørende faktorer for børns udvikling netop er interaktionen med voksne,« fortæller Mogens Christoffersen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI).
Stor forskel mellem kommuner
På trods af, at det er påvist, at uddannet personale er afgørende for kvaliteten, er der stor forskel på byrådenes ambitioner. I nogle kommuner bevilger politikerne penge efter, at hver anden medarbejder skal have en pædagoguddannelse. I andre er det syv ud af ti – og enkelte har højere ambitioner, viser en gennemgang af budgettildelingerne til dagtilbud i landets kommuner, som BUPL har foretaget.
En af kommunerne, der ligger lavt i statistikken, er Hørsholm. I 2014 besluttede byrådet at nedsætte andelen af pædagoger fra 60 til 53 procent på trods af protester fra flere sider. Nu er der imidlertid forandringer på vej, lover formand for børne- og skoleudvalget Otto B. Christiansen (C), der medgiver, at kommunens besparelser er gået ud over dagtilbuddene.
»På lang sigt kan det få konsekvenser for børnene, hvis kvaliteten i dagtilbuddene ikke er høj nok. Der er brug for en opgradering af området. Det vil også gøre skolerne godt senere i børnenes liv,« siger han.
I Sønderborg er ambitionsniveauet højere. De nuværende bevillinger sigter mod en pædagogandel på 70 procent, men byrådet har vedtaget en helhedsplan, som betyder, at andelen af medarbejdere med en pædagoguddannelse skal sættes op til 80 procent.
»Vi har arbejdet hele 2016 på en plan for, hvordan vi kan løfte kvaliteten på børneområdet. Vi har blandt andet kigget på forskning og været ude i praksis. Alt tyder på, at uddannet personale løfter kvaliteten, så derfor vil vi have flere uddannede pædagoger i institutionerne,« siger Erik Lorenzen (Fælleslisten), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i kommunen.
