Pædagog fik 60.000 efter løntjek: Ina gav drinks til kollegaerne

Pædagog Ina Lützner Buch var ikke så interesseret i den film, hendes mand havde sat sig til at se hjemme i sofaen, så i stedet bladrede hun lidt tilfældigt i sit fagblad, Børn&Unge. Her faldt hendes blik på en guide til at tjekke sin løn.

»Det var en dobbeltside i bladet med en lønseddel midtpå, og det blev forklaret, hvad de forskellige ting på lønsedlen er,« fortæller Ina Lützner Buch, der bed mærke i det, der stod om anciennitet.

Hun fandt sin egen lønseddel frem og så, at hendes anciennitet var opgivet til 2008 – det år hun blev ansat i en daginstitution i Køge Kommune - men før det, havde hun siden 2000 arbejdet andre steder.

»Det havde ikke stukket mig i øjnene før, fordi det jo var det år, jeg var blevet ansat i Køge, så på den måde var det et rigtigt tal, men det var jo ikke repræsentativt for min anciennitet,« siger Ina Lützner Buch.

Fik 60.000 kroner

Efter at Ina var blevet opmærksom på fejlen, kontaktede hun sin lokale fagforening BUPL Sydøst, hvor faglig sekretær Jacqueline Sporon-Fiedler kunne bekræfte, at hun havde penge til gode.

»Jeg skulle ikke gøre andet end at levere en masse oplysninger til Jacqueline, og så ordnede hun det hele for mig. Hun holdt mig hele tiden opdateret om sagen, som løb op i mange penge,« siger Ina Lützner Buch, der fik cirka 60.000 kroner i efterbetaling inklusiv pension – 30.000 kroner udbetalt.

»Det er jo dumt, når man er berettiget til nogle penge, at man så ikke får dem. Så jeg var glad for, at fejlen blev opdaget og vil opfordre andre til at gå deres lønseddel efter. Det har været en rigtig god oplevelse både i forhold til kommunen og BUPL - og min bankkonto, selvfølgelig,« siger hun.

Tjek din løn

Inas sag er knap to år gammel, men BUPL's lokale fagforeninger foretager løbende løntjek af medlemmernes lønsedler, hvis de henvender sig. Hvert år kører flere af fagforeninger en særlig oplysningskampagne om overenskomstmæssig løn og intensiverer løntjekkene – i år sker det i uge 38 og 39.

BUPL Sydøst og Jacqueline Sporon-Fiedler er med.

»I Stevns sidder vi på en arbejdsplads i kommunen, i Køge i teaterbygningen ved siden af stationen og i Ringsted på rådhuset. Det er centrale steder, hvor vores medlemmer nemt kan finde os. 15-20 personer dukker som regel op, og nogle gange er det tillidsrepræsentanten, der kommer med alle ansattes lønsedler,« fortæller hun.

De intensive løntjek-uger har fundet sted siden 2014, og på Stevns, hvor der kun er fire institutioner, var der sidste år ikke længere fejl at finde.

»Men selv om vi måske ikke finder så mange fejl længere, så er løntjekkene en god anledning til at få en generel snak med vores medlemmer om løn. På Stevns kom vi sidst til at tale om, at det da var lang tid siden, der var blevet forhandlet løn for medlemmerne, og faktisk har man ret til at snakke løn en gang om året, lige meget om der er penge at komme efter eller ej. I en institution viste det sig, at der var ubrugte midler til lokal løndannelse, og så gik tillidsrepræsentanten hjem og forhandlede en god aftale med ledelsen for de ansatte,« siger Jacqueline Sporon-Fiedler.

Anciennitet og tillæg

En klassisk fejl er, som i Inas sag, at pædagogen er indplaceret på et forkert løntrin på grund af fejl i anciennitet. Det kan også handle om tillæg, man har ret til ifølge den lokale forhåndsaftale, men som man ikke får.

»Pædagogerne ved det ofte ikke lige selv, og lederen ved det åbenbart heller ikke, siden pengene til tillæg ikke er blevet udmøntet. Mange medlemmer ved faktisk ikke, hvad de har krav på, ret til og hvordan deres muligheder er for at stige i løn. Et medlem, der boede i en kommune, men arbejdede i en anden, blev overrasket over at høre, at der er forskel på lønnen alt efter, hvilken lokal forhåndsaftale, der er indgået med kommunen,« fortæller Jacqueline Sporon-Fiedler.

Fejlene, som fagforeningen finder, betyder oftest, at en pædagog har penge til gode, men det modsatte er også sket. For eksempel hvis pædagoger har fået et tillæg, de ikke længere skulle have.

»Så prøver vi sammen med kommunen at rydde op i det på den måde, at vi kalder tillæggene noget andet, og det nye tillæg kommer til at gælde fremadrettet – ikke for den der får lønnen nu, men for de næste. Lige meget om fejlen er til pædagogens eller kommunens fordel, er kommunen også bare interesseret i, at alle får den løn, de har ret til,« siger Jacqueline Sporon-Fiedler.

Gav drinks til julefrokosten

Efter Inas sag fra 2015 tjekkede mange af hendes kolleger deres lønseddel en ekstra gang, og også områdeledere gik deres ansattes løn efter i sømmende, husker Jacqueline Sporon-Fiedler.

»Der er ingen, der er interesseret i at udbetale for lidt til deres ansatte, men der kan være penge i at gå lønnen efter,« siger hun.

Ina selv er ikke bare glad for, at fejlen er rettet, men også, at hun fremover får den rigtige løn. De ekstra penge om måneden går til de faste udgifter på især huset, og efterbetalingen på 30.000 kroner betød, at det gik lidt stærkere med at få et nyt køkken, end det ellers ville have gjort.

Da pengene landede på kontoen i december to dage før julefrokosten, blev der også fejret med kollegaerne.

»Jeg gav masser af drinks til julefrokosten det år,« siger Ina Lützner Buch.

Syv typiske fejl på lønsedlen:

• Forkert stillingsbetegnelse.
• Forkert ugentlig arbejdstid/beskæftigelsesgrad.
• Forkert pensionsprocent og manglende pension for ekstratimer.
• Forkert indplacering efter anciennitet.
• Manglende funktionstillæg.
• Utilstrækkelig overtidsbetaling.
• Reduktion af tillæg på grund af nedsat arbejdstid, selvom tillægget ikke afhænger af beskæftigelsesgraden.