Børn kommer tidligere i vuggestue

Børn i Danmark er blevet yngre, når de skal vinke farvel til mor eller far og begynde en ny hverdag i vuggestuen. Det viser en ny BUPL-undersøgelse, som 533 ledere og 3.148 pædagoger, der arbejder med de mindste, har svaret på.

27 procent af institutionslederne oplever, at børnene starter i vuggestue tidligere end for bare to år siden.

82 procent svarer, at børnene typisk kommer i alderen 10-12 måneder, men hele ti procent oplever, at børnene typisk starter, når de er 6-9 måneder gamle. Kun 8 procent af lederne oplever, at børnene typisk er over et år ved vuggestuestart.

Jo yngre børn, jo mere personale er påkrævet, mener BUPL, der derfor kalder på flere pædagoger.

»Når tendensen er, at børnene kommer tidligere i vuggestue, så er kommunerne nødt til at prioritere både bedre normeringer og en højere pædagogandel i vuggestuerne. Meget af tiden kræver de små børn jo en-til-en kontakt,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er medlem af BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for 0-6 årsområdet.

Trøst og løft

At småbørnene kræver øget omsorg og tæt nærvær, viser også pædagogernes svar i BUPL’s undersøgelse.

I gennemsnit har pædagogerne knap to børn på 6-9 måneder på stuen og godt tre børn på 10-11 måneder.

’I den alder tager hvert barn nærmest en person. Barnet har brug for meget mere nærvær for at kunne danne en god relation’, skriver en vuggestuepædagog. ’

De skal puttes flere gange i løbet af en dag, tager lang tid at made og har meget brug for at sidde på armen’, kommenterer en anden.’

Barnet følger sin egen rytme’, ’kan ikke sidde selv’ og ’skal skærmes fra de større børn’, skriver andre.

Ord som ’kropskontakt’, ’bleskift’, ’flaske’, ’trøst’ og ’løft’ går igen i pædagogernes kommentarer til, hvad tidlig vuggestuestart betyder for det pædagogiske arbejde.

De peger også på, at et eller flere spædbørn på stuen gør det svært både at imødekomme de mindste børns behov og samtidig tilgodese de større børn på stuen:’Ældre børn på stuen får ikke hjælp, støtte og omsorg nok’, ’der er ikke meget tid til planlagte aktiviteter’ og ’der er rigtig meget råpasning’, lyder nogle af kommentarerne.

Ringere rammer

Ifølge pasningsgarantien skal kommunerne kunne tilbyde alle børn et alderssvarende tilbud, fra børnene er 26 uger, svarende til 6 måneder gamle, men Lasse Bjerg Jørgensen forstår de pædagoger, som finder det svært.

»Pædagoger gør alt, hvad de kan, for at sikre et alderssvarende tilbud og alle børn det nærvær og den omsorg, pleje og stimulation, de har brug for. Det ligger i pædagogers DNA, og det er det, vi er uddannede til. Men vores rammer er forringede, og området er blevet udsultet de seneste 10 år,« siger han.

Siden 2009 er der sparet, hvad der svarer til 4.000 fuldtidspædagogstillinger i daginstitutionerne, og udsultningen fortsætter: Nye prognoser viser, at børnetallet frem mod 2028 stiger med 19 procent flere 0-2 årige – svarende til 34.766 flere børn. Allerede næste år, vil der være 5.700 flere 0-2 årige børn, som får brug for i alt 1.000 flere vuggestuepædagoger, viser BUPL’s beregninger.

»Tallene viser kun, hvor mange flere pædagoger, det kræver for at opretholde de nuværende normeringer, som er historisk ringe. For at genoprette området har vi brug for mange flere pædagoger og minimumsnormeringer, så kommunerne ikke år efter år kan spare på børnene. Lige nu besluttes de kommunale budgetter for næste år, og vi ser desværre mange oplæg til besparelser. Kun få kommuner vil investere i flere pædagoger,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Investér i dagtilbud

Investeringer i gode dagtilbud er ellers en af de måder, hvorpå samfundet bedst kan understøtte både børns udviklingsbetingelser og forældrenes arbejdsbetingelser, fremhæver arbejdslivsforsker Thomas Boje.

»Forældre i dag diskuterer, hvor de får den bedste pasning til deres børn, og hvis vi have danskerne på arbejde, kan vi ikke tænke institutionerne som børneparkering. Forskere har peget på, at god kvalitet i pasningen er lig med normeringer i vuggestuer på en pædagog pr. tre børn, men som forholdene er i dag er det jo nærmere syv, otte eller ni børn pr. pædagog, og det er bekymrende,« siger han.

Det er især bekymrende, når BUPL’s tal peger på, at børnene kommer tidligere i vuggestue.

Arbejdslivsforskeren er dog ikke overrasket over den udvikling. Han har netop selv gransket tal fra ny nordisk statistik, som viser, at danske forældre de senere år tager færre barselsdage med deres børn: Antal barselsdage pr. nyfødt barn er fra 2010 faldet med 86 dage fra 361 dage i 2010 til 275 dage i 2016.

»275 dages barsel svarer jo til, at man må sende barnet i daginstitution allerede i en alder af 9-10 måneder,« konstaterer han.

Der går også barselsdage på indkøring, som betyder endnu tidligere vuggestuestart, og kun få danske forældre bruger de muligheder, der i dag findes for at forlænge barslen, fortæller Thomas Boje.

Han mener, at kvinder i dag i højere grad end tidligere er presset tilbage på arbejdsmarkedet.

»Boligpriserne kræver to udearbejdende, men det, der især presser kvinderne tilbage, er forandringerne indenfor fagene og den teknologiske udvikling, som i dag sker hurtigere end nogensinde. Kvinderne har fået både uddannelse og et arbejde, de gerne vil tilbage til, og de risikerer, at blive kørt ud på et sidespor på deres arbejdsplads, hvis de er for længe væk,« siger han.

Efterlyser fleksibilitet

Arbejdslivsforskeren har også beskæftiget sig med familie- og arbejdsmarkedspolitik i et internationalt perspektiv, og han efterlyser større fleksibilitet for de danske småbørnsfamilier til blandt andet at gå på deltid og tage længere barsel.

Han fremhæver, at mens danskerne er nede på 275 barselsdage i gennemsnit pr. nyfødt, er det tilsvarende tal i Sverige 477 dage. I Norge er barslen typisk halvandet år. I Tyskland har mødrene længe haft mulighed for at være på barsel i barnets første to-tre år. Og i Sydeuropæiske lande som Italien, går halvdelen af mødrene hjemme, indtil barnet skal i skole.

»I Sydeuropa er forklaringen jo også, at der mangler gode institutionspladser,« siger Thomas Boje.

Han fremhæver, at den danske udbygning af daginstitutionssystemet siden 1970/80'erne, foruden at give kvinderne muligheder på arbejdsmarkedet, også har betydet, at Danmark i dag er det land, der sender børnene tidligst afsted i Norden.

Men hvis vi vil blive ved med det, så skal vi både understøtte familierne bedre og sørge for, at institutionerne også holder kvaliteten, vurderer arbejdslivsforskeren.

»Bliver man ved med at forringe vilkårene, vil de ressourcestærke lave private løsninger, men vi har brug for gode offentlige børneinstitutioner. Daginstitutioner betyder utroligt meget for sammenhængskraften i samfundet, for her mødes og socialiserer børn fra alle lag. Dem, der får læst højt derhjemme, og dem, der ikke gør. Og pædagoger spotter dem, der har brug for en særlig indsats,« siger Thomas Boje.

Positive effekter

Tidlig vuggestuestart er da heller ikke nødvendigvis dårligt.

Pædagogerne i BUPL’s undersøgelse beskriver også positive effekter af at modtage børnene tidligt: Flere siger, at børn, der kommer i 6-9 måneders alderen, endnu ikke er så bevidste om separationen fra forældrene, og at indkøringen derfor ofte går nemmere og med mindre gråd. Mange nævner, at jo tidligere, de som primærpædagog møder barnet, jo stærkere relation får de til barnet. Og flere siger, at det også giver stor glæde at arbejde med de helt små børn.

BUPL’s Lasse Bjerg Jørgensen vil derfor heller ikke anbefale nogen bestemt vuggestuealder.

»Vi skal også huske, hvor meget børn udvikler sig, når de starter i vuggestue. Alle børn og især børn i udsatte positioner har jo stor glæde af at komme i vuggestue og lege og spejle sig i andre børn og danne relationer til nye voksne, der vil dem. Om barnet så skal afsted på det ene eller andet tidspunkt må komme an på det enkelte barn, men for alle er det selvfølgelig vigtigt, at vuggestuen har gode rammer for både de ansatte og børnene,« siger han.

Læs hele temaet om tidlig vuggestuestart i Børn&Unge nr 12/ 2018.