Styrk trivsel og tryghed: Sådan hjælper I forældre med at sige 'nej' til deres børn
En far står og venter i puderummet og skal have sit barn med hjem.
“Skal vi gå hjem nu?” spørger han. Barnet ryster på hovedet og hopper videre på hoppepuden.
“Bare to hop mere,” siger faren. Barnet hopper videre og siger så: ”Se, jeg kan også hoppe baglæns. To hop mere!”
Situationen er genkendelig Kenneth Holdgaard Larsen, leder af Børnehuset Tumlebillen i Nyborg kommune.
Problemet er, at den medfølgende usikkerhed fra de konstante forhandlinger sætter sig i børnenes lege og i overgangene.
Når børn har svært ved at aflæse, hvad de voksne egentlig mener, bliver de ængstelige og trækker sig ind i sig selv. Især drenge bliver påvirket, oplever han.
Derfor satte Kenneth Holdgaard Larsen sig for at hjælpe forældrene med at sætte tydelige grænser. Og hans idé har gjort stor forskel for både børn og voksne.
Særlig detalje gav forældre mod på at sige nej
For at komme problemet til livs inviterede Kenneth Holdgaard Larsen forældrene i institutionen til en forældrecafé om aftenen med fokus børns hjerneudvikling og omsorgsfuld grænsesætning.
”Forældrene kunne genkende de fælder, de selv falder i. Og mange blev lettede over at høre, at de ikke er alene,” fortæller Kenneth Holdgaard Larsen.
Særligt én pointe har været vigtig for at give forældrene mod til at sætte tydelige grænser:
”Når man siger nej, skal det følges op af en anvisning. Ellers bliver nejet utydeligt. Hvis du siger: ’Du må ikke danse på bordet,’ så hører barnet handlingen: at danse på bordet. Du skal i stedet vise, hvad barnet skal. Det pædagogiske nej er derfor ikke en afvisning, men en tydelig retning,” siger Kenneth Holdgaard Larsen.
Læs også: Sådan giver du et omsorgsfuldt nej – både til børn og forældre
Børnepsykolog: Derfor skal pædagoger hjælpe forældre med at sige nej
Børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup peger på, at forældres vanskeligheder ved at stå fast med et tydeligt nej ofte bunder i, at de forsøger at skåne børn for ubehag.
Men når man fjerner nej'et, fjerner man også en vigtig udviklingsmulighed.
"Et nej er ikke bare en afvisning. Det er en rammesætning, der giver ro og retning. Det er en kæmpe misforståelse, at børn tager skade af et nej. Tværtimod kan et tydeligt nej skabe forudsigelighed og gøre det lettere for barnet at navigere i livet og vide, hvor grænsen går, og hvad der forventes af dem,” siger Marie Tolstrup.
Hun har i samarbejde med sociolog Maria Ørskov Akselvoll skrevet bogen ’God nok – genopliv opdragelsen og sænk skuldrene i forældreskabet’, som netop sætter fokus på problemerne med det mangende nej.
Læs også: Derfor er 'nej' et af de mest omsorgsfulde ord, en pædagog kan sige
Forældrecaféer har styrket samarbejdet: Nu forbereder forældrene sig på at hente
Flere forældre i Tumlebillen har fortalt, at de efter forældrecaféen har ændret deres måde at gøre tingene på, fortæller Kenneth Holdgaard Larsen:
”Nogle siger, at de nu forbereder sig, inden de henter børn. De minder sig selv om, at de skal huske ikke at starte en forhandling.”
Han oplever, at arrangementet har været med til at styrke samarbejdet med forældrene, og at det kan få forældrene til at slippe deres usikkerhed og få tillid til, at man kan komme til pædagogerne, hvis man har brug for hjælp.
Budskabet er i virkeligheden enkelt, siger han:
”Børn har ikke brug for perfekte forældre. De har brug for voksne, der tør tage ansvar. Pædagogik er, at man vil noget med nogen. Det er ikke altid, at de vil det samme, og derfor skal man som voksen hjælpe med at sætte rammerne og vise vejen.”
Vil du vide endnu mere om, hvorfor det omsorgsfulde nej er så vigtigt? Børn&Unge nr 4/2026 sætter fokus på netop behovet for det pædagogiske nej.
