Forskere advarer: Derfor kan Nest-pædagogik underminere din faglige dømmekraft
Tavler med dagens program, piktogrammer og timetimere. Faste pladser, tydelige regler og små billedfortællinger ved vasken om, hvordan man vasker hænder. Specialpædagogiske redskaber har de seneste år bredt sig i almene dagtilbud i forbindelse med indførelsen af Nest og programmets principper om at arbejde med ro, struktur, forudsigelighed og inkluderende børnefællesskaber.
Men midt i det, forsker Maja Plum kalder en ’kæmpe trend’, maner hun og tre kolleger nu til eftertanke.
“Vores pointe er ikke, at Nest er dårligt, eller at det, der i forvejen er i institutionen, er dårligt. Vores pointe er: Kunne vi et kort øjeblik lade være med at stå og råbe hurra og prøve at mane til pædagogisk eftertanke på, hvad der sker i det møde,” siger Maja Plum, lektor på Professionshøjskolen Absalon.
Sammen med kollegerne Rikke Brown, Bianca Rosvang Christensen og Malene Hvolris har hun skrevet en ny forskningsartikel om Nest i dagtilbud. For hvad sker der, når Nest-principper, understøttet af specialpædagogiske redskaber, flytter ind i den almindelige daginstitution?
Nest-redskaber fylder meget i hverdagen
Forskerne har ikke undersøgt, om pædagoger ’gør Nest rigtigt’, eller om Nest ’virker’. De har lavet feltarbejde i to forskellige daginstitutioner, hvor de egentlig var optaget af hverdagens rytmer, rutiner og måder at være barn og pædagog på. Men undervejs bed de mærke i, hvor meget Nest-inspirerede redskaber fyldte i hverdagen. Og de fik øje på, at redskaberne kan komme til at forstærke den orden, der allerede findes i en daginstitution. Samtidig kan redskaberne skubbe fokus væk fra børnenes egne engagementer, påpeger Maja Plum.
“Den nordiske børnehavepædagogiske tradition indebærer at prøve at forstå barnets perspektiv: Hvad er det, barnet har gang i her? Vi sætter spørgsmålstegn ved, om der bliver mindre plads til det, når de her redskaber fylder så meget,” siger Maja Plum.
Ro og struktur kan blive mål i sig selv
Daginstitutioner har og har altid haft brug for regler og rutiner, påpeger Maja Plum. Børn skal spise, sove, i garderoben, på legepladsen og videre til det næste. Mange børn har også brug for, at pædagoger gør hverdagen tydelig og forudsigelig. Det gælder ikke mindst børn, som har brug for specialpædagogisk støtte, understreger hun.
“Jeg vil ikke sige noget imod, at børn kan have brug for et stillads. Også børn, der ikke har en diagnose, kan have brug for et stillads,” siger hun.
Nest bliver til pædagogisk indhold i sig selv
Men spørgsmålet er, om stilladset begynder at fylde så meget, at ro, struktur og tydelighed bliver et pædagogisk projekt og et mål i sig selv. Maja Plum peger på et eksempel fra forskningsartiklen, hvor en tavle ikke kun viser dagens aktiviteter, men også reglerne for børnenes adfærd under de forskellige aktiviteter: Når vi spiser, skal vi høre efter, være stille, spise mad og sidde stille. Når vi leger, skal vi ikke råbe, ikke løbe og lege stille og roligt.
“Det her stillads baserer sig på regler, der egentlig handler om, hvordan vi får hverdagen til at fungere. Men vi ser, at det bliver til et pædagogisk indhold i sig selv, begrundet i at det er godt for børnene,” siger Maja Plum.
Fokus kan flytte sig fra barnet
Maja Plum er især optaget af, hvad der sker med pædagogernes egen dømmekraft, når Nest-redskaberne får meget autoritet. Hun ser en parallel til det, andre forskere har peget på i forbindelse med pædagogiske koncepter: at pædagoger kan blive så optagede af at følge et koncept og en manual, at børns perspektiver og forsøg på deltagelse glider i baggrunden.
Læs også Børn&Unges tema om koncepter
Forskellen er, at Nest ikke er en manual. Her kan autoriteten i stedet flytte over i redskaber som tavler, piktogrammer og timetimere. Hvis en timetimer viser, at børnene skal være stille i fem minutter, kan pædagogens fokus flytte sig fra barnet og situationen til uret på væggen.
“Lige pludselig er det timetimeren, man skal agere i forhold til. Ikke den dømmekraft, der kan ligge i at vurdere, hvad det her barn har brug for nu, og om et lille vuggestuebarn overhovedet kan tie stille i fem minutter,” siger hun.
Ifølge Maja Plum kan man også komme til at se sig blind på, hvad børn med diagnoser eller specialpædagogiske behov har brug for.
“Så tænker vi: Du skal i hvert fald have genkendelighed, du skal i hvert fald have ro. Men det her er jo individuelle børn. De er børn ligesom alle andre børn. De har også egne projekter og egne engagementer,” siger hun.
Redskaber kan ikke alene gøre miraklet
Nest adskiller sig fra mange pædagogiske koncepter, fordi det bygger på en gennemarbejdet filosofi og et tydeligt ønske om at skabe fællesskaber, hvor flere børn kan være med, ifølge Maja Plum. Men netop derfor er det vigtigt, at pædagoger og specialpædagoger bliver ved med at diskutere, hvordan principperne og redskaberne virker i praksis, mener hun. For Nest lander ikke i et tomt rum, men i daginstitutioner med mange børn, begrænset plads, få voksne og en hverdag, der skal hænge sammen.
“Det er som om, vi tænker, at de her pædagogiske principper og specialpædagogiske redskaber alene kan gøre miraklet,” siger Maja Plum.
Hun håber, at forskningsartiklen kan åbne for en faglig samtale om, hvordan pædagoger bruger principper og redskaber uden at miste blikket for børnene og deres egne engagementer.
“Det handler om, at ro i kroppen ikke bliver så meget et mål i sig selv, at vi glemmer at spørge, om der er engagementer hos børnene, der kan udleves på andre måder,” siger Maja Plum.
