Derfor er 'nej' et af de mest omsorgsfulde ord, en pædagog kan sige

Ud med uro og usikkerhed: Derfor skal pædagoger sige nej

Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse fra Copenhagen Business School er vi blevet så optaget af dialog, fleksibilitet og åbne muligheder, at det tydelige nej let kommer til at fremstå hårdt, gammeldags eller ukonstruktivt.

Bivirkningen er, at grænserne bliver uklare, og at ingen helt ved, hvad der gælder.

“Når man siger nej til nejet, forsvinder det jo ikke. Det presser sig alligevel på i en følelsesmæssig form,” siger professoren.

Det, der ikke bliver sagt klart, vender ofte tilbage som uro, frustration og opslidende forhandlinger. Ikke bare mellem voksne og børn, men også mellem pædagoger og forældre og mellem medarbejdere og ledelse.

Den pointe er afgørende, blandt andet fordi pædagogernes arbejde blevet langt mere komplekst end tidligere, påpeger Niels Åkerstrøm Andersen, der i øjeblikket er aktuel med bogen 'Vi hører, hvad du siger – konfliktens nødvendighed og trange kår i velfærdssamfundet.'

Konstant forhandling stresser: Pædagoger kan hjælpe både børn og forældre

En af de pædagoger, som tydeligt oplever konsekvenserne af det manglende nej er Kenneth Holdgaard Larsen, leder af Børnehuset Tumlebillen i Nyborg Kommune.

Han ser forældrenes forhandlinger med deres børn som et udtryk for velmenende ønsker. Men også som en grundlæggende misforståelse af, hvad børn kan, og hvad de har brug for.

”Børns hjerner er ikke modne til at træffe alle de valg. De kan ikke hæmme impulser og behov på samme måde som voksne. Børn søger grænsen, og når grænsen hele tiden flytter sig, skaber det usikkerhed,” siger Kenneth Holdgaard Larsen.

Derfor er Børnehuset Tumlebillen begyndt at afholde forældrecaféer, hvor forældrene får hjælp med at turde sige nej og sætte tydelige grænser for deres børn.

Læs også: Sådan hjælper I forældre med at sige nej

Børnepsykolog: Manglende nej kan gøre det sværere for børn at mærke grænser

Ifølge børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup er der opstået en misforståelse om, at anerkendelse handler om, at børn skal spørges og tage stilling til alle mulige og umulige dagligdagsspørgsmål.

"Børn bliver inddraget i spørgsmål, som de ikke er udviklet nok til at håndtere: ’Hvad vil du spise?’ ’Vil du have flyverdragt på?’ ’Er du klar til, at mor vinker og siger farvel nu?’"

Samtidig betyder manglen på nej, at børn mister noget vigtigt:

”Den uklarhed, der opstår, kan medvirke til, at det bliver sværere for dem at lære deres egne grænser at kende og tage hensyn, både til sig selv og andre,” siger Marie Tolstrup.

Læs også: Sådan giver du et omsorgsfuldt nej – både til børn og forældre

Svend Brinkmann: Derfor kan dit ’nej’ også hjælpe den, som du afviser

Ifølge Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, er det ikke kun den, der udtaler nejet, som får gavn af ordet.

Det kan også være en hjælp for den, der får nejet, fordi det faktisk er et klart svar. Særligt for børn, som kan have svært ved at navigere i uklare svar.

“Et barn fornemmer måske, at okay, mine forældre eller pædagogerne i institutionen bryder sig faktisk ikke om det, jeg har planer om. Men de giver mig ikke et klart nej, så jeg prøver at gå lidt videre ned ad den vej. Det er jo faktisk en lidt træls situation for et barn at være i,” siger Svend Brinkmann.

Afvejningen af, hvornår man som pædagog skal sige nej, kan dog være svær, understreger Svend Brinkmann:

“Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort i praksis, for tit er pædagogen i tvivl. Der skal et fagligt skøn til at afgøre, hvad der egentlig er det rigtige i situationen,” siger han.