Afgørende indsats: Sådan hjælper i motorisk usikre børn
Et såret selvværd og livsstilsygdomme. Konsekvenserne af at være motorisk umoden og usikker på sin krops formåen er store, viser forskning på området.
Og det kan påvirke børn og unge langt op i livet, hvis ikke der tidligt sættes ind med bevægelsesleg med børnene.
Det fortæller Vibeke Winter, der er fysioterapeut og gennem 32 år har arbejdet med at hjælpe motorisk usikre børn i blandt andet sundhedsplejen i Gentofte Kommune, i et væld af dagtilbud og hjemme hos familier.
”Når børn ikke udvikler sig motorisk, som de skal, ser vi, de ikke kan deltage i legen på lige fod med andre børn. I vuggestuen kan de ikke kravle væk og beskytte sig selv og deres legetøj. Jo ældre de bliver, jo sværere er det at følge med deres jævnaldrende, og i skolen bliver idræt og boldbanen en pine. Mange får en hård start på deres sociale liv, og det sætter ar på sjælen,” siger den erfarne fysioterapeut.
Udvikler sig gennem krop og sanser
Det er ikke fordi Vibeke Winter mener, at børn absolut skal gå til sport, og hun anerkender også, at der altid vil være forskel på børns interesser.
Men en god motorik er vigtig for børns udvikling, påpeger hun.
”Børn må gerne foretrække for eksempel at tegne. Men børn, som melder sig ud af de fysiske lege, fordi de ikke kan følge med de andre, skal vi hjælpe med at turde og kunne. Børn udvikler sig gennem sansning og med kroppen forrest. Og fysisk aktivitet styrker ikke bare fysikken, men også både psykisk trivsel og indlæringen. De positive effekter er selvforstærkende,” siger Vibeke Winter.
Ligesom en iPad først bliver spændende, når vi putter sjove apps på den, synes børn også først, at det er sjovt at røre sig, når vi tilbyder sjove lege
Marianne Callaby, institutionsleder.
Bliver selvhjulpne og selvsikre
Fysioterapeuten har de senere år udviklet et materiale til at screene 0-6-åriges børns motorik, for som hun siger: ”For at hjælpe børnene skal vi først finde dem”.
”Institutioner skal alt muligt med børn i dag, men det tager kun kort tid at screene børnenes motorik. Og den tid, vi bruger på det, kommer flerfoldigt igen, fordi børnene bliver meget mere selvhjulpne og selvsikre, når de får en bedre motorik. Det er fedt for børn at kunne selv,” siger hun.
Gør træning til leg
Det genkender pædagogerne i Børnehuset Højgården i Gentofte. Her har de ansatte har været på kursus i motorik, og de benytter også Vibeke Winters screeningsmateriale.
Det giver pædagogerne en bevågenhed på, om børnene udvikler sig alderssvarende. Og er der noget, nogle børn skal øve, er pædagogerne gode til at indarbejde øvelserne i hverdagen og leg med børnene.
”Træningen af det enkelte barn tager vi med i lege med hele gruppen. På en tur i skoven kan vi rulle ned ad bakken, gå balancegang på væltede træstammer eller hoppe med samlede fødder ned ad de sidste trin på en trappe. Børnene har det sjovt og opdager slet ikke, at vi screener og træner dem, og tit smitter de ting, vi øver, af på deres egne lege,” fortæller børnehavepædagog Ditte Engelund.
Skab plads til bevægelse
Pædagogerne oplever, at børns motorik generelt set er dårligere end tidligere. Det kan skyldes, at børn sidder mange timer foran skærme, og at forældrene kører dem rundt i biler og ladcykler. Ofte bæres vuggestuebørn ind på armen, i stedet for at barnet selv går ind i institutionen.
I Højgården har pædagogerne derfor lige fra vuggestuealderen gjort meget ud af at skabe plads til bevægelseslege. Og på stuerne står motorikredskaberne frit fremme, og kroge i loftet kan bruges til gynger og reb.
”Ligesom en iPad først bliver spændende, når vi putter sjove apps på den, synes børn også først, at det er sjovt at røre sig, når vi tilbyder sjove lege. Både hjemme og i daginstitutioner skal vi være gode til at skabe tid og plads til bevægelse, så den motoriske indlæring bliver en bevidst handling frem for tilfældig,” siger institutionsleder Marianne Callaby.
Læs hele reportagen fra Børnehuset Højgården i Børn&Unge nummer 2/2023
