Pædagog vinder fornem pris: 'Det her arbejde kræver, at man tør'

Jeanette Reynolds bliver ikke sur, hvis et barn kaster et penalhus eller skriger af hende. Hun skælder ikke ud, hvis hun får en fuckfinger op i hovedet. For hun husker på, at når hendes elever – børn i indskolingsalderen med infantil autisme og ofte andre diagnoser – reagerer voldsomt, så gør de det, fordi de er utrygge.

”De børn, der trænger til allermest kærlighed og accept, er også tit dem, som vil søge den på den mest ukærlige måde. Ikke fordi de er uartige, men fordi de gang på gang er blevet misforstået, og fordi de ikke forstår verden omkring sig. Jeg lader empatien tage over, fordi jeg ved, at alt kan ændre sig, hvis de møder nogen, som de mærker, vil dem det godt,” siger pædagogen fra Specialskolen Lolland.

Hendes tilgang har nu gjort hende til vinder af en særpris ved årets uddeling af Politikens Undervisningspris, hvor ni prisvindere blev udråbt blandt mere end 1600 indstillede kandidater.

Skal tilpasse sig børnene – aldrig omvendt

Når børn i 6-8-årsalderen henvises til Specialskolen Lolland, har de ofte flere års dårlige oplevelser med i rygsækken. Tit kan de ikke holde ud at være i lokale med andre elever. Derfor lægger Jeanette Reynolds stor vægt på, at det især i starten er hende selv og skolens rammer, der skal tilpasse sig børnene og ikke omvendt. 

”Når børnene kommer her, skal de mærke, at selvom det er en skole, så er der ikke krav til dem. Jeg bliver ikke sur, hvis et barn reagerer voldsomt. Så vil jeg hellere trække mig lidt fra en konflikt og vise, at jeg stadig er tilgængelig for dem, når de er klar,” siger hun.

Når børnene er trygge ved hende, så begynder tilliden at vokse, og så åbner børnene for, at hun kan hjælpe dem til at blive mere skoleparate og klar til at håndtere krav.

”Så kan det da godt være, barnet ikke altid kan alt det, der forventes af et barn i 4. klasse, men de bliver hele mennesker og åbne for at blive ved med at lære. Og jo ældre, de bliver, jo længere tid lærer de at koncentrere sig,” siger specialpædagogen.

Starter med forældrene

Når et nyt barn starter hos Jeanette Reynolds, tager hun som noget af det første et møde med barnets forældre. For det er ikke kun børnene, som ankommer med en spidsbelastning, understreger hun: Det gør forældrene også.

”De har et udadreagerende barn og har helt sikkert skulle høre gang på gang for, at de har ikke opdraget deres barn godt nok. Så forældrene skal også samles op og forsikres om, at alt det her forfærdelige, deres barn gør, som de har skullet høre for og skammet sig over, det er noget, vi ser hele tiden. Jeg anerkender dem og deres oplevelser, og jeg anerkender deres kærlighed til deres barn,” siger Jeanette Reynolds.

Møderne med forældrene ser hun som helt afgørende for at sikre de bedste betingelser for samarbejdet om barnet. 

”Når jeg får et nyt barn ind, som bare er bange og forventer, at jeg bliver vred og ikke kan rumme dem, så føler jeg en varme indeni. For jeg ved, at jeg kan nå dem. Og når jeg så når dem efter nogle uger eller måneder, så er det en fed sejr hver gang. Og jeg elsker at mærke, hvordan forældrene ånder lettet op, fordi de ser, at deres barn får det bedre og rykker sig,” fortæller Jeanette Reynolds.

Bruger både saks og belønninger

Hvis et barn mærker en klassesituation, det ikke kan magte, forsikrer Jeanette Reynolds om, at ’det her behøver du ikke lave nu. Nu sidder vi bare og lytter.’ Det hjælper barnet til at være åben for at udføre opgaven senere i stedet for at reagere voldsomt på et uoverkommeligt krav.

Desuden er hun ikke bleg for at klippe matematikarkene i stykker, hvis et barn føler, at plusserne og minusserne hopper for meget rundt.

”Jeg arbejder også med belønninger, som kan være relevant særligt i arbejdet med børn med autisme. Hvis de ikke kan samle sig om nogle regnestykker, hjælper det altså at sige ’når vi har regnet de her seks stykker, får du et stykke tyggegummi.’ Så kan vi senere arbejde på at skabe gode vaner,” siger hun.

’Det her arbejde kræver, at man tør’

Jeanette Reynolds sætter en ære i altid at finde noget, der kan motivere børnene til at lære. 

”Så kan det da godt være, vi skal lave opgaven om til noget med Pokémon, men jeg skal nok få børnene interesserede,” siger hun.

Jeanette Reynolds er heller ikke bange for at se fjollet ud i sit arbejde. Det kan ikke nytte noget at være bekymret over, understreger hun.

”Jeg tør godt ligge ned på alle fire og med røven i vejret og se mærkelig ud, fordi jeg leger med et barn. Jeg hører nogle gange fra folk, at sådan noget er de ikke så trygge ved. Det tænker jeg ikke over, for det her handler om at skabe tryghed og relationer. Det her arbejde kræver, at man tør,” siger hun.

Kæmper for trygge rammer

Gennem de seneste år er opgaven dog vokset for både Jeanette Reynolds og hendes kolleger samt for børnene. Antallet af indskolingselever på Specialskolen Lolland er nemlig vokset væsentligt de seneste år.

”Jeg elsker mit arbejde, når rammerne og betingelserne er i orden, og jeg elsker de her børn. Men jeg bruger også mig selv 100 procent og giver meget af mig selv. Og jeg kan godt mærke, at der er kommet væsentligt flere børn i vores indskoling. Jeg er træt, når jeg går hjem,” siger Jeanette Reynolds.

Hun har både som medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen og over for lokale politikere kæmpet for at fastholde trygge rammer for børn og forældre i takt med det stigende antal elever.

Fra langtidsledig til prisvinder

I 2019 interviewede Børn&Unge Jeanette Reynolds til en artikel om langtidsledige pædagogers udfordringer.

Nu, få år efter at hun som ledig var blevet mødt af lukkede døre og havde mistet troen på sig selv, står hun som vinder af en af de fornemmeste priser, man som pædagog og underviser kan modtage i Danmark.

Før blomsterbuketten med beskeden om, at hun var blevet nomineret, stod på hendes bord, havde Jeanette Reynolds dog aldrig tænkt over, at der var noget, der hed Politikens Undervisningspris.

”Men da jeg fik prisen overrakt i Politikens Hus, kunne jeg jo se, hvor stort, det var,” siger hun.

Prisoverrækkelsen var en fantastisk oplevelse, som hun aldrig ville have været foruden. 

”Men den tillidserklæring, forældrene viste ved at indstille mig, det er det allerbedste. De her forældre afleverer det dyrebareste, de har, til os. Børn, som har så mange nederlag med i rygsækken. Og de afleverer børnene, fordi de skal. Så jeg er meget beæret og taknemmelig over den enorme tillid, de har vist mig,” siger hun.

Læs mere om dommerkomitéens begrundelser for valget af Jeanette Reynolds og de andre prisvindere.

Læs også Politikens interview med forælder Maria Schouw Nielsen, som har været med til at indstille Jeanette Reynolds til Politikens Undervisningspris 2022.