Minister er vokset op med vold: Dygtige pædagoger kan gøre en verden til forskel
Pædagoger er et vigtigt værn for børn, der udsættes for vold i familien. Derfor er der brug for, at pædagoger og andre ansatte i velfærden har den tid og de ressourcer, som de behøver for at kunne udøve deres faglighed og hjælpe børn udsat for fysisk eller psykisk vold.
Det mener justitsminister Peter Hummelgaard (S).
”I et barns liv kan det gøre en verden til forskel, hvad vores dygtige pædagoger og skolelærere gør for at hjælpe børn. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kræver, at de også har mere tid til deres faglighed, og at de også har flere faguddannede kolleger,” siger Peter Hummelgaard.
Ministeren har netop udgivet bogen ’Der er noget, vi skal tale om’. Heri slår han fast, at vold mod børn er et stort samfundsproblem. Det bakker han op med tal fra blandt andre Børns Vilkår, som i en undersøgelse påviser, at hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet, mens hvert fjerde barn har oplevet psykisk vold fra forældre eller plejeforældre.
Et hjem, man mildt sagt kan kalde meget uroligt
Samtidig fortæller Peter Hummelgaard i bogen om sine egne oplevelser med at være blevet udsat for vold igennem sin opvækst.
”Jeg er vokset op i et hjem, som man mildt sagt kan kalde meget uroligt. Der var vold mellem mine forældre. Der var vold mod mig,” siger Peter Hummelgaard og fortæller, at han i mange år har gemt minderne om frygt og uro væk.
Når han graver dem frem nu og vælger at dele sin personlige historie om vold, er det i håb om, at han med sin position kan være med til at sætte fokus på en svær kendsgerning: Selvom revselsesretten er blevet afskaffet for 27 år siden, er der stadig mange børn i Danmark, der bliver udsat for vold i hjemmet.
”Forhåbentlig kan det så bidrage til, at vi alle sammen bliver lidt mere vagtsomme og opmærksomme på børn, der ikke trives,” siger han.
Du kan høre Peter Hummelgaard fortælle om, hvad han har været udsat for som barn, i Børn&Unge Podcast.
Modigt og vigtigt af ministeren
Elisa Rimpler, formand for BUPL, bakker Peter Hummelgaard op i, at der er behov for en indsats mod vold mod børn:
”Det er modigt og vigtigt, at Peter Hummelgaard som politiker og justitsminister bruger sin megafon og sin egen historie til at sætte fokus på en vigtig problemstilling. Det har jeg stor respekt for. Børn, der vokser op med psykisk eller fysisk vold i hjemmet, er et samfundsproblem, der skal tages dybt alvorligt, fordi det selvsagt er ødelæggende for mange børn og unges barndom, men også trækker lange tråde ind i voksenlivet,” siger Elisa Rimpler.
Hun glæder sig over, at ministeren anerkender pædagogers faglighed, når det gælder om at forebygge vold mod børn, men understreger samtidig, at pilen peger tilbage på regeringen, der skal gøre mere for at sikre mere faglighed og flere pædagoger omkring børnene.
”Jeg er helt enig med Peter Hummelgaard i, at vi pædagoger spiller en vigtig rolle, fordi vi om nogen kan se tegnene på mistrivsel. Det stiller store krav til en stærk faglighed omkring børnene, som kun findes, når der er pædagoger nok. Ellers risikerer vi at svigte nogle af de børn, der har allermest brug for os,” lyder det fra BUPL-formanden.
Fra social kontrol til vold som opdragelse
Vold mod børn er et problem i Danmark generelt. Men der er i særlig grad et problem blandt danskere med anden etnisk oprindelse, slår Peter Hummelgaard fast.
”I de allergroveste tilfælde kan vi se et mønster af egentlig social kontrol, hvor volden er et instrument. Og så er der de mere milde, men stadig alvorlige, tilfælde, hvor vold er en opdragelsesmetode, som er en mere accepteret og kulturelt integreret del af miljøet,” siger Peter Hummelgaard og nævner en stikprøve fra Børnerådet.
I den fortæller 19 procent af drenge med anden etnisk baggrund end dansk, at de har været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for 9 procent af drenge med etnisk dansk baggrund.
Læs også: Sådan håndterer I negativ social kontrol
Mere uddannelse til pædagoger i bestemte områder
For at komme vold mod børn i familier med ikkevestlig baggrund til livs, foreslår Peter Hummelgaard blandt andet, at lærere, pædagoger og andre ansatte i institutioner og folkeskoler med over 30 procent børn med ikkevestlig baggrund skal efteruddannes, så de i højere grad kan spotte tegn på vold og negativ social kontrol mod børn.
”Jeg har hørt mange beretninger fra både lærere og pædagoger om, at det i miljøer, hvor majoriteten har ikkevestlig baggrund, er utroligt svært at gøre noget ved vold. Efteruddannelse skal bidrage til, at man på en god og hjælpende måde kan assistere familien med at gøre op med volden som metode. I de mest grelle tilfælde skal de ansatte klædes på til at redde børnene ud fra vold i hjemmet,” siger Peter Hummelgaard.
Et krævende ansvar for pædagoger
Ifølge Elisa Rimpler er det altid godt med mere efteruddannelse i at opdage vold, negativ social kontrol og mistrivsel:
”For det er ikke en nem situation for pædagoger, og det er et krævende ansvar at stå med. Derfor bør vi også styrke fagligheden omkring børnene og det tværfaglige samarbejde,” siger Elisa Rimpler, som dog ikke mener, at problemet begrænser sig til børn med anden etnisk baggrund eller sociale boligområder.
”Når hvert femte barn er udsat for fysisk eller psykisk vold, er det et samfundsproblem, som findes i alle områder og alle sociale lag. Og det håber jeg, nye initiativer tager højde for,” tilføjer hun.
I bogen ’Der er noget, vi skal tale om’, fortæller Peter Hummelgaard, at hans far, Jan Hummelgaard Thomsen, har udøvet vold mod både ham og hans mor. Børn&Unge har kontaktet Peter Hummelgaards far for at forelægge ham anklagen om vold, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
