Forskere med hård kritik af obligatorisk sprogtest i daginstitutioner

Kritikken hagler ned over Reformkommissionens forslag om en obligatorisk sprogtest af alle børn i landets daginstitutioner. Fra flere sider lyder det, at forslaget er uden belæg i forskningen, og at det ikke vil komme børnenes sprog til gavn. 

Forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen kalder forslaget en ’indlysende dårlig idé’.

”Lignende forslag har været endevendt mange gange tidligere. Børns sproglige udvikling er en væsentlig indsats, som skal evalueres. Men at gøre en sprogtest obligatorisk, gør den til en særlig indikator for kvalitet, og den er ikke et fyldestgørende redskab”.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det dog positivt, at Reformkommissionen lægger vægt på tidlig indsats i daginstitutionerne. 

”Men lad os da bruge den forskning, der peger på, hvad det mest betydningsfulde i de tidlige indsatser er. Det ved vi faktisk noget om. Lagde man den forskning til grund, ville det være kvaliteten i interaktionerne mellem børn og mellem børn og voksne set ud fra et børneperspektiv. Det viser alle studier. Sprog er selvfølgelig en del af det, men der er også alt muligt andet i spil,” siger han.

Læs også Børn&Unges artikel om Reformkommissionens øvrige forslag

Sprogforsker: ”Det kan gå helt forrygende galt”

Sprogforsker og lektor ved DPU, Aarhus Universitet Lars Holm er også stærkt kritisk over for forslaget. Han peger på forskning, der viser, at de redskaber, pædagogerne har til rådighed til at teste børnenes sprog, er af for dårlig kvalitet, og at de overser, hvad børnene reelt kan med deres sprog, for eksempel når de leger med hinanden. 

”Jeg kan ikke få øje på et sprogligt evalueringsmateriale, der har den kvalitet og validitet, som er nødvendig for, at der kommer noget fornuftigt ud af at bruge det,” siger han.

”Hvis man kun interesserer sig for, hvad barnet kan sige sammen med en voksen, men ikke hvad barnet kan, når det er i dialog med andre børn, så kan det gå helt forrygende galt. For vi ved allesammen godt, at børn taler mere med hinanden i en daginstitution, end de taler med de voksne. En test med en voksen giver ikke et validt indblik i, hvad barnet egentlig kan af sprog,” siger han.

Regnearkslogik tager tid fra børnene

En sprogtest af alle børn bliver meget hurtigt et kæmpestort arbejde for pædagogerne, uden at det sikrer børnenes generelle sproglige udvikling, påpeger Lars Holm. Tid og ressourcer, som pædagogerne i stedet kunne bruge sammen med børnene.

”Konsekvensen bliver, at der bliver brugt en frygtelig masse ressourcer på bureaukrati og på måling. Hvorfor skal man bruge uanede mængder af ressourcer på det?”

Forsker Anja Marschall, der er lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole, angriber forslaget for at være et udslag af ’regnearkslogik’, som ikke vil få den ønskede effekt.

”Obligatorisk sprogtest af alle børn er en dårlig idé, fordi det ikke virker. Det kommer ikke til at gøre en forskel for børnenes sprog. Vi har brugt sprogtest i mange år, og det ser ikke ud til at børns sprog er blevet bedre af det,” siger hun.  

Pædagoger skal have bedre muligheder for nærvær og dybe dialoger

Hun peger på, at økonomer, som står bag Reformkommissionens forslag, mangler blik for det pædagogiske relationsarbejde, som er af afgørende betydning for børns udvikling.

”De sidder hovedsageligt og laver beregninger, og de kender ikke praksis. Så griber man til det, der er i forvejen, og det, man kan måle,” siger forskeren.

Ifølge Anja Marschall burde pædagogerne i stedet få bedre muligheder i deres arbejde for at have flere nærværende og dybe dialoger, som udvikler børnene – også sprogligt.

”De muligheder har de ikke lige nu, både fordi det kniber med rekruttering af uddannet personale og fordi, pædagogerne har en masse opgaver i hverdagen, som ikke handler om børnene. De opgaver skal vi have sorteret i,” siger hun.

Ingen evidens for, at sprogscreening forbedrer børns sprog

En lang række internationale forskningsstudier har konkluderet, at sprogscreening af alle børn ikke bidrager til at forbedre børns sprogfærdigheder, påpeger sprogforsker Laila Kjærbæk, der er lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet, i et indlæg på Altinget.dk. Hun fremhæver et studie gennemført for WHO i 2021, som viser, at der ingen evidens er for, at sprogindsatser har effekt på børn, der er identificeret via sprogscreening – hverken på kort eller lang sigt.

’Hvis vi fortsætter med at gøre mere af det, der ikke virker, kan vi se frem til at tabe stadigt flere børn og unge på gulvet,’ skriver hun.

I et åbent brev peger også Sara Mengal, der er audiologopæd og forperson i Audiologopædisk Forening på, at der ’intet forskningsmæssigt belæg er’ for, at obligatorisk sprogscreening af alle børn vil bidrage til at forbedre børnenes sproglige kompetencer. 

Derimod beretter audiologopæder og logopæder i PPR om flere problemer med Børne- og Undervisningsministeriets sprogvurderingsværktøj, påpeger hun. Blandt andet at det ikke fanger alle børn med sprogvanskeligheder, samtidig med at mange børn uden sprogvanskeligheder bliver fejlagtigt udpeget. 

’Det betyder, at der bruges ressourcer på indsatser til børn, der ikke har behov for det, samtidig med at børn, der har behov for en specialiseret indsats, ikke får det,’ skriver Sara Mengal.