Forårs-SFO skal undersøges: Den tidlige overgang er brutal, siger professor

Når børnehavebørn starter i skole gennem forårs-SFO'er, sparer kommuner millionbeløb på normeringer, viser tal fra BUPL. Skolestartsmodellen bekymrer professor i pædagogik Stig Broström: Den tidlige overgang fra børnehave til SFO-normeringer er brutal, siger han.
voksen med børnegruppe

Fra den ene dag til den anden skal de børnehavebørn, der i årets første måneder starter i forårs-SFO, pludselig lede meget langt efter en pædagog.

I 84 procent af de kommuner, som har forårs-SFO'er, er skolestartsmodellen nemlig forbundet med en betydelig besparelse på normeringen. Det viser ny BUPL-undersøgelse.

SFO for børnenes skyld

Tallene fra BUPL's undersøgelse fik SF til at kalde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd for at svare på, om børnehavebørn i forårs-SFO'erne skal sikres minimumsnormeringer på 1:6 frem til skolestarten i august.

"Med aftalen og loven om minimumsnormeringer sikrede vi børneområdet et stort og vigtigt løft og ret til minimumsnormeringer frem til skolestart. Problemet er bare, at nu er det ikke alle børn, der får glæde af minimumsnormeringerne," sagde SF's børneordfører Charlotte Bromann Mølbæk på samrådet

Kommunerne sparer årligt 200 millioner kroner på at have forårs-SFO'erne, anslår BUPL, der også kræver en sikring af børnehavebørnenes minimumsnormeringer i SFO’en.

"Overgangen fra børnehave til skole er afgørende for at give børnene en god start på skolelivet. Derfor er det så vigtigt at sikre, at kommunerne ikke laver tidlig SFO for pengenes skyld, men for børnenes skyld," siger forretningsudvalgsmedlem i BUPL, Lars Søgaard Jensen.

Børneminister igangsætter undersøgelse

På samrådet anerkendte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at kommunerne kan have økonomiske incitamenter til at lave forårs-SFO.

"Min intuition siger mig, det her kan godt blive en spareøvelse," sagde hun og ønskede mere dokumentation for konsekvenserne:

"Hvad enten man siger, at det er dårligt, eller man siger, at det er godt, så er der ikke skyggen af belæg, for det er ikke undersøgt. Det er klart at de ting, der kommer fra BUPL, giver en anledning til, at vi dykker lidt dybere ned i det," sagde hun og kundgjorde, at hun vil igangsætte en undersøgelse af, hvad der virker og ikke virker.

Undersøgelsen skal komme oveni en mere generel undersøgelse af normeringerne i SFO’er, fritidshjem og klubber, som blev vedtaget ved sidste års finanslovsforhandlinger. Og begge undersøgelser håbes færdige forud for finanslovsforhandlingerne sidst på året.

Professor i pædagogik er bekymret

En anden BUPL-undersøgelse fra SFO'erne i 11 kommuner viser allerede, at der i SFO’er en normering på gennemsnitligt 19 børn pr. pædagog. Nogle steder er der 1 pædagog til 30-36 børn.

Netop de ringe SFO-normeringer giver anledning til dyb bekymring hos professor emeritus Stig Broström. Som forsker fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, har han i 25 år forsket i børns overgange fra børnehave til skole. I efteråret sad han med i en følgegruppe bag en kortlægning af udbredelsen af blandt andet forårs-SFO, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) stod for.

"Det er brutalt, at børnene i overgangen pludselig går fra børnehavenormering til en meget ringere normering i SFO'erne. Og det sker i en overgang, hvor der netop er brug for en rigtig god normering til at gøre overgangen tryg. Pædagogerne har brug for at kunne arbejde med små børnegrupper i overskuelige rammer, og børnene har brug for faste pædagoger, som kan sikre tæthed, nærhed og empati i relationen. Det er generelt fuldstændigt uansvarligt at have de dårlige normeringer, som der er i SFO'erne. Og det er endnu mere uansvarligt, når børnene i virkeligheden er børnehavebørn," siger Stig Broström.

Kan ikke anbefales

Professoren vil medgive børneministeren i, at der måske ikke er nok undersøgelser om effekten af forårs-SFO'erne. Men der findes mange udviklingsarbejder og delprojekter, der viser det problematiske i at sende børn i tidlig SFO, siger han.

"Det er jo ikke fordi, vi ikke ved noget om det problematiske i at gøre det," siger professoren, som ikke anbefaler det tidlige skift fra børnehave til SFO og skole:

"Mange steder er forårs-SFO ikke andet end en venteplads til skolen. Pædagogerne gør, hvad de kan, men normeringerne er katastrofale," siger han.

Det ved vi om forårs-SFO

  • 74 kommuner har svaret på BUPL's undersøgelse om forårs-SFO. Heraf anvender 2 ud af 3 skolestartsmodellen.
  • I 61 procent af kommunerne overgår alle eller de fleste børn til tidlig SFO. I 8 procent af kommunerne overgår en mindre del af børnene til tidlig SFO.
  • De fleste starter i april (40 procent) og maj (48 procent). Enkelte i marts (6 procent) og enkelte i juni (6 procent).
  • Den typiske ressourcetildeling til tidlig SFO (3.798 kroner per barn) er højere end til almindelig SFO (1980 kroner per barn) men lavere end til børnehave (5.417 kroner per barn). Men der er store forskelle fra kommune til kommune.
  • Kun 16 procent af kommunerne har samme ressourcetildeling til tidlig SFO som til børnehaver. I 84 procent er tildelingen til tidlig forårs-SFO altså lavere end til børnehavebørn.
  • Kommunernes tildeling ligger i gennemsnit cirka lige midt imellem børnehavernes og SFO’ernes ressourcetildeling – men lidt tættere på børnehavernes.

Kilde: 'Kortlægning af kommunernes brug af tidlig SFO', BUPL, januar 2022.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.