Emma Holten: Nu står pædagogers kamp for løn og anerkendelse i centrum
Da Emma Holten var barn, elskede hun at spise endeskiven af rugbrødet. Det gjorde hendes far også. Hver søndag tog han den og sagde med et smil til lille Emma:
”Du må vente, til du selv bliver far”.
I dag er Emma Holten cand.mag., forfatter og foredragsholder og aktuel med sin første bog, ’Underskud’, der handler om værdien af omsorg og omsorgsarbejdets plads i økonomiens kulturhistorie. I bogen gengiver hun barndomsmindet om rugbrødet som en analogi for den pointe, der gennemsyrer bogen: Kvinders kamp for ligestilling i samfundet har været båret af ambitionen om at få del i den samme magt og økonomiske privilegier, som mænd historisk har siddet på. Alle vil gerne være faren, der som det naturligste i verden hapser endeskiven med et smil. Spørgsmålet er, skriver Emma Holten i bogen, om det overhovedet er muligt?
”Vi kan jo ikke alle sammen være fædre. Vi kan jo ikke få et helt samfund, hvor alle skal leve det liv, som mænd lever lige nu, selvom vi hele tiden prøver at bilde os selv det ind,” siger Emma Holten, da Børn&Unge møder hende på Politikens Forlag i indre by i København.
Vildt vigtige kampe og fremskridt
Den feministiske bevægelse har haft fremgang i Danmark og har langt hen ad vejen sikret kvinder juridisk ligestilling og adgang til det traditionelt mandsdominerede arbejdsmarked og den politiske magt.
Vildt vigtige kampe og fremskridt, ifølge Emma Holten, men nu er vi klar til at tage næste skridt. Et skridt, hvor pædagogers og alle andre velfærdsprofessionelles kamp for højere løn og faglig respekt står i centrum for nødvendige forandringer mod et mere omsorgsfuldt og ligestillet samfund.
En større værdsættelse af omsorgsarbejdet og alle de aktiviteter, der traditionelt er forbundet med kvinder, er den eneste måde, vi kan få reel økonomisk ligestilling på, argumenterer hun.
Klar til en større feminisme
”Vi er klar til en større feminisme, som handler om, hvordan vi kan indrette samfundet, ændre værdierne og fordele ressourcerne på en ny måde. Min bog er et forsøg på at introducere en måde at tænke feminisme på, som måske ikke er så indflydelsesrig i Danmark,” siger Emma Holten.
Endnu, fristes man til at tilføje. For siden bogen udkom, har Emma Holten optrådt i aviser, radio, på tv og sociale medier med sit budskab om omsorgsarbejdets værdi og nødvendigheden af at anerkende værdien i de økonomiske modeller, som vi baserer vigtige politiske beslutninger på.
Den værdi, pædagoger skaber, ligger langt ude i fremtiden
Budskabet vækker genklang blandt pædagoger. Det vidner de mange positive reaktioner på sociale medier om, da Emma Holten understregede den langsigtede værdi for samfundet af pædagogisk arbejde overfor Børn&Unge i en artikel i foråret, da hun udgav bogen:
”Det kan godt være, at det er dyrt at betale for pædagoger, for lige nu og her i 2024 koster de. Men den værdi, pædagoger skaber, ligger jo langt ude i fremtiden. Den ligger i børnenes fremtidige arbejdspladser, i deres parforhold, i deres venskaber. Den værdi ender alle mulige steder,” sagde hun.
Vi kan jo ikke alle sammen være fædre. Vi kan jo ikke få et helt samfund, hvor alle skal leve det liv, som mænd lever lige nu, selvom vi hele tiden prøver at bilde os selv det ind.
Emma Holten
Økonomien har intet sprog for værdien af omsorg
Selvom de fleste mennesker er enige i, at pædagoger selvfølgelig skaber værdi for samfundet, har den mest magtfulde videnskab, økonomien, intet sprog for værdien af omsorgsarbejde, dokumenterer Emma Holten i bogen.
Det er en vigtig årsag til pædagogernes og andre velfærdsprofessionelles lave løn.
”Vi har stadig en idé om, at de, der virkelig sætter gang i hjulene i samfundet, er dem, der starter deres egen virksomhed eller arbejder i en bank. Jeg prøver at vise, at dem, der holder hånden under alting i vores samfund...,” siger Emma Holten og holder håndfladerne opad over sit hovede.
”… dem har vi meget lidt respekt for. Man vil gerne have omsorgen, men man vil ikke betale for den,” siger hun.
Vi har gemt omsorgen væk
Emma Holten fortæller i sin bog først og fremmest historien om, hvordan vi har set på omsorg op gennem historien. Eller rettere hvordan vi ikke har set omsorgen, men derimod gemt den væk og ikke anerkendt de traditionelt kvindelige aktiviteter som vigtige og nødvendige i økonomi og politik.
Det gælder både den omsorg, der foregår i hjemmet, og den professionelle omsorg i den offentlige sektor. Den egentlige sexisme ligger efter hendes mening i hele devalueringen af omsorg, og omsorgsarbejdets helt afgørende bidrag til samfundet.
Vi vil gerne tænke, at vi er stærke og ikke har brug for nogen
”Igennem hele den vestlige historie har man skammet sig over omsorg. Man har gemt den væk i hjemmet, det har været tabu og forbundet med kvinder, med sygdom og skam, og det er det på en måde stadig. Vi vil alle gerne tænke, at vi er stærke og ikke har brug for nogen. At vi har klaret alting selv,” siger Emma Holten.
Sådan tænkte Emma Holten også selv, da hun var yngre, fortæller hun.
”Jeg syntes, at feminisme var totalt latterligt. Jeg tænkte, at jeg var en stærk kvinde i et ligestillet samfund.”
Sort får, der ikke læser noder
Hun voksede op i et kunstnerhjem i centrum af København med tre søstre. Hendes far skriver klassisk musik som operakomponist, og moren arbejder med teater som scenograf og dramaturg.
I dag arbejder alle hendes tre søstre med kunst, mens Emma Holten har valgt at grave sig ned i økonomi.
”Jeg er helt klart det sorte får, der ikke kan læse noder,” siger hun med et grin.
Drømte om litteraturen
Som barn elskede Emma Holten til gengæld at læse romaner og drømte om at blive litterær redaktør. I 8. klasse var hun i praktik på et forlag, og som 20-årig begyndte hun at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Efter en måned på drømmestudiet blev hun udsat for en digital krænkelse, hvor hun fik delt nøgenbilleder af sig selv på nettet. Den oplevelse kom til at vende op og ned på hendes liv og verdensbillede. Og den gjorde hende superinteresseret i køn og magt.
”Jeg er blevet udsat for noget, som er så uretfærdigt og forkert, men det gik op for mig, at mange slet ikke kunne se, at det var forkert. Jeg fik det sådan, at når jeg nu har haft den her oplevelse, må der være mange andre ting, der er forkerte, og som vi kan ændre,” siger hun.
Hvis vi spørger, om vi skal have bedre normeringer i børnehaverne, skal vi ikke kun spørge en økonom, hvad det koster nu og her.
Emma Holten
En markant feministisk stemme
Siden er Emma Holten blevet en markant feministisk stemme, der har sat digitale krænkelser på den offentlige og politiske dagsorden. Siden 2019 har hun holdt foredrag om feministisk økonomi.
”Jeg har altid interesseret mig for økonomi, og jeg skrev speciale om finanskrisen i litteraturen. Så for mig føles det, som om arbejdet med digitale krænkelser var afstikkeren, og nu er jeg back on track,” siger hun.
”Og så har jeg har lavet en masse research og sidder nu med følelsen, at ’hey, jeg har fundet ud af alle de her ting, er det ikke mærkeligt? Og kunne det være sjovt, hvis vi tænkte på en helt anden måde?’”
Vi kan ikke spørge et regneark om, hvad der skaber værdi for os
Men hvad gør vi så?
Vi skal sige farvel til ideen om, at værdi er noget, vi kan måle nøjagtigt, svarer Emma Holten som det første. Vi kan ikke spørge et regneark om, hvad der skaber værdi for os. Det skal vi spørge os selv om.
”Hvis vi spørger, om vi skal have bedre normeringer i børnehaverne, skal vi ikke kun spørge en økonom, hvad det koster nu og her. Vi skal spørge: Synes vi, at det er vigtigt, at børn har nok pædagoger, ja eller nej? Forbedrer det vores samfund på måder, der ikke kan måles med det samme?”
Tusind måder at indrette et samfund
Alt for længe har den fremtrædende idé været, at politik er et regnestykke, og at vi kan finde de rigtige svar i Finansministeriets økonomiske modeller, argumenterer Emma Holten. Men der er tusind måder, man kan indrette et samfund på.
”Der er masser af penge og ressourcer i Danmark, og vi kan bruge dem på mange forskellige måder. Hvis vi vil have et mere omsorgsfuldt samfund, hvor vi investerer mere i hinanden, i en sund krop og et sundt sind, kan vi jo sagtens finde pengene,” siger hun.
Politisk har den toneangivende retorik været, at den private sektor betaler for den offentlige sektor, påpeger Emma Holten.
”Den idé håber jeg, vi kan brænde en gang for alle. Der foregår en konstant værdiudveksling mellem de to sektorer. Selv hvis du har dine allertykkeste økonomiske briller på, kan nedskæringer i den offentlige sektor blive megadyrt for den private sektor. Det koster enormt meget, men vi ser det bare først længere nede ad gaden,” siger hun.
Vi skubber det foran os
”Det er dyrt ikke at trøste det barn, der har brug for trøst. Men barnets sorg skal jo lappes sammen på et andet tidspunkt. Vi skubber det bare foran os.”
Det ved pædagoger godt. Men pædagoger og andre velfærdsprofessionelle brænder ud, hvis de hver dag skal tage beslutninger, som de ved er dårlige for de mennesker, de skal tage vare på. Det udspringer af manglen på faglig respekt for omsorgsarbejdets kompleksitet, understreger Emma Holten.
”Vi er nødt til at få mere respekt for, at dem på gulvet ved, hvad de har brug for. For de bliver slet ikke taget med på råd lige nu. Og det er jo klart, når man ikke ser deres job som værdifuldt.”
