Tiden løbet fra social arv

En ny bog om børns negative sociale arv føjer sig til en efterhånden alenlang litteraturliste om emnet. Men med bogen "Social opdrift - Social arv" ønsker bogens i alt tre forfattere at sætte det endelige punktum for begrebet negativ social arv. En af forfatterne er sociolog Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet, og han vil simpelthen afskaffe begrebet, fordi han finder det misvisende.

"Tiden er løbet fra et begreb, som vækker så mange upræcise associationer hos politikere, forskere og socialarbejdere. De fleste får associationen, at det har noget med forældrene at gøre, men det er for nemt at sige, at børns problemer er forældrenes skyld. I øvrigt bygger diagnosen ofte på mere eller mindre forkerte formodninger om en far, der drikker, eller en mor med traumer," siger Morten Ejrnæs, der mener, at udgangspunktet må være, hvordan barnet har det - ikke forældrene.

Fordi begrebet negativ social arv netop viser tilbage til barnets forældre, vil Morten Ejrnæs hellere tale om risikofaktorer i barndommen.

"Taler man om risikofaktorer, udelukker man jo ikke, at barnets mistrivsel kan skyldes forældrenes alkoholisme. Men at bruge dette begreb åbner op for en undersøgelse af, om andre faktorer i andre miljøer spiller ind. Det kan være mobning i skolen, noget i barnets boligkvarter, eller at faren pludselig er blevet arbejdsløs. Ved at tale om risikofaktorer tvinges forskere og socialarbejdere til at pege på, hvad der mere specifikt er problemet, og politikerne tvinges til at tage ansvar," siger han.



Kæphest. Den negative sociale arv er imidlertid forskere og politikeres store kæphest, og på finansloven er der afsat mange millioner til at bekæmpe problemet. Men Morten Ejrnæs er skeptisk og kalder den negative sociale arv politikernes ideelle fjende. Han mener, at begrebet giver forældrene skylden og bortleder opmærksomheden fra de problemer, som regeringen rent faktisk kan gøre noget ved her og nu.

"Det er meget belejligt for en hvilken som helst regering at kunne føre ubehagelige problemer tilbage på børns forældre. Så slipper man jo for noget af ansvaret. Men mange problemer for børn bunder i dag i noget helt andet, end det der kan karakteriseres som negativ social arv. For eksempel har regeringen nedsat kontanthjælpen for børnefamilier, og for en familie kan det betyde, at der ikke er råd til nyt tøj og fritidsaktiviteter til børnene, som derfor risikerer at blive udelukket og mobbet i skolen," siger sociologen og fortsætter.

"Mobning er et stort problem for et barn, men det ville lyde underligt at sige, at man arver fra skolen, så det problem kan ikke betegnes som negativ social arv," siger han og fastslår:

"Der skal fokus på, at børn har flere og større problemer, end dem de kan arve fra forældrene."



Bjørnetjeneste. I deres aktuelle bog viser forfatterne Morten Ejrnæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung, at tidligere undersøgelser om social arv er direkte misvisende, og at andre populære fagbegreber understøtter forkerte konklusioner. Det er konklusioner, som forskere har draget om negativ social arv, og herefter har de i fagbøger og gennem medierne bombarderet pædagogerne med dem.

"Forskerne lader pædagogerne i stikken, når de giver pædagogerne et så dårligt begreb at arbejde med. Der bliver talt så meget om at bryde den negative sociale arv og givet penge til forskningen, og pædagoger bombarderes med krav om at gribe ind, men man gør også børnene en bjørnetjeneste. Man udstyrer dem med en meget dårligere prognose, end undersøgelserne reelt giver belæg for," siger Morten Ejrnæs, der er bange for, at snakken om den negative sociale arv gør begrebet til en selvopfyldende profeti.



Fordrejer tal. Indtil i dag har forskningen fokuseret på, at hyppigheden for, at børn af socialt belastede forældre får de samme problemer, som deres forældre, er for eksempel fem gange så stor som hyppigheden for, at børn fra et helt almindeligt hjem bliver alkoholiker, narkotikamisbruger, psykisk syg eller kriminel som voksen.

"Men når tallene for eksempel viser, at to procent af de "almindelige" børn imod 10 procent af de truede børn får problemerne, så skal man i virkeligheden fokusere på de 90 procent af de truede børn, som faktisk klarer sig," påpeger Morten Ejrnæs.

Han mener desuden, at når ni ud af ti truede børn kommer godt igennem livet, så er det selvimodsigende at tale om mønsterbrydere.

"Jeg var selv engang meget begejstret for begrebet, fordi det på en meget smuk måde lægger vægt på ressourcerne og modstandskraften i mennesket, men det er jo misvisende, når realiteten er, at næsten alle bryder mønstret," siger han og påpeger, at man derfor ved at bruge begrebet på en uheldig måde er med til at reproducere forestillingen om den negative sociale arv som noget næsten ubrydeligt.

"Derfor bør man også afskaffe mønsterbryderbegrebet," siger Morten Ejrnæs.



"Social opdrift - Social arv" af Morten Ejrnæs,

Gorm Gabrielsen og Per Nørrung, Akademisk Forlag,

november 2004, 299 kroner.