TEMA: Økonomisk hjælpemiddel. Institutioner søger sponsorater i stor stil

Hvis legepladsen trænger til renovering, hvis det kniber med at få råd til udflugter, og hvis man ønsker sig nye ladcykler, så er det blevet almindeligt at supplere økonomien med støtte udefra.

Børn&Unges nye rundspørge blandt et antal børnehaver og vuggestuer viser, at knap hver tredje institution enten har søgt eller overvejer at søge private sponsorater.

Det vil sige, at en virksomhed eller en fond støtter daginstitutionen økonomisk – i nogle tilfælde med en aftale om reklame eller positiv omtale til gengæld.

Resultatet af undersøgelsen kommer ikke bag på Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer og medlem af forretningsudvalget i BUPL.

»Den kommunale økonomi er under pres, og der bliver færre midler til dagtilbud. Når den enkelte institution mangler penge til en ny legeplads eller til at udskifte de slidte møbler, er sponsorater en oplagt mulighed,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Han understreger, at dagtilbuddene skal kunne finansiere driften ud fra det tilskud, der er bestemt politisk.

»Problemet med sponsorater er, at det kan blive en ond spiral, hvor politikerne begynder at tænke: Institutionerne er da meget gode til selv at skaffe sponsorer til deres drift. Lad os begynde med at tage udgangspunkt i det, når vi tildeler økonomiske midler,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

»Samtidig er det vigtigt, at den enkelte institution tænker sig godt om og formulerer sine egne etiske spilleregler. Hvis man eksempelvis får et firma til at sponsorere et nyt legestativ, skal firmaet så have lov til at reklamere i institutionen?« spørger Lasse Bjerg Jørgensen og tilføjer, at reklamer som udgangspunkt ikke hører hjemme i daginstitutioner.

»I BUPL mener vi ikke, at børn allerede fra en tidlig alder skal udsættes for reklamer i det, som bør være deres fristed. Den enkelte institution skal tage sine egne forholdsregler, men samtidig bør det være en opgave på kommunalt plan at udtænke et sæt etiske spilleregler,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.



Stort som småt. Børn&Unges undersøgelse viser, at to ud af tre daginstitutioner ser sponsorater som en mulighed for at købe ting eller arrangere aktiviteter, de ellers ikke har råd til.

Institutionernes svar viser samtidig, at det er en bred vifte af formål, der søges sponsorer til: Alt fra små gaver til en juletombola og sunde snacks til motionsdagen til hele tilbygninger, nye legepladser eller ladcykler.

’Det er en skidt udvikling, at man som institution bliver mere og mere afhængig af sponsorater’, skriver en pædagog fra en kommunal institution i Sønderborg Kommune. Den bekymring deler lektor Steen Baagøe Nielsen fra Center for Daginstitutionsforskning ved RUC.

»Det er altid væsentligt at overveje, hvor langt man bevæger sig væk fra kerneydelsen, når man søger et sponsorat. I hvilken udstrækning trækker man medarbejdernes tid væk fra det, den er tiltænkt: at yde omsorg for børnene?« spørger Steen Baagøe Nielsen.

Undersøgelsen viser, at en sponsors støtte i mange tilfælde følges med et ønske om en modydelse. Det er typisk reklameskilte på de sponserede genstande, firmanavn på trøjer, eller at børn og voksne medvirker i artikler i lokale medier.

Den form for reklame i dagtilbud rejser et væsentligt spørgsmål, mener Steen Baagøe Nielsen:

»Man må spørge sig selv: Tjener modydelsen et pædagogisk formål, og i hvor høj grad går man på kompromis? Sponsorerne ved jo, at de får noget ud af deres støtte, og set i det lys er det vigtigt at overveje, om vi vil bakke op om, at vores børn i stigende grad skal ses som forbrugere.«



Et Skel. En af udfordringerne ved sponsorater i institutioner er ifølge Steen Baagøe Nielsen, at der er stor forskel institutionernes muligheder for at få støtte udefra.

Nogle institutioner er beliggende i ressourcestærke områder med handlekraftige for­ældrebestyrelser og vil derfor være bedre stillet i forhold til at skaffe sponsorer end mindre ressourcestærke institutioner.

»Og effekten kan selvfordoble sig. For hvis det bliver en almen forventning blandt nogle forældre og nogle kommuner, at en institution eksempelvis selv må stå for finansieringen af en koloni, så vil der ikke være en tur til de institutioner, som ikke har mulighed for at søge sponsorater eller ikke ønsker at prioritere det,« siger Steen Baagøe Nielsen.

»Det kan være med til at sætte nye skel mellem institutioner til gavn for de ressourcestærke dagtilbud,« tilføjer han.



Jyderne er i front

Børn&Unges rundspørge viser, at sponsorater er mere udbredt i institutioner i Jylland end på Sjælland og øerne. Mens 36 procent af institutionerne i Jylland svarer, at de enten har søgt eller vil søge sponsorater, er tallet for resten af landet 28 procent.

Det kan hænge sammen med, at institutionskulturen er mere etableret på Sjælland, især i københavnsområdet, vurderer lektor Steen Baagøe Nielsen fra Center for Daginstitutionsforskning ved RUC.

»I mange jyske byer har dagplejen været mere udbredt, og institutionsudbygningen har fundet senere sted end i eksempelvis København. Nyere institutioner med en mindre etableret pædagogisk kultur vil være mere entreprenante og tilbøjelige til at engagere sig i sponsorater,« siger han.



Så mange institutioner går på sponsorjagt

Knap hver tredje institution har søgt sponsorater eller overvejer at gøre det.

Hver femte har modtaget sponsorater inden for de seneste år.

31,4% har søgt sponsorater inden for de seneste tre år eller overvejer at gøre det.

19,4% har modtaget sponsorater inden for de seneste tre år.



Så mange betaler med modydelser

Knap hver femte institution i rundspørgen vil gerne stille en modydelse til gengæld for den støtte, de får af en sponsor:

Vil din institution tilbyde noget til gengæld for et sponsorat?

Ja 18%

Nej 48%

Ved ikke 34%

Hvad vil din institution tilbyde til gengæld for et sponsorat?

Reklame i institutionen eller på institutionens ejendele 38,8%

Reklame i forbindelse med arrangementer 40,3%

Reklame på institutionens hjemmeside eller i nyhedsbreve 26,9%



Det giver sponsorerne

Pengebeløb 27%

Legetøj 19%

Indkøb til legepladsen 21%

Inventar, fx borde eller stole 5%

Hjælpemidler, fx ladcykler eller tasker 15%

Tilskud til ture og arrangementer 25%

Andet* 32%

* fx førstehjælpskursus til børnene, solsejl, indendørs parkourbane, æbler og gulerødder til bevægelsesdag, klatrevæg, maling, skovprojekt, cykelkursus, tilskud til byggeri og gratis adgang til minizoo.





Sådan foretog vi undersøgelsen

1.490 institutioner fra 35 kommuner modtog i december 2015 og januar 2016 en mailinvitation til at deltage i Børn&Unges rundspørge ’Sponsorater i daginstitutioner’. 477 institutioner har deltaget i rundspørgen. De 35 kommuner er udvalgt med henblik på at inddrage institutioner både i by- og landkommuner, samt at de er fordelt ud over hele landet.