TEMA: DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION. Stilletime med forhindringer. Fra mareridt til drøm

Børnene ligger i soveposerne, nærmest drysset ud over gulvene med rund hånd. I højttalerne lyder en stille historie. For såvel børn som pædagoger er det tid til at lade op efter formiddagens mange indtryk. Nogle af børnene falder i søvn, andre ligger bare og nyder at hvile sig lidt, mens der er stilletid.

Men så idyllisk har det ikke altid været, fortæller Dorte Brix, souschef i Børnehuset Heimdal, en 0-6-årsinstitution i Faxe med 95 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.

Stilletiden kom til Heimdal sammen med børn og personale fra afdelingen ’Myrebo’, der før lå et andet sted i byen. Men faldende børnetal gjorde det fornuftigt at rykke de to afdelinger sammen på én matrikel.

Med sig havde ’Myrebo’ også begrebet stilletime, fordi man havde en intention om at give børnene ro midt på dagen.

»Det gav god mening med en stilletime, men et eller andet spillede ikke,« siger Dorte Brix.

Børnene havde svært ved at finde ro og blev tit bedt om at lægge sig, ligesom man nogle gange måtte hente børnene rundt omkring i institutionen til stilletime.

Samtidig var der forskel på, hvordan stilletimen forløb for personalet. Nogle havde meget lettere ved at få ro end andre. Alligevel var der grund til at holde fast i konceptet.

»Vi kunne jo se, at de børn, der ikke havde haft stilletime før, havde færre konflikter efter en stilletime. Så noget virkede. Vi vidste, vi gik efter et godt mål, men vi kunne ikke finde ud af at organisere os,« siger Dorte Brix.



Mand med mission. Hun kom i kontakt med konsulent og forfatter Stig Seberg. Han har, som han selv siger ’en mission om at bidrage til, at børn og voksne får lidt ro i løbet af dagen’. Stig Seberg blev hyret til at hjælpe med at få stilletimen til at fungere.

»Stilletimen var for stressende. Man havde et princip om, at det skulle vare en hel time. Hvorfor det? Så bliver det et krav, at man skal fylde en hel time ud. 10 minutter er bedre end ingenting,« siger Stig Seberg.

Institutionen satte en personaledag af til at diskutere, hvad ro betyder for den enkelte, og der var mange forskellige bud. Stig Seberg indprentede også betydningen af, at personalet skulle lære at finde roen før roen, at de skulle være rolige og nærværende, inden de gik ind til stilletiden, som timen blev omdøbt til.

»Folk tog overvældende godt imod det,« fortæller Dorte Brix.

»Og med den gode energi, de voksne har, ændrede det sig hurtigt i huset. Nu er det ikke et mareridt for børnene at have stilletid. Vi skal ikke ud og jagte børnene længere. De vil faktisk gerne. Og personalet får selv slappet af.«



Sådan fungerer det. Stilletiden kører efter en fast rytme. Efter frokost vasker børnene hænder, gulvet bliver fejet, og de henter deres sovepose, som de selv ruller ud og kravler ned i.

Der bliver sat en historie på cd-afspilleren. Det må ikke være højtlæsning, og historierne må ikke være alt for spændende. Nogle gange bruger de historier fra Stig Sebergs cd’er, men det varierer. Det er primært de voksne, der vælger historier. Det kan også være afslappende musik, hvis humøret er til det.

Efter 30-40 minutter er stilletiden slut. De børn, der ikke er faldet i søvn, kan rulle soveposen sammen og gå ud at lege. De andre får lov til at sove videre, til de vågner eller skal vækkes.



Rolige historier

Forfatter, coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg har hjulpet Heimdal med at finde ro. Han har lavet cd’erne ’Historien om …’ 1 og 2, som er rolige historier for børn og barnlige sjæle.

Du kan læse mere på historienom.dk