TEMA. ARBEJDSMILJØ: Elendigt psykisk arbejdsmiljø opdages ikke

Når pædagoger melder sig syge, skyldes det i 23 procent af tilfældene det psykiske arbejdsmiljø, viser en undersøgelse fra FTF. Men blandt alle de påbud, som Arbejdstilsynet udskrev sidste år til landets vuggestuer, børnehaver, SFO’er og andre daginstitutioner, var det kun 8 procent, som blev givet på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Det viser beregninger, som Børn&Unge har lavet på baggrund af alle Arbejdstilsynets afgørelser i 2012.

Det er helt forkert, mener faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard Larsen.

»Der bliver opdaget alt for få psykiske arbejds­miljøproblemer. Hvis vi skal problemerne til livs ude i institutionerne, er det vigtigt, at alle arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket,« siger hun og opfordrer pæda­gogerne til at fortælle om problemerne, når Arbejdstilsynet er på besøg.

Arbejdstilsynet er nemlig afhængigt af at få oplysningerne fra medarbejderne og

ledelsen, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Men nogle gange er pædagogerne tilbageholdende med at komme frem med problemerne, fortæller Mette Aagaard Larsen og giver et eksempel fra sin egen tidligere arbejdsplads.

»Jeg var på en institution, hvor personalet følte sig ekstremt presset. Men når vi skulle lave vores arbejdspladsvurderinger, satte flere krydserne bedre, end de gav udtryk for i hverdagen. Det samme hører jeg fra andre institutioner,« fortæller hun.



Individuelle problemer. Professor Jan Kampmanns forskning af hverdagslivet i daginstitutioner viser også, at der i nogle institutioner ikke er en atmosfære, hvor pædagogerne har lyst til at komme frem med deres problemer.

»Det, som pædagogerne selv formulerer som hverdagsdilemmaet, er, at de ikke har tid og ressourcer til at gennemføre de øgede arbejdsopgaver, de er blevet pålagt. Hvis de i den enkelte institution ikke er gode til at kollektivisere snakken om det dilemma, bliver det nemt et individualiseret problem, hvor den enkelte pædagog føler sig som en utilstrækkelig pædagog. Der er en tendens til, at der sker en individualisering af et problem, som egentlig er strukturelt. Når pædagogerne vender det indad, kan det være årsag til, at de ikke tager det op over for Arbejdstilsynet,« siger professoren fra Roskilde Universitet.

Det er derfor vigtigt, at man i den enkelte institution arbejder med at gøre det legitimt for pædagogerne at fortælle, hvordan man har det.

»Når der er personalemøder, skal arbejdsmiljø ikke kun være et tema, som tages op, hvis pædagogerne selv gør det. Det er vigtigt, at lederen og de erfarne pædagoger sætter det på dagsordenen, før det bliver et problem,« siger Jan Kampmann.



Arbejdsmiljø ligestilles. For at forbedre det psykiske arbejdsmiljø har politikerne i foråret præciseret arbejdsmiljøloven, så det fremgår, at den både dækker over fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Derudover er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) klar med et andet initiativ, som ifølge BUPL vil være med til, at flere psykiske arbejdsmiljøproblemer kommer frem i lyset.

Som det er i øjeblikket, giver Arbejdstilsynet en såkaldt afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvis de opdager problemer med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Arbejdspladsen har herefter mulighed for at fremvise en handleplan og dermed undgå et reelt påbud.

Beskæftigelsesministeren ønsker at ligestille psykisk arbejdsmiljø med fysisk arbejdsmiljø, så Arbejdstilsynet skal give et påbud, når de konstaterer overtrædelser inden for psykisk arbejdsmiljø, ligesom det er tilfældet, når der reageres over for fysiske arbejdsmiljøproblemer. Det vil betyde, at sanktionsmulighederne over for overtrædelser om psykisk og fysisk arbejdsmiljø vil blive ligestillet, står der i forslaget, som efter planen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse i løbet af foråret.

»Det vil få institutionerne til at tage det psykiske arbejdsmiljø mere alvorligt. Hvis der kommer et påbud med det samme, vil ledelsen blive tvunget til at løse problemet med det samme. Når man som pædagog ved, at der bliver gjort noget ved det, vil det være med til at skabe en kultur, hvor det bliver mere legitimt at fortælle, hvis man har det dårligt, når man går på arbejde,« siger Mette Aagaard Larsen.



Indeklima

Varme, kulde og træk

Man kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduer ved at sørge for, at der er solafskærmning, og at den bliver brugt. Husk at skrue ned for radiatorer. Hvis termostatventilerne ikke virker, må de repareres. Det er vigtigt, at varme- og ventilationsanlæg er lette at regulere. Hvis vinduerne giver træk, kan man installere energiruder.

Ventilation

Brug vinduer, døre og ventiler aktivt. Man skal åbne vinduer og lufte ud, når det er muligt, for eksempel i pauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilation af rummene. Det er også muligt at opsætte egentlige ventilationsanlæg, hvis almindelig udluftning ikke er nok.       

Rengøring

De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Andre tekstiler, som for eksempel polstrede møbler og tykke gardiner, ophober støv og øger mængden af støv i luften. Det må rengøringen afpasses efter. Man kan også sørge for, at indgangspartier er indrettet, så støv og snavs ikke slæbes med ind. Man kan gøre det lettere at gøre rent ved at vælge lukkede skabe og reoler samt inventar og materialer, som er rengøringsvenlige.

Fugt

Man skal finde og fjerne årsagen til fugt. Det kan for eksempel være utætte tage eller ydervægge. Kraftigt fugtskadende materialer skal udskiftes. Materialer, der er knap så skadede, kan man i nogle tilfælde nøjes med at rengøre.



Psykisk arbejdsmiljø

Tilpasning af arbejdsmængden

Sørg for en god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge, og så der ikke er nogen medarbejdere, som konstant udsættes for en stor arbejdsmængde. Prioriter arbejdsopgaverne, og sørg for enighed om de pædagogiske mål.

Indflydelse på eget arbejde

Sørg for, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde ved at give mulighed for at påvirke udformning, rækkefølge og fordeling af de enkelte arbejdsopgaver. Hold jævnlige møder, hvor I konstruktivt forholder jer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgaverne.

Konflikter, mobning og seksuel chikane

Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning anbefales.

Kilde: Arbejdstilsynet.dk/arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljovejvisere.