Sukkerchok; Børn fedes op i børnehaven

Et stykke kage på 65 gram. Ikke mere skal der til, før et barn på tre til seks år har fået alt det sukker, det må få i fire dage. Børn kan ikke tåle ret meget sukker, før de nærmest bliver høje af det. Helt præcis kan de tåle 2100 KJ om ugen - eller hvad der svarer til en cola, en Filur-is, et stykke kage, lidt vingummibamser, en håndfuld popcorn og et stykke chokolade.

En undersøgelse fra januar i år foretaget af to studerende på Suhrs Seminarium blandt 49 af Københavns integrerede vuggestuer og børnehaver viser, at langt de fleste institutioner ikke har nogen regler for, hvad og hvor meget sødt børnene må få. Det kan blive problematisk i fremtiden, for konsekvenserne er alvorlige.

Efter børnene har indtaget de tomme kalorier, blodsukkeret er steget, og barnet har drønet overgearet rundt, falder blodsukkeret drastisk igen. Børnene bliver tvære, trætte og har svært ved at koncentrere sig. Det er bare en af de åbenlyse ulemper ved at fodre børn med slik, sodavand og kage. Dertil kommer problemerne med dårlige tænder og slasket maveskind, allerede før børnene når børnehaveklassen.



Ingen fredagsslik. Undersøgelsen viser, at 90 procent af de 49 adspurgte institutioner i Københavns Kommune jævnligt deler sødt ud til børnene, og hver fjerde institution har en fast ugentlig kagedag.

Trine Mørk og Caroline B. Nielsen studerer ernæring og sundhed på Suhrs Seminarium og forfattede undersøgelsen i forbindelse med deres praktikophold hos Fødevarestyrelsens "Alt om Kost"-rejsehold.

De finder det begge dybt bekymrende, at børn helt ned til et årsalderen fylder maverne med kage, slik, og flødeboller, mens de opholder sig i vuggestue eller børnehave.

"Det er forældrenes opgave at præsentere børnene for slik og sukker. Det er utopisk at tro, at pædagogerne hver dag fortæller forældrene, hvad deres barn har fået af sødt, så forældrene ved ikke, hvad de selv kan give. Reelt set betyder en kagedag eller slikuddeling, at der nærmest ikke er plads til lidt vingummier til Disney Sjov om fredagen," siger Trine Mørk.



Sukkerpolitik. De to studerendes undersøgelse fastslår, at nogle børn får langt over det anbefalede antal tomme kalorier fra sukkerholdige produkter, allerede mens de opholder sig i institutionen. Institutioner, der har en ugentlig kagedag, har heller ikke nogen sukkerpolitik, og derfor bliver der uden videre delt slik ud til fødselsdage, når et barn eller en pædagog stopper og ved andre begivenheder - meget mere end i de institutioner, der har valgt helt at undgå slik, kage og saftevand.

"Hvis der ikke er en sukkerpolitik, tænker pædagogerne heller ikke over, om der bliver delt lidt vingummier ud her og der," siger Caroline B. Nielsen, der har oplevet at komme ud i en institution, hvor pædagogerne og køkkendamen havde glemt, at børnene dagen før havde fået flødeboller.

"Da vi kom ud i køkkenet stod en halvtom bakke flødeboller. Først der kom de i tanke om, at børnene havde fået slik. Pædagogerne regnede det for ingenting, men en flødebolle betyder meget, og hvis de havde haft en konkret sukkerpolitik, kunne de komme uden om det," siger hun.



Flere fede skolebørn. Tilsyneladende er der en klar sammenhæng mellem det store forbrug af sukker til børn i 3-6-års alderen og tendensen til, at børnene bliver fede i børnehaveårene.

Fem procent af børnene på tre et halvt år i Høje Tåstrup Kommune viste sig at være fede, da kommunen vejede børnene i forbindelse med en undersøgelse om børns kostvaner i slutningen af 2004.

Når børnene begynder i skole, er andelen af fede børn vokset til 12 procent i Høje Tåstrup Kommune. Derfor besluttede kommunen at undersøge, hvorfor det gik galt med vægten.

Ikke overraskende indtager de fede tre et halvt-årige børn væsentligt mere sukker end deres normalvægtige jævnaldrende, og det dækker kun over det sukkerindtag, forældrene selv har kontrol over.



Ingen regler. Undersøgelsen fra Høje Tåstrup Kommune viser klart, at der er behov for at sætte fokus på sund kost i institutionerne. 57 procent af de adspurgte forældre svarer, at der ikke er regler for, om børnene må have dessert eller snack med i madpakken, og ni procent ved ikke, om der er regler.

Blandt de 34 procent af forældrene, der svarer ja til, at der er regler, viser det sig, at der var mange forskellige regler på området. For eksempel at slik er ok, men ikke i for store mængder, eller dessert er okay en gang om ugen, eller slik og kage skal være til alle.

Ti procent af forældrene i Høje Tåstrup Kommune efterlyser uopfordret klare regler fra institutionens side.

Det samme gør de to studerende i ernæring og sundhed, Trine Mørk og Caroline B. Nielsen og foreslår, at institutionerne, i stedet for at fejre fødselsdage med slik og sodavand, sætter fokus på barnet.

"Fødselsdagsbarnet kan for eksempel bestemme en leg, og i stedet for slik, kan køkkenpersonalet bage en kagemand af grovboller, det bliver ungerne lige så glade for. Eventuelt kan de pynte den med en smule glasur," forklarer Caroline B. Nielsen.



Særligt udsatte. Børn får generelt for meget sukker, men især to grupper er særligt udsatte. Nemlig børn fra familier med anden etnisk baggrund end dansk og kræsne børn.

Undersøgelsen fra Høje Tåstrup Kommune viser, at 14 procent af de tosprogede børn er overvægtige som tre-et- halvt-årige mod kun fem procent af alle børn i undersøgelsen. 30 procent af de overvægtige børn er kræsne.

Undersøgelsen dokumenterer desuden, at de tosprogede børn generelt spiser og drikker mere usundt end danske børn. For eksempel drikker 97 procent af de tosprogede børn usunde mælketyper som kakao og sødmælk. Både de 3-6-årige kræsne børn og børn med indvandrerbaggrund spiser mange flere vingummier, franske kartofler og burgere til hverdag. Og det er der ifølge sundhedsplejerske i Høje Tåstrup Kommune, Benthe Hansen, flere årsager til.

"I indvandrerfamilierne har de ofte ikke lige så lang tradition for sund mad som i danske familier. Jeg savner også at få fædrene mere på banen, for selvom mødrene måske har forstået, at børnene skal have sund mad, så hjælper det ikke altid, fordi manden har større autoritet, så hvis han bliver ved med at købe slik, får børnene det stadig," forklarer hun.

I 27 år har Benthe Hansen haft tæt kontakt til familier med indvandrerbaggrund i kommunen. Hun mener desuden, at en tredje grund er indvandrerfamiliernes store gæstfrihed, der betyder, at de altid har slik og sodavand til at servere for deres gæster.

"Dermed er det svære at sige nej til børnene, når det altid er i huset," forklarer Benthe Hansen.

Sundhedsplejerskerne slipper familierne, når børnene er et til halvandet år. Derfor ønsker hun også, at daginstitutionerne generelt ville gå langt mere op i sunde kostvaner, end det er tilfældet i dag.

"Flere institutioner har erfaret, at børnene bliver mere rolige, når de ikke får sukker, og det er vel også i pædagogernes interesse. Jeg synes, det er en uskik med en fast kagedag. Det er en forkert signalværdi at sende til både forældre og børn, når man med den ene hånd serverer kage og deler slik ud, men med den anden hånd løfter pegefingeren og siger, det må man ikke," siger sundhedsplejerske Benthe Hansen. I stedet foreslår hun, at pædagogerne serverer grøntsagssnitter, frugtsalat eller blender frugt og yoghurt til smoothies til børnene.



3-6-årige børn må højest få 2100 KJ på en uge, de tomme kalorier kan for eksempel fordeles sådan her:

25 centiliter cola: 425 KJ

En Filur-is: 156 KJ

Fem stykker slik (vingummi):276 KJ

20 gram popcorn: 400 KJ

34 gram kage: 636 KJ

9 gram Rittersport chokolade: 207 KJ

I alt: 2100 KJ

En flødebolle svarer til 275 KJ