Spar på vandet, unger

Den store knap er til pølser, og den lille er til, når man kun har tisset«

Fem-årige Tobias slår brættet op og kigger undersøgende ned i toilettet.

»Det er tomt« udbryder han overrasket - og skyller så alligevel ud. Bare for en sikkerheds skyld. Vi befinder os i Naturbørnehaven i Stouby. Nærmere betegnet på et af institutionens badeværelser. Tobias, Nanna, Marie-Louise og Matthias er i fuld gang med at demonstrere vådrummets faciliteter. En ivrig diskussion om, hvordan man sparer på vandet, men alligevel bliver de grimme baktusser kvit, er under opsejling.

»Man skal huske at vaske hænder, når man har tisset, for ellers kommer der sygdom på fingrene, og det er ulækkert« siger Marie-Louise.

»Min mor vasker fingre lynhurtigt. Hun bruger kun lidt vand,« supplerer Nanna med en triumferende mine. Børnenes engagement i hinandens - og forældrenes - vandforbrug skyldes, at institutionen i de forløbne uger har været med i et pilotprojekt, der netop skal lære både børn og voksne at spare på vandet. Det samme har børn og lærere på Stouby Skole, de ældre på byens Plejehjem og personalet i Centralkøkkenet. Det er Juelsminde Kommune, som mener, at vandforbruget i kommunens institutioner er for højt. Derfor skal det nedsættes med 20 procent senest i 2005. Løsningen på dén udfordring skal findes i pilotprojektet, og erfaringerne herfra skal bruges til at indføre miljøstyring på samtlige institutioner i kommunen.



Hvor kommer vandet fra? »Børnene synes, det har været mægtigt sjovt, og både pigerne og drengene har været ægte interesserede og engagerede i hele projektet,« fortæller pædagog Conny Rasmussen. Sammen med kollegaen Gitte Jensen har hun stået for projektet i børnehaven, der har omfattet de fire til seks-årige fordelt på to grupper. Biolog ved Juelsminde Kommune Hanne Graversen har været med som "fødselshjælper". Hun har hjulpet de to pædagoger med at sammensætte projektforløbet i institutionen, ligesom hun også har undervist børnene i vandets forunderlige vej til vandhanen. Startskuddet gik i uge 10, hvor børn og pædagoger lagde ud med at besøge det kommunale vandværk og rensningsanlæg. For ligesom at mælken ikke kommer fra køledisken henne i supermarkedet, ja så kommer vandet altså heller ikke bare "inde fra vandhanen". »Det var en stor oplevelse for børnene at se anlæggene og maskinerne, og samtidig fik de en helt klar fornemmelse af, hvor vandet kommer fra, hvad man kan sende med spildevand, og hvad man ikke kan og hvad, der bliver filtreret bort i rensningsanlægget,« fortæller Conny Rasmussen. Forklaringen på hvordan vatpinde, hygiejnebind og engangsvaskeklude var havnet i bassinet, kunne de fleste børn godt forstå. Men hvem, der havde været så taktløs at skylle en død rotte ud i sit toilet, havde specielt fem-årige Tobias svært ved at forholde sig til. At coli-bakterier ikke har noget med cola at gøre, var et andet mysterium blandt børnene, der efter besøget med stor iver har tolket deres oplevelser hjemme i børnehaven. Det er blevet til en væg fuld af flotte plancher, der viser vandets kredsløb set i børnehøjde.

»Når man trækker ud i toilettet, ryger vandet ned i kloakken, og såee... så ryger det ud til ham manden på rensesanlægget,« forklarer 4-årige Mads og peger stolt på sin planche.



Vandforbrug i mælkekartoner. I ugerne efter besøget har børnene arbejdet målrettet med at kortlægge deres vandforbrug. Efter hvert toiletbesøg har de sat et kryds ud for deres eget navn på den store planche på badeværelset. Rekorden har en lille purk, der nåede at løbe på toilettet seks gange i løbet af én dag og dermed skylle 30 liter vand ud i kloakken.

»Men, der gik vist også lidt prestige i forsøget,« fortæller Conny Rasmussen.

Også efter hver håndvask har børnene skullet sætte krydser. Om eftermiddagen har de efterfølgende været med til at måle, hvor meget vand de har brugt. Det er sket i mælkekartoner.

»Det har vi gjort for at gøre det så enkelt som muligt. Børnene ved ikke, hvad en liter er, men et fyldt mælkekarton kan de forholde sig til,« forklarer Conny Rasmussen, der sammen med Gitte Jensen også har "opdraget" børnene til at bruge mindre vand, når de for eksempel vasker hænder. På badeværelserne er der installeret nye vandbesparende armaturer, der betjenes ved hjælp af et let tryk, og som slukker automatisk. Ét tryk er nok, hvis fingrene ikke er særlig snavsede, men er de meget beskidte, må man gerne trykke tre gange. For hygiejnen må der ikke slækkes på.



Holder de voksne i ørerne. Også Gitte og Conny selv er blevet mere opmærksomme på deres eget vandforbrug.

»Når vi skyller frugt, lader vi ikke længere vandet løbe. Nu bruger vi i stedet en skål,« siger Conny Rasmussen. Samtidig sørger børnene for, at hverken hun eller de andre voksne kommer til at frådse med vandet.

»Børnene holder øje med os og kan godt finde på at stikke hovedet ud i køkkenet for lige at høre, om vi nu bruger for meget vand,« smiler Gitte Jensen. Også forældrene derhjemme bliver holdt i ørerne af børnene, der for eksempel ikke kan se nogen grund til, at far lader vandet løbe, mens han børster tænder, ligesom mor altså heller ikke behøver at tage bad i timevis for at blive ren. Hensigterne er gode nok, men ind i mellem bliver ambitionerne alligevel lidt for høje. Som den dag et af børnene foreslog, at regnvandet udenfor ikke så særlig beskidt ud, så med lidt god vilje skulle det vel nok kunne drikkes.

»Der var også en dag, hvor Caroline skulle på toilet, og hun vidste, at jeg stod udenfor. Pludselig råbte hun ud gennem døren til mig: "Nu skyller jeg altså ud - for det er jeg nødt til",« smiler Gitte Jensen.



Beskidte flyverdragter. Også i andre sammenhænge holdes vandforbruget i institutionen nede. Udenfor vandes blomster og planter ikke længere med rent vand fra hanen.

»Nu bruger vi regnvandet eller for eksempel det vand, der er tilbage i drikkedunkene,« fortæller Gitte Jensen. Flyverdragterne spules heller ikke længere. I stedet fjernes det værste snavs nu med en kost - og så kan dragten sagtens klare en dag mere i børnehaven, selv om den er lidt beskidt.

»Der er ingen grund til at vaske overtøjet om tirsdagen, hvis børnene alligevel skal være ude igen om onsdagen, med mindre vi da skal med bussen et sted hen, så skal vi selvfølgelig se ordentlige ud,« siger Gitte Jensen.

Meldingen er givet videre til forældrene, som også kan se perspektiv i at spare på de dyre vanddråber.

»Forældrene er meget positive overfor projektet, og de følger interesseret med i vores tiltag,« fortæller Conny Rasmussen, der sammen med sin kollega nu kan glæde sig over, at projektet har gjort en forskel. Vandforbruget i institutionen er faldene. Pædagogmedhjælper Kirsten Jensen er blevet betroet opgaven at aflæse måleren én gang om ugen, hvorefter hun sirligt fører tallene ind på institutionens computer. I dag ser det ikke godt ud.

»I forhold til sidste uge er der blevet forbrugt mere end dobbelt så mange kubikmeter vand,« konstaterer hun en smule skuffet og sætter kurs mod personalestuen, hvor der venter kollegerne en opsang.