Pigen med tørklædet

14-årige Hoda El-Faour har gået med tørklæde i to år. Hun tror på Allah og på det, der står i Koranen. Og som hun tolker det, skal en kvinde bære tørklæde.

"Det er sådan i religionen. Men ellers har jeg set mine søstre gøre det, og jeg synes det er den rette vej. Så jeg har valgt, at jeg gerne vil," siger Hoda El-Faour.

Hun er godt klar over, at nogen mener, at det er undertrykkende, at hun skal gå med tørklæde, men sådan har hun det ikke selv.

"Altså selvfølgelig sårer du mig, hvis du siger, det er undertrykkende. Jeg går jo med det, og hvis du siger, det er ikke er særlig flot, eller det er undertrykkende, så bliver jeg såret, jeg har jo selv valgt det og synes, det er meget flot," fortæller Hoda El-Faour.

Annette Haaber Ihle, forskningsadjunkt og ph.d. i antropologi forstår ikke når folk siger, at tørklædet undertrykker kvinden. Hun mener ikke, at tørklædet er undertrykkende, når teenagerpiger her i Danmark bruger det.

"Det forekommer mig virkelig åndssvagt at tro, at tørklædet er undertrykkende. Det er mit klare indtryk, at pigerne bærer deres tørklæde af egen fri vilje. For nogle handler det om religion, men for andre er det lige så meget, fordi det er på mode blandt pigerne," siger Annette Haaber Ihle, der også mener, at pigerne bærer tørklæde for at være solidariske med deres kultur og baggrund.

"De er stolte af deres baggrund," siger hun og forklarer:

"Man kan betragte tørklædet som en slags pant, det er et udtryk for, at de er solidariske med deres bagland. Det, at de går med tørklæde, gør, at det er okay, at de foretager nogle valg, som forældrene måske ikke er helt forstående overfor. De tager måske en uddannelse, forældrene ellers ikke vil bryde sig om. Uddannelser, hvor de har kontakt med mænd for eksempel," forklarer Annette Haaber Ihle. Hun har i et forskningsprojekt besøgt tre muslimske friskoler, hvor hun observerede og interviewede blandt andet 8. og 9. klasses elever.



Tørklædeshopping. Hoda El-Faour er født i Danmark, men familien, der foruden hende selv består af hendes forældre og seks søskende, er oprindeligt palæstinensere fra Libanon. Hun bor i Kokkedal, men er jævnligt i København. Ofte tager hun forbi butikkerne på Nørrebro, og cirka en gang om måneden køber hun et nyt tørklæde til samlingen.

"Jeg kan bedst lide lyse farver. Lysegrøn, lyserød og lyseblå. Det vigtigste er, at tørklædet passer til resten af mit tøj," fortæller Hoda El-Faour.

Allieret med 14-årige Hoda El-Faour er Børn&Unge på tørklæde-shopping i butikken King Fashion. Udvalget af tørklæder er nærmest uendeligt i butikken på Nørrebrogade i København. Farvesorteret og i store stabler ligger de overalt på hylder og i kurve. Og mannequinansigterne bærer forskellige tørklædekombinationer til inspiration til butikkens kunder.

Der er mange muligheder. Der er de helt ensfarvede, tynde tørklæder, som ifølge ekspedienten egner sig godt til sommermånederne. Hun mener også, at de fleste unge går efter de ensfarvede, mens ældre kvinder bruger nogle mønstrede.

Hoda El-Faour bekræfter udsagnet.

"De der tørklæder ville jeg aldrig gå med," siger hun og peger på de multifarvede, mønstrede tørklæder.

Til gengæld har hun spottet et elegant, grønt tørklæde. Beklædt med perler og pailletter udgør det et af de finere tørklæder. Hoda El-Faour prøver det uden på det tørklæde, hun allerede har på. Det er smukt, synes hun.

"Jeg er vild med detaljerne. Sådan et tørklæde ville jeg bruge, hvis jeg skulle noget særligt. For eksempel til en fødselsdag eller et bryllup," siger hun.



Ensidig debat. Tyrkisk fødte Nur Beier bærer ikke tørklæde.

"Aldrig i livet," erklærer hun. Men hun forsvarer muslimske kvinders ret til at bære tørklædet. Med tørklæde mener hun et åbent et, hvor man stadig kan se kvindens ansigt, det der på arabisk kaldes for hijab. Hun er etnisk konsulent og leder af integrationsprojektet "Hjertebrev" i Odense og har desuden en B.A. i amerikansk og engelsk litteratur.

Hun mener, at tørklædedebatten i Danmark er for ensidig, og at de muslimske kvinder med tørklæder bliver skåret over en kam. I stedet for at se på tørklædet som undertrykkende, mener hun, at man skal se på den enkelte kvinde, fordi det er et individuelt valg, der ligger bag hver eneste tørklæde.

"Muslimske kvinder har forskellige forudsætninger for at vælge tørklædet. Det kan være kvinden er religiøs og ønsker at vise det med tørklædet. Det kan også være, at kvinden befinder sig bedst med tørklædet og profilerer sig bedst som kvinde med tørklædet. Det kan også være en måde at identificere sig selv på og føle sig som en del af fællesskabet, hvis ens omgangskreds bærer tørklæde," forklarer Nur Beier.



Kritiske feminister. Det er blandt andet danske feminister med Kvinder for Frihed i spidsen, som Nur Beier retter sin kritik imod. Forkvinde for Kvinder for Frihed, Vibeke Manniche er stærkt imod den muslimske hovedbeklædning. I et interview til Berlingske Tidende, i forbindelse med tv-værten Asmaa Abdol-Hamid i foråret 2006 optrådte i DR2 programmet "Adam og Asmaa" med tørklæde på, sagde Vibeke Manniche blandt andet:

"Det, vi i sin tid gik på barrikaderne for, blegner ved siden af det her. Tørklædet er et kæmpe anslag mod vores rettigheder. Når en kvinde skal pakkes ind på den måde, sender det et bestemt signal om, at det ikke kun drejer sig om hende selv og det samfund, hun tilhører, men er udtryk for, hvad alle vi andre "vantro" og "urene" kvinder, der ikke er pakket ind, må forvente: Hvis en kvinde ikke dækker sig til, er hun til en vis grad selv uden om de overgreb, hun kan komme ud for. Det er et ganske sexistisk signal. Sat på spidsen frygter jeg et muslimsk samfund, hvor man behandler os kvinder som i Saudi Arabien."

14-årige Hoda El-Faour synes, det er godt klaret af Asmaa Abdol-Hamid, og kunne godt tænke sig at se flere muslimske kvinder på tv. Hun tror, det kunne give danskerne et bedre billede af muslimer. På den anden side har hun også forståelse for, hvorfor muslimske kvinder med tørklæde ikke er så nemme at finde på dansk tv eller i politik.

"Det betyder jo noget for mig, men alligevel, når man bor i et dansk samfund, er der jo ikke så mange med tørklæde. De fleste danskere tror ikke på det samme, som jeg gør, så jeg forstår godt, I ikke går med tørklæde. Men alligevel synes jeg, at tørklædet er meget smukt til de kvinder, der konverterer til islam. Det passer flot med et lyserødt tørklæde til grønne øjne," siger Hoda El-Faour.

Nur Beier håber på, at debatten om tørklædet bliver mere nuanceret i de danske medier.

"Jeg ville være ked af det, hvis danske kvinder vil begrænse mulighederne for en gruppe kvinder i samfundet. Man skal ikke være så kritisk overfor tørklædet," siger Nur Beier.



Tørklæde uden tvang. Udover tørklædet og den mørke hud, er der ikke meget, der udadtil tyder på, at Hoda El-Faour kommer fra en anden kulturel baggrund end dansk. Nokiamobilen sidder klistret til hendes hænder. Hun har en profil på Arto, og sender du en e-mail til den 14-årige pige, indgår "sweet14" i adressen.

Hun vil gerne i gymnasiet, og senere drømmer hun om at blive farmaceut eller måske lærer.

Men Hoda El-Faour er muslim. Hun går i arabisk skole om lørdagen og i dansk folkeskole til hverdag.

Hoda El-Faour bestemte selv, at hun ville gå med tørklæde.

"Mine forældre kan ikke tvinge mig til det. Hvis jeg ikke ville gå med det, ville jeg jo bare tage det af, når jeg ikke var hjemme. Og når jeg flytter hjemmefra, kan de jo slet ikke bestemme det," siger Hoda El-Faour.

Men det var heller ikke tvang, tværtimod. Hoda El-Faour føler sig bedst tilpas med tørklædet på, og det betyder meget for hende. Hun bliver glad, når nogen, især ikke-muslimer, komplimenterer hendes tørklæde og tøj i det hele taget.

"Dem fra min klasse har jeg jo gymnastik med. Der tager jeg tørklædet af og skifter til et andet mere praktisk. Men de (de danske skolekammerater, red.) siger faktisk til mig, at tørklædet klæder mig mere, end hvis jeg ikke gik med det. Det er jeg glad for, for sådan ser jeg jo ud til hverdag. De siger for eksempel, at mit tørklæde er flot og passer godt til resten af mit tøj," fortæller Hoda El-Faour.



Ros tørklædet. Annette Haaber Ihle mener, at danske voksne, der møder pigerne i deres arbejde, i fritidsklubber og på skoler godt kan kommentere, når en pige begynder at bruge tørklæde.

"Lærere og pædagoger kan sagtens kommenterer det, ligesom man kommenterer en ny bluse. Man kan sige, "Hvor ser du smart ud". Det er faktisk ret imponerende med alle de forskellige farver, de bruger. Selvfølgelig kan man også spørge til motivet bag valget," siger Annette Haaber Ihle, der ikke mener at pigernes valg om at bære tørklæde skal tages så højtideligt.

"For muslimske piger er det en beklædningsdel lige som bukser og trøjer, derfor kan man også godt lave fis med det."



Lærerne hjalp. Hoda El-Faour begyndte at gå med tørklæde i sommerferien for to år siden. Hun ville gerne se, hvordan det var, og vænne sig til at bruge tørklædet, inden hun begyndte i 7. klasse. Hun havde allerede brugt det hver lørdag, når hun gik i den arabiske skole på Nørrebro, men fra nu af skulle det være hver dag. Inden sommerferien fortalte hun sine klassekammerater og lærere om beslutningen.

"Den første skoledag prøvede jeg at tage det fineste tørklæde på, jeg havde, så jeg ikke fik dumme kommentarer. Men de vidste jo godt, jeg ville tage det på. Og nogen af dem havde også set mig, inden skolen startede. Lærerne sagde, at det var meget smukt. De hjalp mig med det, de havde slet ikke noget imod det," siger Hoda El-Faour.

Det er ikke tilfældigt, hvilke tørklæder Hoda El-Faour har på. Hun skelner mellem hverdag og fest. I dag hvor hun skal medvirke i artiklen til Børn&Unge, har hun også tænkt over det. Hun har taget et af sine nyeste tørklæder på, det er helt hvidt og i tyndt silkestof. Også resten af hendes tøj er nyt.

"Hvis det er noget, jeg glæder mig til, vil jeg gerne vise min glæde ved at tage nyt tøj på. I morgen er det sidste skoledag, der tager jeg også noget af mit nyeste tøj på, fordi det er en speciel dag.