Pædagogiske læreplaner - Sådan kan det gøres

Den første evaluering af de pædagogiske læreplaner viste, at institutionerne især har svært ved at opstille mål for børns læring, at evaluere læreplanen, og at bruge den pædagogiske læreplan til at sætte rammer for og have redskaber til at arbejde med børn med særlige behov og med de tosprogede. Derfor er det inspirationsmateriale, som det hele tiden har været meningen, at institutionerne skulle have, og som er sendt ud til alle dagtilbud i denne uge, da også koncentreret om at give pædagogerne redskaber til at blive dygtigere på nogle af disse områder. Der er især lagt vægt på, at pædagogerne skal vide mere om, hvordan de kan evaluere læreplanerne, og hvordan de sætter mål for børnenes læring. Ved en gennemlæsning af materialet kan man umiddelbart savne gode ideer til, hvad pædagogerne skal gøre for at kvalificere arbejdet med de udsatte og de tosprogede børn, netop fordi det var på det område, pædagogerne var famlende. Og fordi det netop var pædagogernes mulighed for at bryde den negative sociale arv, som de pædagogiske læreplaner blev solgt på at kunne være med til.

Evalueringen af de pædagogiske læreplaner, som Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggende fik lavet i løbet af 2006, og som blev publiceret i september samme år, var foretaget af et konsortium bestående af UdviklingsForum, NIRAS konsulenterne, AKF - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (som nu har skiftet navn til Anvendt KommunalForskning) og EVA - Danmarks Evalueringsinstitut. Det er de samme folk, som står for udarbejdelsen af inspirationsmaterialet.



De udsatte børn er med. Søren Gundelach fra UdviklingsForum mener, at prioriteringen af områderne svarer godt til det, pædagogerne på nuværende tidspunkt har brug for i forhold til det videre arbejde med de pædagogiske læreplaner. Han synes ikke, at der skal være mere omkring de udsatte børn, fordi pædagogerne godt kan finde ud af at arbejde med de børn. Men det har voldt vanskeligheder at opsætte mål for disse børns læring, og det har man så fokuseret på.

"I evalueringen har vi kunnet se, at institutionerne ikke har tænkt de udsatte børn ind i relation til pædagogiske læreplaner. Derfor har emnet fået det afsnit, det nu har, hvor vi kort kobler opgaven til læringsbegrebet og ikke kun til støttebegrebet, eller at de børn skal rummes eller inkluderes. Fagligt set er læringsbegrebet relevant for alle børn," siger han.

Søren Gundelach mener, at man selvfølgelig skal sikre sig, at den pædagogiske læreplan også forholder sig til de børn, der har særlige behov. Man skal sætte noget særskilt i værk for dem, men det er de samme mål, der gælder for alle børns læring - for eksempel at alle børn skal kunne holde på en ske, når de er 12-15 måneder, og alle børn skal kunne holde "rigtigt" på en blyant, når de er seks år - også børn med særlige behov.

"Det er grunden til, at børn med særlige behov er integreret i materialet. Man kan ikke sige, at de ikke er med, de optræder i alle afsnit, hvis man kigger efter," siger han.



Tradition og noget nyt. Inspirationsmaterialet er ifølge Søren Gundelach lavet ud fra både et pædagogfagligt og et evalueringsfagligt grundlag.

"Det pædagogfaglige grundlag handler om værdier, principper, læringsforståelse, metoder og aktiviteter - de gode gamle pædagogiske begreber, som er tænkt ind i materialet. Men det er faktisk ikke kun for at være tro mod en tradition, men også for at tage udgangspunkt i pædagogfagligheden sådan som vi ud fra vores ekspertise har kunnet se, at det er den vej området tænker. I forhold til det evalueringsfaglige har der været tænkt i forhold til de mål, der skal evalueres, og hvordan man bruger dokumentation i evalueringssammenhæng. Det er nok det, der er det nye for mange," siger han.

Og så er materialet altså også lavet ud fra det, som man i evalueringen har kunnet se, at pædagogerne har haft det lidt svært med.

"Vi har lagt så meget vægt på at fortælle om, hvad læringsmål er, og hvordan man arbejder med dem, for mange har det slet ikke med i deres læreplaner. Mange har mål for, hvad de skal lave med børnene, de skal på tur, de skal læse højt, de skal lege med vand og den slags, og så har man evalueret på, om man så har fået gjort det. Men hvilke læringsmål der skal gælde for børnene - de skal lære sprog, de skal ikke have vandskræk, de skal kunne synge med på forskellige sange og den slags, det kan vi se, at de har haft lidt sværere ved at formulere skriftligt. Det har vi så prøvet at tydeliggøre på en måde, så det ikke bliver for svært at få drejet i den retning. Pædagogerne har egentlig let nok ved det, bare de lige får sat lys på det, tror vi," siger han.



Pluk i materialet. Søren Gundelach mener, at pædagoger kan bruge materialet lige meget hvor i processen med at lave læreplaner, de befinder sig.

"Nogle skal måske lige til at evaluere deres pædagogiske læreplan, så de kan gå direkte til kapitel to og kan blive inspireret af det. Andre kan se, at de faktisk ikke har beskrevet det med værdier, og så kan de læse det afsnit. Så vi har forsøgt at lave det som et materiale, man kan gå lidt ind og ud af. Det er ikke meningen, at man skal starte i den ene ende, og så duer det kun til noget, hvis man læser alle 42 sider. Man skal gerne kunne plukke i det på den gode måde," siger han.

Evalueringen viste, at kommunerne har handlet meget forskelligt i forbindelse med de pædagogiske læreplaner, nogle retningslinjer har været lige til at gå til, siger Søren Gundelach. Mens andre har haft for meget management-agtigt og skabelon-agtigt ind over, hvilket har gjort det vanskeligt for pædagogerne at bruge det i deres hverdag. Nogle har endda haft to "regnskaber", ét de har sendt til kommunen, og ét de selv har kunnet bruge.

"Vi har haft den ambition, at man skal kunne nøjes med at lave én evaluering, og så håber vi da, at nogle kommuner vil lade sig inspirere af materialet og ikke gøre det på en måde, som det er svært for pædagogerne at forholde sig til. Det går især på evalueringsdelen, men også på opbygningen af en læreplan, hvad skal med, og hvad skal ikke. For eksempel er den sammenhæng mellem værdier og læringsmål, som vi peger på jo ret banal. Men ikke desto mindre er det meget godt at have nogle ord og udsagn, som pædagogerne kan tage udgangspunkt i, og som er skrevet ind i deres virkelighed," siger han.



Pjecen "I gang med pædagogiske læreplaner - inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud" er på 42 sider. Er sendt i op til otte eksemplarer til hver institution i hele landet i løbet af denne uge. I materialet er der inspiration til:

• At koble læringsmål til arbejdet med de udsatte børn.

• At finde ud af, hvad der skal med i en læreplan, og hvad der ikke skal med.

• At beskrive dagtilbuddets værdier.

• At beskrive dagtilbuddets pædagogiske principper.

• At beskrive dagtilbuddets læringsforståelse.

• At beskrive læringsmål i forhold til de seks læreplanstemaer.

• At beskrive pædagogiske metoder og aktiviteter, der kan lede til indfrielse af læringsmålene.

• At forholde sig til evaluering og dokumentation af, hvad der skal evalueres, hvad et evalueringsspørgsmål er, hvordan man indsamler dokumentation, hvordan man analyserer og vurderer den indsamlede dokumentation, og hvordan man udvikler læringsmål og praksis.

• Hvordan man inddrager forældrebestyrelsen.

• Hvordan man formidler den pædagogiske læreplan og evalueringen af den til forældre og kommunalbestyrelse.

• Hvordan man eventuelt kan udveksle med andre dagtilbud.