OK 05; Nej til forsikring mod arbejdsløshed

13.888 kroner om måneden. Det er, hvad en arbejdsløs maksimalt kan få i dagpenge. Ikke store sager, hvis man har været vant til en månedsløn på 30.000, 35.000 eller 40.000 kroner og har afstemt sin levestandard efter den.

Derfor har en lang række arbejdsløshedskasser i samarbejde med diverse forsikringsselskaber valgt at tilbyde tillægsforsikring, som i tilfælde af arbejdsløshed og mod betaling af en forsikringspræmie garanterer op til 80 procent af den hidtidige indkomst.

BUPL-A er ikke blandt disse arbejdsløshedskasser, og det er der både politisk-ideologiske og praktiske grunde til.

Lis Pedersen, som ud over at være BUPL's forbundsnæstformand også er formand for BUPL-A, forklarer:

"Vi er principielt imod private, supplerende forsikringer, fordi de kan være med til at undergrave vores solidariske dagpengesystem. Ingen tvivl om, at dagpengene i løbet af de seneste år er sakket bagud i forhold til lønningerne, men så er det en forhøjelse af dagpengesatsen, og i øvrigt også en forenkling af dagpengesystemet, der er brug. Ikke at vi indretter os på tingenes dårlige tilstand."



Aldrig sige aldrig. Medvirkende til beslutningen om ikke at tilbyde tillægsforsikring er tillige pædagogfagets moderate lønninger og relativt gode beskæftigelsessituation. Hvis man tjener 21.000 i stedet for 40.000 kroner om måneden, og i øvrigt ikke er meget truet af arbejdsløshed, så er tillægsforsikringen nemlig ikke videre lukrativ.

"Vi har fået så få forespørgsler fra medlemmerne, at vi tager det som udtryk for, at de godt kan se, at tillægsforsikringer for deres vedkommende er en tvivlsom forretning," siger Lis Pedersen.

Fuldstændig afvise, at BUPL-A på et tidspunkt ændrer holdning, vil formanden dog ikke.

"Vi er i a-kassens ledelse enige om, at det kunne være interessant at få afdækket medlemmernes holdning. Ikke i form af en bred rundspørge, men en kvalitativ undersøgelse, hvor alle aspekter tages med, herunder pris og vilkår. Hvis det viser sig, at der f.eks. i gruppen af højere lønnede institutionsledere er interesse for, at vi går sammen med et forsikringsselskab om en tillægsforsikring, jamen, så vil det da gøre indtryk," siger Lis Pedersen.

Faglig sekretær og hovedbestyrelsesmedlem Lars Schønning, BUPL Ribe Amt, fornemmer via meldinger fra tillidsrepræsentanter, at der i medlemsskaren er en, om ikke en massiv, så heller ikke ubetydelig interesse.

"Jeg er ikke nødvendigvis uenig i beslutningen om ikke at tilbyde tillægsforsikring, men jeg synes, at vi har brug for at få sagen vendt i BUPL's hovedbestyrelse," siger han.



Et hit. BUPL er i den politiske tilgang til tillægsforsikringer på linje med SiD. Størst udbredelse og tilslutning har tillægsforsikringer hos de højtlønnede akademikere, men også inden for FTF-området er de slået an. Blandt LO-fagforeningerne var HK først ude, mens Socialpædagogernes Landsforbund først for nylig har besluttet at tilbyde dem.

I lighed med BUPL har Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening valgt tillægsforsikringerne fra, men det forlyder, at lærerforeningen genovervejer sin beslutning. FTF-A, som er fælles arbejdsløshedskasse for flertallet af FTF-organisationer, indførte tillægsforsikringer 1. april i år, og den mulighed har 800 medlemmer indtil dato taget imod. En undersøgelse, som LO for nylig fik gennemført, viste, at 60 procent af medlemmerne kunne tænke sig at gøre det samme.