Myter i madpakken

Madpakken er fuld af chokolademadder og sukkersøde hilsner fra mor. Børnene flimrer rundt i saftevandsorgier. Får man dem endelig smækket ned i stolen foran tallerkenen, går tiden med brok og konflikter. Derfor spiser de heller aldrig op.

Håndfaste myter om "spisesituationen" i landets børnehaver - som alle er forkerte.

Det viser undersøgelsen: "Måltider i børnehaven", som er lavet af konsulentfirmaet UdviklingsForum med støtte fra BUPL, SL's forsknings- og udviklingsfond og Fødevaredirektoratet.

Ifølge undersøgelsen spiser langt de fleste børn til faste tider. Madpakken er i reglen både sund og varieret. Der er sjældent konflikter under måltidet. Børnene spiser op, og de drikker ikke saftevand, men masser af vand og økologisk mælk.

"Det er meget positivt, at børnehaverne har styr på den del af måltidet. Måltiderne foregår i god ro og orden, og børnene er lige som madpakkerne sundere end deres rygte," siger konsulent Søren Gundelach, UdviklingsForum.

Over 1000 tilfældigt udvalgte børnehaver landet over har fået et omfattende spørgeskema blandt andet om normer under måltiderne, kostordninger, spisevaner, antallet af køkkener, uddannelsen af køkkenpersonalet og mængden af slik i madpakken. 510 børnehaver har svaret.



Taber hvert tiende barn. Helt ind i himlen vokser træerne nu ikke, viser undersøgelsen.

Et flertal af børnehaverne har ikke en kommunalt betalt kostordning. Omkring halvdelen har ikke en skriftlig kostpolitik.

Tre ud af fire børnehaver har ikke et godkendt køkken. Kun hver fjerde har ansat køkkenpersonale - halvdelen af dem er ikke uddannet.

"Børnehaverne er præget af en madpakkekultur med ringe offentlig støtte, dårlige køkkener og meget lidt viden om mad. Det betyder, at vi ikke får de sidste 10-15 procent af børnene med på den sunde "madvogn"," siger Søren Gundelach.

Han er overrasket over, at så få børn er med til at lave mad og købe ind. Omkring halvdelen af børnene gæster køkkenet to til tre gange i kvartalet eller sjældnere. Tallet for indkøb er nogenlunde det samme.

"Indkøb og madlavning er en oplagt chance for at lære børnene noget om sundhed, men også om mad i det hele taget. Hvor det kommer fra, og hvordan man tilbereder det," siger Søren Gundelach.



Spild af pædagog-timer. Paradoksalt nok viser undersøgelsen, at pædagoger faktisk bruger meget tid i køkkenet. I hver fjerde børnehave bruger pædagogerne hver uge mellem 10 og 20 timer i køkkenet. Hvad pædagogerne bruger tiden til i køkkenet, siger undersøgelsen ikke noget om.

"Men børnene er altså ikke med, og køkkenerne er ofte ubrugelige til madlavning. Så tiden må gå til praktiske ting som oprydning, opvask og den slags. Var jeg leder af en børnehave, ville jeg betragte det som spild af gode pædagogtimer," siger Søren Gundelach.

Han kender adskillige børnehaver, som har ansat unge eller handicappede "køkken-piccoloer" til at tage sig af de praktiske ting i køkkenet.

Undersøgelsen afslører også et andet paradoks.

Tre ud af fire børnehaver lægger mest vægt på, at børnene er selvstændige og selv kan skænke op. Men kun én ud af ti prioriterer det at kunne bruge kniv og gaffel. Selvstændighed må forudsætte, at børnene mestrer værktøjet, påpeger Søren Gundelach.

Kun i hver tidende børnehave kan alle børn på fem år håndtere spiseredskaber. I hver sjette børnehave kan meget få 5-årige styre bestikket, viser undersøgelsen.

"Når pædagogerne satser så lidt på at bruge spiseredskaber, er der ikke noget at sige til, at børnene ikke lærer det," siger Søren Gundelach.



Hverdag og værdier. Der er nu ikke altid en umiddelbar sammenhæng mellem børns opførsel ved bordet og pædagogernes værdier, viser undersøgelsen. For selvom pædagoger stort set er ligeglade med, om børn spiser op, sker det alligevel i langt de fleste børnehaver.

"Forklaringen kan være, at børnene har lært det hjemmefra, eller at de er dødsultne og i øvrigt kan lide den mad, som bliver serveret," siger Søren Gundelach.

Pædagogernes normer er vigtige, understreger han. Også selvom der ikke altid er en lige linje mellem normer og madvaner.

"Normer er et område af madkulturen, pædagogerne umiddelbart kan gøre noget ved. For eksempel ved at tænke mere bevidst og systematisk på sund mad og madkultur og skrive tankerne ned i en kostpolitik," siger Søren Gundelach.



Leg maden ind. Der er nemlig et stort gab mellem det, pædagogerne anser som vigtigt ved måltiderne, og hverdagen, påpeger Søren Gundelach.

Langt over halvdelen af pædagogerne mener for eksempel, at børn skal deltage i praktiske opgaver ved måltidet og lære om sund mad. Men hverdagen byder på en ringe systematisk viden om mad og børn, der sjældent er en del af måltidet.

"Derfor er det en god idé at skrive en kostpolitik, som definerer, hvad sund mad er, og hvordan pædagogerne kan lege den viden ind i børnene," siger Søren Gundelach.

Undersøgelsen slutter af med råd til, hvordan en kostpolitik kunne se ud og andre råd omkring sund mad og madlyst.

"Det er faktisk ikke så vanskeligt at lave en kostpolitik i børnehaven," siger Fransiska Tvede, lederen af Københavns Kommunes integrerede børneinstitution Vartov.

En kort tekst i introduktionshæftet til nye forældre forklarer, hvad pædagogerne lægger vægt på og kan tilbyde af hjælp til børn med specielle behov.

"Det vigtigste er, at vi er enige i, hvad vi gør og så ellers sørge for en god stemning omkring maden," siger Fransiska Tvede.

Vartov ligger midt i København, har 60 børn og et veludrustet køkken med køkkendame, som tilbyder børnene fuld kost.

"Jeg ville ikke bytte mit køkken og min køkkendame for en million. Vi har ingen overvægtige børn, og jeg er sikker på, at det skyldes den naturlige og sunde madkultur, som opstår omkring et køkken. Derfor gør det mig harm, når politikerne ikke satser flere penge på ordentlige køkkener i børnehaver," siger Fransiska Tvede.



Fakta

Værdier pædagoger satser mest på

Selvstændighed, selv skænke op 70 %

Vente på tur 66 %

Deltage i praktiske opgaver ved måltidet 56 %

Lære om sund mad 50 %

Lære selv at forvalte sult/mæthed 49 %



Værdier pædagoger satser mindst på

Smage på det man aldrig har smagt før 16 %

Sidde ved bordet til man er færdig 13 %

Faste pladser 11 %

Lære at håndtere kniv og gaffel m.v. 9 %

Spise det op man har på tallerkenen 2 %



Kilde: "Måltider i børnehaver - En kostundersøgelse om

kostordninger, sundhed og spisevaner i børnehaver",

Udviklingsforum, august 2004.





Fakta

Køkkener

97 procent af børnehaverne har et køkken.

60 procent af køkkenerne er ikke godkendt.

De kan derfor kun bruges til færdiglavet mad, frugt og lignende.

30 procent har et godkendt køkken, som kan bruges til at lave mad fra grunden.

10 procent ved ikke om køkkenet er godkendt.



Køkkenpersonale

75 procent af børnehaverne har ikke ansat køkkenpersonale. Over halvdelen af det ansatte køkkenpersonale er ikke uddannet.



Kostordninger

Morgenmand: 74 procent af børnehaverne serverer og betaler selv for måltidet.

Frokost: 86 procent benytter den forældre-smurte madpakke.

Eftermiddagsmad:

32 procent anvender en madpakke, børnene selv bringer med sig.

I 30 procent af børnehaverne laver børnehaverne maden.

I 20 procent tager forældrene mad med til alle børnene.



Kilde: "Måltider i børnehaver - En kostundersøgelse om kostordninger, sundhed og spisevaner i børnehaver", Udviklingsforum, august 2004. Undersøgelsen kan læses på www.udviklingsforum.dk eller bestilles hos Dansk Pædagogisk Forum på telefon 8618 7888.