Mixede børn har fordele

Børn med forældre fra to forskellige lande og kulturer er helt bevidste om deres sammensatte baggrund, og de opfatter i høj grad sig selv som blandede.

Det viser resultater fra et pilotprojekt fra Roskilde Universitet, der undersøger etnisk blandede børns psykiske sundhed.

"Vi fandt ud af, at de fleste af børnene har tilknytning til begge sider, og mange af dem opfatter sig selv som blandede," siger psykolog og lektor Rashmi Singla, der står i spidsen for forskningsprojektet, som endnu ikke er afsluttet.

"Men der var forskel i den vægt, børnene lagde på det blandede tilhørsforhold. Nogle enkelte lagde meget vægt på, at selvom den ene forælder kom fra et andet land, er de selv danskere, fordi de er født og opvokset her. Andre fokuserede meget på, at de hverken er af den eller den anden nationalitet, men en blanding."

Forskningsprojektet er det første i Danmark, der undersøger de psykologiske konsekvenser af at være barn af et blandet ægteskab. Og der er hårdt brug for viden på området, mener Rasmi Singla, for antallet af etnisk blandede børn er stærkt stigende.



Før var psykologer enige om, at det havde en negativ effekt på børnene at vokse op med forældre fra to forskellige kulturer. Det ville gøre dem forvirrede og splittede.

Men holdningen har ændret sig, og nye resultater i forskningen tyder på, at der er flere positive ting ved at have en sammensat baggrund.

Blandt andet har et amerikansk forskningsprojekt vist, at blandede børn, der identificerer sig med begge kulturer, har et bedre psykisk velbefindende, end børn der kun identificerer sig med den ene kultur.



Sjovt at være blandet. Rashmi Singla mener også, at der er en tendens til, at de blandede børn ser deres sammensatte ophav som en fordel.

"En del af børnene sagde, at de synes, det er sjovt at være blandet. De tænker det må være kedeligt at have forældre fra det samme land, og de synes, de har noget særligt," siger Rashmi Singla.

"Hvis børnene får input fra begge sider, kan det være en fordel," siger hun.

Det er fremtidsforsker med speciale i pædagogik Julie Kronstrøm Carton fra Institut for Fremtidsforskning enig i.

"Meget tyder på, at det bliver set mere og mere som en styrke, hvis man for eksempel fra barnsben kan tale flere sprog. At man kender noget til en anden kultur, som man kan bruge senere i sit arbejdsliv," siger hun.

Hvorvidt den blandede baggrund bliver en positiv ting for børnene, afhænger i høj grad af, hvordan de bliver oplevet af andre, mener Rashmi Singla. Her spiller biologien en rolle, for børnene ser anderledes ud end deres pæredanske kammerater.

"Nogle børn oplever, at selvom de er blandede, så bliver de set som fremmede af andre," siger Rashmi Singla.

Det kan få store konsekvenser for børnene, hvis ikke de bliver anerkendt som dem, de er, eller hvis de oplever rascisme.

"En pige i vores undersøgelse følte, at hun blev ekskluderet og chikaneret af sin sportstræner. Hun holdt op med at gå til sport," siger Rashmi Singla.

Forskerne overvejer nu at søge midler til en ny undersøgelse med fokus på flere grupper, også de professionelle voksne, der omgiver børnene. Det gør de for at få mere viden om, hvordan de blandede børn bliver opfattet af de voksne, der omgiver dem.

I Danmark har der i mange år været et stort politisk fokus på integration og danskhed. Det kan betyde, at nogle blandede familier underprioriterer den 'anden' kultur, som har en 'lavere' status i samfundet og fokuserer mere på den danske. Men det er en dårlig idé, mener Rashmi Singla.

"Nogle forældre underprioriterer deres kulturelle baggrund, alt efter hvilken politik der er i landet, og hvordan forskelligheder bliver opfattet. De mener, at de gør det bedste for barnet. Men børnene er opmærksomme på forskellen, og hvis man ikke fortæller barnet om dets baggrund, mangler barnet den viden og tænker på det," siger Rashmi Singla.

"Det er vigtigt for barnet at få kendskab til sin baggrund, for det kan være en berigelse. Det er ikke enten-eller, det er både-og. Hvis man går glip af den ene side, mister man noget af diversiteten," siger hun.

Det er afgørende, at barnet har kontakt med den del af familien, der er bosat uden for Danmark, men strenge visumregler i Danmark kan gøre det kompliceret at få familiebesøg. Samtidig var det kun få at de 10 børn, der blev interviewet, der havde et veludviklet andetsprog.



Det er en skam, at børnenes 'anden' kultur bliver underprioriteret mener også fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton, som ikke tror, at den nære fremtid vil byde på gunstigere politiske vilkår for de blandede familier.

"Det tager lang tid at ændre. For der er en lidt kedelig forståelse af den anden kultur, som virkelig har bidt sig fast i Danmark især i forhold til udviklingslande og folk, der kommer derfra," siger hun.

Men det er vigtigt for Danmark, at vi får øjnene op for de perspektiver, der er i at have en arbejdsstyrke i fremtiden med en forståelse for forskellige kulturer og sprog, mener fremtidsforskeren.

"Vi taler meget i erhvervssammenhæng om, at det er vigtigt, at virksomhederne kommer i gang på markederne i udviklingslandene. Blandt andet kan man jo komme i gang ved at ansætte nogle mennesker, som forstår kulturen og taler sproget. Så det kan give noget rigtigt positivt," siger Julie Kronstrøm Carton.



Pædagogisk udfordring. Men hvis samfundet og børnene skal høste fordelene ved det biologiske og kulturelle mix, kræver det, at pædagoger og lærere tager udfordringen op i institutioner og skoler, mener forskerne.

Pædagogernes anerkendelse af begge sider hos barnet er vigtig, for at barnet kan få en positiv tilgang til sin sammensatte baggrund, mener Rashmi Singla.

"Hvis pædagoger spørger og giver plads, giver det barnet en stolthed også at få lov til at tale om den anden forælders højtider og religion for eksempel. Så i stedet for at være noget, der forvirrer, kan det blive noget, som beriger," siger hun.

Det er fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton enig i.

"Særligt når børnene bliver større, er det vigtigt i en erhvervsmæssig sammenhæng at få vist børnene, at det er interessant, at de kan tale et andet sprog og forstå en anden kultur sammen med den danske kultur," siger Julie Kronstrøm Carton, der mener, at erhvervslivet burde have et større samarbejde med lærere og pædagoger for at kunne udnytte de kompetencer, børn fra blandede familier har.

Børnene selv og deres familier kan være dem, der skubber udviklingen i den rigtige retning, mener hun.

"Børnene i blandede familier ser nogle andre ting i den danske kultur, fordi de ikke lever den 100 procent. De kan sætte nogle spørgsmålstegn ved pædagogernes og lærernes pædagogik og den måde, man gør tingene på," siger Julie Kronstrøm Carton.



Den ikke så sorte præsident

'Obama-effekten' kalder psykolog og forsker Rashmi Singla fra Roskilde Universitet det håb og den stolthed, som USA's præsident gav minoriteter verden over, da han blev valgt. Det faktum, at han ofte bliver omtalt som USA's 'første sorte præsident' understreger dog det faktum, at vi helst vil dele folk op i sorte og hvide, mener hun. For Obama er i virkeligheden en blanding. Hans far var kenyaner og hans mor fra Kansas