Mediation - Kys konflikten

De fleste har nok oplevet, at konflikter på jobbet eller i familien ikke går væk af sig selv. De uløste konflikter bliver som regel ved med at forpeste arbejdspladsen eller parforholdet, indtil de involverede parter enten rejser fra jobbet, bliver skilt eller finder en løsning på problemet. Er man indstillet på at finde en løsning, kan mediation eller konfliktmægling, som det også kaldes, være en mulighed - også for pædagoger.

Mediation er, at en neutral tredjepart hjælper de stridende parter med selv at finde en løsning på deres konflikt. Drejer det sig om voksnes samarbejdsrelationer, sker mæglingen gennem et struktureret mødeforløb, som mediator - den professionelle tredjepart - leder. Det er frivilligt at deltage, og det, der snakkes om, er fortroligt.

Lin Adrian, jurist og projektleder ved Københavns Universitet, er i gang med at lave en masteruddannelse i mediation. Hun har arbejdet med metoden siden 1987 og for nylig skrevet bogen "Konfliktløsning ved mediation". Hun mener, at det er den treledede proces, der gør mediation til en god metode. Først får parterne lejlighed til at fortælle, hvordan de oplever problemet. Dernæst udvikler de forskellige løsningsforslag, en form for ideudvikling, og til sidst forhandler de sig til rette og bliver enige om en løsning.

»Ofte vil man være tilbøjelig til at blande de tre ting sammen. Det særlige ved mediation er, at man lægger de tre dele ud som perler på en snor. Og erfaringen er, at parterne måske ikke bliver enige om, hvad der er sket, men de opnår altid en større for-ståelse af hinanden og finder en løsning, de kan leve med. Det vigtigste er, at man erkender problemet og så at sige kysser konflikten i stedet for at lade som om, der ikke er noget galt,« siger hun.



Flere modeller af verden. Mediation bygger på den grundholdning, at hver person har sin egen model af verden. Og mediators rolle er blandt andet at hjælpe folk til at forstå, at de ikke absolut skal se på virkeligheden på samme måde. Når parterne hver især har fundet ud af, hvad de har brug for og fået sagt det, der gør ondt, og det, der er svært, er det muligt for dem at se fremad og finde en løsning på problemet.

Som regel opfører parterne i konflikten sig på en anden måde, når der er en tredje part til stede. De er blandt andet i højere grad parate til at lytte til hinanden.

»Når mennesker befinder sig i en konfliktsituation, føler de sig ofte krænket i større eller mindre omfang, og så har de mest af alt brug for, at der er nogen, der lytter. Kan de ikke få ret, vil de i hvert fald høres,« siger Lin Adrian.



Fjendebilleder. De fleste pædagoger arbejder hver dag med konflikter, og mange af dem er dygtige til det, mener Lin Adrian. Med mediation kan de få sat ord på det, de gør i forvejen eller lære at gøre noget andet, end de plejer: Nemlig at lade være med at udstikke løsningsmodeller og i stedet være den, der styrer parternes egen proces hen mod en løsning.

»Mediation er en god konfliktløsningsmetode, fordi den giver folk plads til at fortælle om deres problemer på en anden måde, end de har gjort før, hvor de typisk har været meget i defensiven eller aggressive. Parterne er ofte overraskede over at høre, at den anden også har det dårligt og har svært ved at klare arbejdet, mens konflikten kører. De får opbygget fjendebilleder, så de til sidst ikke kan se hinanden,« siger hun.

Mennesker er dårlige til at løse deres konflikter selv, fordi de ikke er modige nok, og fordi de ikke har ideer til, hvordan man gør.

»Det hjælper vældig meget at blive opmærksom på, hvad det er, der optrapper en konflikt, hvad det er, der afspænder den. Hvordan kan man få sagt tingene på en ordentlig måde? At lære at tale for sig selv er ret svært for de fleste. Det er nemmere at udtrykke, hvad de andre gør forkert, end at sige, hvad man selv brug for, for så bliver man sårbar. Derfor tør de fleste ikke sige tingene, som de oplever dem,« siger Lin Adrian.

For mange er konflikter dårlige og harmoni godt. Men selv om konflikter ikke er rare at være i, kan de vise vej til udvikling både personligt og arbejdsmæssigt.

»At klingerne krydses gør, at man bliver udfordret. Der er på en måde "liv" i konflikter. Man skal ikke arbejde på at få konflikterne væk, man skal arbejde på at blive bedre til at have med dem at gøre. Når jeg siger, at man skal kysse konflikten, betyder det, at man skal gøre noget ved den i stedet for at lukke øjnene for den,« siger Lin Adrian.



Børn finder løsninger. Man kan sagtens bruge principperne fra mediation i hverdagen, mener Lin Adrian. Det kan være som tillidsrepræsentant i en konflikt mellem to kolleger, mellem en leder og en medarbejder, mellem børn og i konflikter mellem voksne og børn. Med stridende børn finder man ud af, hvad problemet er, og så gør man ligesom med de voksne, man beder dem om at komme med løsningsforslag.

»Det kan jo være noget så enkelt som den disput, jeg havde med min datter, fordi hun ville have franskbrød til aftensmad. Jeg holdt på, at det måtte hun godt få, men først skulle hun spise noget rugbrød. Jeg spurgte hende, hvad hun syntes, vi skulle gøre, nu vi var uenige. Hun sagde: "Jeg spiser dem på én gang", og så spiste hun en Amagermad (franskbrød og rugbrød lagt sammen med smør eller andet pålæg, red.). Det havde jeg slet ikke tænkt på, og det var jo en genial løsning,« siger Lin Adrian.



Mediation bruges

Københavns Statsamt har siden 1998 tilbudt mediation som supplement til den børnesagkyndige rådgivning i forbindelse med konflikter omkring forældremyndighed og samvær. Fra efteråret 2001 skal alle Statsamter give tilbuddet.

Det Kriminalpræventive Råd har forsøg med konfliktråd i Roskilde, Ringsted og Glostrup politikredse, hvor offer og gerningsmand mødes - som et supplement til straffeprocessen.

Lin Adrian har blandt andet undervist lærere og tillidsrepræsentanter og haft en del åbne kurser, hvor der også har været pædagoger med. Og hun har lavet forhandlingstræning for ledere og souschefer i Københavns Kommune.