Lærere: Prøv filtrering

Filtrering: Hvilke pædagogiske pasningstilbud for større børn bruger denne teknik? Dét spørgsmål er særdeles vanskeligt at få et svar på. Men Børn&Unge har fundet nogle få skoler, som i længere tid har afprøvet systemet. Flere af dem mener, at filtrering kan være et godt redskab i SFO'er, fritidshjem og klubber. De blev navnlig spurgt om, hvor sikker metoden ser ud til at være.



Børn har eget net. Friskolen på Nebbegård har hjemsted i Hørsholm Kommune. Den huser elever ned til 3. klasse. På denne skole er der to forskellige net: Et ufiltreret på kontoret, som personalet kan benytte, og et filtreret til børnene. Skolens it-ansvarlige lærer, Asger Larsen, forklarer:

»Vi får ingen pornosider igennem, men vi kan sagtens tage seksualoplysende sider ned, så på den måde rammer det jo plet,« siger han og fortsætter:

»Desuden kan vi blokere separat for ulovlig downloading af film og musik - og for ekstremt voldelige eller racistiske sider. Og det har vi gjort.«

»Men børnene bør vel se racismen for at forstå, at verden også kan være racistisk?«

»Ja, men så åbner vi bare for siderne - det gjorde vi faktisk for nylig, hvor vi arbejdede med nazisme som tema.«

Han uddyber:

»Vi kan åbne og lukke for separate sites. At navnlig de grove pornosider konstant er filtreret fra, har jeg ikke noget problem med. Det er jo ikke sex - derimod en kynisk, aggressiv industri.«

Asger Larsen fortæller, at han grundlæggende er imod al censur, og at han har været "dybt skeptisk" over for filtrering.

»Men i dag er jeg enormt glad for systemet. Jeg tror, jeg definitivt ændrede holdning, da endnu en time blev forstyrret, fordi alle eleverne skulle hen og se, hvad et af børnene nu havde hentet ned. Det var lig eller ligstykker. Så levende, at jeg overvejede, om det var morderen selv, der havde taget billederne. Det var simpelthen for meget.«

Asger Larsen mener, at filtrering er en god start på en holdningsbearbejdelse.

»Dels forholder man sig til et problem, dels fører det i en periode til diskussion på den enkelte institution, også med børnene. Vi har diskuteret det vildt meget her på stedet.«

Han mener ikke, at børnepasningsordningerne skal være bange for at afprøve filtrering.

»Jeg tror, at det kunne fungere - måske - endnu bedre hos pædagogerne. For i pasningsordningerne er tingene jo ikke så firkantede, som i en undervisningstime, og derfor har de ordninger måske endnu sværere ved at styre brugen af internettet,« siger han.



Flere børn på nettet. Hyltebjerg skole i Vanløse har i et år haft filtrering, og den it-ansvarlige på skolen, lærer Mads Thomsen, har også været glad for systemet:

Han mener, at mange it-ansvarlige kan være lidt bange for den moderne teknik. Men han siger, at filtreringen har givet mere plads ved PC'erne. At flere børn i dag får tid ved skærmene:

»Før var der mange underlødige søgninger, især på pornosider. Der blev også hentet mange pornobilleder ned. Derfor var der unødvendige køer ved pc'erne, ligesom systemet nogle gange blev overbelastet. Så efter en del debat brugte vi vores ret til at vælge undervisningsmaterialet. Vi har jo heller ikke hård porno på skolebiblioteket. Jeg mener, at filtreringen har givet en bedre undervisning - og i øvrigt også en bedre administration af vores it-anlæg.«

Men børnene burde muligvis selv lære at vælge fra og til?

»Ja, det er selvfølgelige det optimale, men jeg mener, at udfordringen på en kommunal institution kan blive for stor. Og hvis der er 27 børn pr. lærer, så kan man jo ikke være alle steder hele tiden.«

Mads Thomsen siger, at systemet er meget præcist, og at han gerne vil fortsætte med at bruge filtrering.



Tålelig censur. I Farum Kommune har der også været bekymring over børnenes brug af de rå pornosider. It-konsulent for kommunens skoler, John Schierup, har været særdeles skeptisk over for filtrering. Han mener, at filtrering er en slags censur, som aldrig må foregå uovervejet og mekanisk.

»Men den meget hede debat, jeg havde ventet, kom faktisk aldrig,« siger han.

Og så kommer John Schierup med en meget forsigtig opfordring til pædagogerne:

»I princippet er der vel næppe den store forskel på, om en uhensigtsmæssig påvirkning sker på en skole eller i en børnepasningsordning."

Skolerne i Schierups kommune har haft filtrering siden december 2000. I starten blev nogle sider filtreret forkert fra. Men efter nogle justeringer er der ikke i dag nogen planer om at vende tilbage til den ufiltrerede fortid, oplyser it-konsulent John Schierup.

Børn&Unge ville også gerne have talt med skoler, som har dårlige erfaringer. Men det lykkedes ikke at finde en it-ansvarlig, som har kasseret et filtrerings-system efter afprøvning. Derimod fandt vi et begejstret bibliotek - og en skole mere. Denne skole havde dog først fået teknikken installeret få uger før Børn&Unges artikel.