Læreplaner; Glem ikke barnet

Pædagoger er delt i deres holdning til regeringens plan om at indføre pædagogiske læreplaner for dagtilbud, som regeringen har plan om fra 1. august i år.

Det kom frem på en workshop om pædagogiske læreplaner, som var på dagsordenen på en medlemskonference om pædagogisk faglighed i BUPL forleden.

Fortalerne ser de pædagogiske læreplaner som en mulighed for at få beskrevet den pædagogik, de i forvejen udfører. Jo mere pædagogikken er beskrevet og dokumenteret, jo mere synlig bliver den for omgivelserne, og jo større prestige får faget.

Kritikerne er derimod bekymrede for, om pædagoger glemmer børnenes perspektiv. De frygter blandt andet, at læreplanerne skaber så meget fokus på børns strukturerede og planlagte læring, at børnenes frie leg - og den læring der ligger her - bliver glemt.

"Jeg skifter fra uge til uge i mit syn på læreplaner. På den ene side er det godt for os, at vi får mere prestige og mere i løn, fordi vi kan beskrive og dokumentere vort arbejde, og måske kommer det til at hænge fint sammen, men jeg er bange for, at legen forsvinder, og at vuggestuebarnet, der sopper med sine gummistøvler i en vandpyt, pludselig forvandler sig til en læringssituation om regnbuens dannelse. Vi skal passe på ikke at glemme barnet og vort børnesyn," advarede meritstuderende Morten Højelse.



Fare for afhøringer. Flertallet af pædagogerne på workshoppen kunne se både fordele og ulemper ved indførelsen af pædagogiske læreplaner.

"Det positive ved læreplaner er, at vi som pædagoger og som faggrupper bliver bedre til at beskrive og derved dokumentere, hvad vi går og laver," sagde Ingrid Barnkop, der er pædagog i en vuggestue, som allerede har sat læringen i system noget af dagen. Eksempelvis har børnene morgensamling med efterfølgende struktureret leg, der tager udgangspunkt i legetøj fra den såkaldte kreative kuffert.

"Men læreplaner kan skade børn, hvis pædagoger og medhjælpere ikke har den fornødne faglige indsigt og forfalder til at afhøre børn. Jeg er bange for, at nogle institutioner kan blive for skolestueagtige, og det kan give børns selvtillid et knæk," sagde Ingrid Barnkop, der har iagttaget, hvordan børn bliver vigende og usikre, hvis de ikke slår til, når skolemestertonen kommer på.

"Vi skal som pædagoger fortsat være indlevende og have forståelse for, at børn i toårsalderen ikke skal afhøres og ikke skal undervises, men have plads til leg - og læring via leg," sagde hun.



Fokuser på vor faglighed. Modsat vuggestue og børnehavepædagoger var SFO og fritidshjemspædagoger på workshoppen mere positive over for pædagogiske læreplaner.

"I arbejdet med læreplaner skal vi huske at fokusere på vores faglige kerne, som er udvikling af børns sociale og personlige kompetencer. Læreplanerne er et godt redskab til at få beskrevet vores kerneområder," sagde leder af SFO'en på Skovlyskolen i Søllerød, Pia Sverdrup-Jensen.

Hun er ikke skræmt af det nye lovforslag og har allerede taget hul på arbejdet med læreplaner, som hun bruger til at få formuleret formålet med SFO'ens enkelte værksteds aktivitet, der i øvrigt spænder vidt - lige fra spanskundervisning for børn helt ned til 1. klasse til syværksted og showdans.

"Ja, vi har undervisning i vores SFO. Det gør vi, fordi nogle børn synes, det er sjovt at lære spansk, fordi de måske har spanske aner. Vi har en ansat fra Venezuela, der er en engageret underviser. Men det er ikke spanskundervisningen, der er kernen i vores tilbud. Det er derimod børnenes mulighed for at skabe venskaber på tværs af klasser," fortæller Pia Sverdrup-Jensen.

"Vi ser, at børn fra 1. og 3. klasse sidder i samme lokale og lærer hinanden at kende. Det har de ellers ikke mulighed for på samme måde som her," fortæller Pia Sverdrup-Jensen, der synes, at læreplanerne kan bruges til at skærpe pædagogers faglige bevidsthed.



Advarer mod overfladisk skriveri. En daginstitutionsleder advarede mod, at de nye læreplaner kun bliver en træning i skriftliggørelse:

"For mig er det vigtigere, at vi får fat i diskussionen om, hvordan vi forstår børns læring? Og hvordan vi eksempelvis kan rumme de 25 procent af børn, der ikke kan rummes i skolen?

"Vi skal passe på, at vi ikke bare bagatelliserer læreplanernes betydning og beskriver, hvad det er, vi gør, og ikke får taget fat i det bagvedliggende i eksempelvis risikobørns behov," sagde hun og gav et eksempel:

"Risikobørnene skal lære at indgå i relationer og have gensidig respekt for andre. Det lærer de bedst i små grupper af børn. Mange steder sætter vi støttepædagog på det skæve barn, der kobles på to andre børn for at lære at indgå i relationer med såkaldt almindelige børn. Men spørgsmålet er, om ikke vi skal arbejde anderledes og mere integrerende, så det støttekrævende barn bliver integreret på en måde, hvor dem, der har relationerne til børnene i dagligdagen, også skal evne at rumme de skæve børn. Frem for at de bliver taget ud af fællesskabet."



Pædagogiske læreplaner

Det enkelte dagtilbud skal den 1. august 2004 være i gang med at udarbejde en pædagogisk læreplan, der giver rum for børns leg, læring og udvikling i institutionen.

Det er konsekvensen af et lovforslag, der formentlig bliver vedtaget i løbet af foråret. Loven ventes at træde i kraft til august.

Regeringen ønsker at sætte fokus på læring i daginstitutioner for at gøre overgangen til skolen mere harmonisk og gøre børnene mere læringsparate. Endelig håber regeringen, at pædagogiske læreplaner kan være med til at bryde den negative sociale arv.

Ifølge lovforslaget skal personalet i daginstitutioner derfor i gang med at beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring - med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen. Der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner for aldersgruppen 1/2 til to år og for aldersgruppen tre år til skolealderen. Dermed er det ikke kun vuggestuer, børnehaver og dagplejen, men også de SFO'er og fritidshjem, der har førskolebørn, som må i gang med at formulere pædagogiske læreplaner.

Læreplanerne skal "indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder", som der står i lovforslaget. Herunder skal beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes.

Et ekspertudvalg med forskere og nøglepersoner arbejder i øjeblikket på en betænkning, der skal komme med overordnede mål for de pædagogiske læreplaner. Foreløbig er der lagt op til, at den enkelte læreplan skal indeholde følgende seks temaer som minimum:

- Sprog

- Sociale kompetencer

- Personlige kompetencer

- Naturen og naturfænomener

- Kulturelle udtryksformer og værdier

- Krop og bevægelse

Der er afsat 70 millioner kroner over tre år til implementering af pædagogiske læreplaner. Knap halvdelen af pengene er øremærket til pædagogers efteruddannelse i form af kompetenceudvikling. En lille tredjedel går til kommunerne som bloktilskud.