Gule fagforeningen; Gratisterne må selv betale

Et bageri. To bagersvende. Den ene af dem er medlem af NFF (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet), det fagforbund, som har tegnet overenskomst med bagermesteren, den anden har valgt at spare fagforeningskontingentet. Alligevel har de to bagersvende samme vilkår at arbejde under.

Sådan er det i dag, men det bliver der nu lavet om på. Bagernes fagforening indgik i sidste uge under stor mediebevågenhed nemlig aftale med bager- og konditormestrene om en uddannelsesfond, som kun medlemmerne af NNF kan trække på. De uorganiserede bagere må i egne forklædelommer, hvis de skulle føle behov for efter- og videreuddannelse.

Gennembruddet hos bagerne må under de kommende ugers overenskomstforhandlinger for 600.000 ansatte i den private sektor forventes at blive kopieret af andre LO-forbund. Også de kræver nemlig eksklusive rettigheder indført for deres medlemmer.



Uegnet metode. LO-forbundene gør ikke nogen hemmelighed af, hvad sagen i bund og grund handler om. Folk, som enten er uorganiserede eller er medlem af en overenskomstløs, såkaldt gul fagforening, skal mærke, at det koster at køre på frihjul.

Og det er der efterhånden mange, som gør. Siden midten af 90'erne har LO-forbundene tabt langt over 200.000 medlemmer.

BUPL har, om end i langt mindre grad, også mærket tendensen. Antallet af pædagoger og klubfolk, som kun er medlem af arbejdsløshedskassen, er vokset, ligesom de nyuddannede er længere tid om at melde sig under fagforeningsfanen.

Henning Pedersen, forbundsformand for BUPL, har forståelse for LO-forbundenes initiativ, men tvivler på, at det er vejen frem for BUPL.

"Jeg mener ubetinget, at man skal være medlem af den fagforening, hvis overenskomst man nyder godt af. Og at det er med til at sætte skel på en arbejdsplads, når nogen holder sig uden for. Men jeg er nervøs for, at skellene bliver endnu større, hvis vi på et pædagogisk område, hvor samspillet mellem mennesker er så vital, differentierede ansættelsesvilkårene efter, om de ansatte er medlem af BUPL eller ej. Vi er nødt til at finde en anden metode," siger Henning Pedersen.



Blandede erfaringer. En ordning som den, NFF er kommet igennem med for sine privatansatte bagere, lader sig i øvrigt ikke umiddelbart overføre til den offentlige sektor. Her er det strengt forbudt at forskelsbehandle de ansatte alene på baggrund af fagforeningsmæssig status.

"Det bliver de da heller ikke, men BUPL har hverken adkomst eller lyst til at træde hjælpende til, hvis en uorganiseret får problemer i sit ansættelsesforhold. Dem må vedkommende selv forsøge at klare," siger forhandlingsleder Torben Fersløv Andersen.

Erfaringerne med eksklusive rettigheder kun til dem, der er medlem af den organisation, som har indgået overenskomsten, er i øvrigt blandede. Systemet, som især kendes i den angelsaksiske verden, har der ikke ført til nogen speciel høj organisationsprocent, og det har sine steder også skabt et lavtlønsproletariat, som virker løntrykkende.