GUIDE: Sådan møder du vrede børn

Andre børn risikerer at få tæsk og undgår derfor barnet. Vrede er normalt og naturligt, men for nogle børn bliver deres vrede et problem.

»Når det er for voldsomt eller sker for ofte, er det et problem for omgivelserne og barnet selv. Det er ikke rart at miste kontrollen, for det betyder, at børn har svært ved at mestre hverdagen,« siger Margrethe Jungersen, autoriseret psykolog og specialist i klinisk børneneuropsykologi.

Årsagerne til vreden kan både ligge i barnet og i miljøet.

»Vrede kan blandt andet skyldes, at barnet har svært ved at vente og tænke fleksibelt eller ikke har et godt sprog.

Mangelfuldt sprog giver mindre mulighed for at forstå andre. Men vreden kan også skyldes, at der er for mange skift, for meget stress eller for mange forandringer i livet,« siger Margrethe Jungersen.

Hun råder pædagoger til at forsøge at undgå selv at blive vrede.

»Hvis man bliver sur eller skælder ud, giver man ikke barnet redskaber til at håndtere sin vrede. Man skal arbejde sammen med barnet om problemet.

Man kan sige: ’Jeg kan se, du blev vred. Hvad skete der, og kunne du have gjort noget andet?’ Barnet vil ofte mene, at der ikke var andre muligheder, men så kan pædagogen foreslå andre måder at agere på,« siger Margrethe Jungersen.

Det er en god idé at tage udgangspunkt i, at børns handlinger giver mening for dem på det tidspunkt, de går amok, forklarer psykolog Maria Dressler, som har udviklet et kursus i vredeshåndtering for både børn og voksne

»Når vi taler om vrede, handler samtalen ofte om adfærd, men for at hjælpe barnet er det en god idé at flytte opmærksomheden et andet sted hen.

Vi skal stille spørgsmål til barnet med udgangspunkt i, at handlingen giver mening på det tidspunkt, den bliver udført. Hvis vi ved meget om barnet, kan vi bedre forstå det. Hvis vi ikke forstår barnet og dets handlinger, er det, fordi der er noget, vi ikke ved endnu. Og det viser sig meget ofte, at håndgribelige vilkår, giver børn en kort lunte,« siger hun.



Konstruktiv eller destruktiv vrede?

Vrede opstår typisk, hvis man føler sig kritiseret og uretfærdigt behandlet, men det er forskelligt, hvordan man reagerer. Når man bliver meget ophidset og vred, kommer hjernen i et alarmberedskab, hvor mulig­hederne er enten at fryse, flygte eller kæmpe. Det kan være fint at kæmpe – måske kan det være det, der betyder, at man ender som topchef. Men det kan også være det, der betyder, at man kaster med stole efter andre.



Når et barn bliver vred

Enkle, men universelle råd til at dæmpe vreden og forstå, hvorfor barnet blev så enormt vred.

Bevar roen

Undgå at lade dig smitte af vreden og at køre med op. Bevar roen, og skab overblik for barnet.

Før en ligeværdig dialog

Tag udgangspunkt i, at vrede hos både voksne og børn giver mening ud fra den position, de hver især står i.

Tal åbent om vreden

Sig til barnet, at du oplever, at han har ­problemer med at styre sit temperament, og at du gerne vil hjælpe ham med det. Har barnet et mangelfuldt sprog, kan det udtrykke sig på andre måder end ved at tale om problemet. De voksne kan for eksempel hjælpe barnet med at tegne simple tegninger af, hvad der er sket. Det handler om at finde måder, som barnet kan udtrykke sig på.

Giv andre muligheder

Find sammen med barnet ud af, hvad der kan udløse raseri, og hvordan barnet føler det rent fysisk, lige inden han går amok. En større bevidsthed om følelsen kan give barnet mere tid til at gå væk eller nå at overveje konsekvenserne af fx at slå en anden.

Kom om bag handlingen

Vi reagerer ofte på handlinger, men skal man virkelig hjælpe barnet, skal man bag om handlingen og se efter, hvad der har udløst vreden.

HUSK AT: Forbered børnene

Mange børn har svært ved at forestille sig, hvad der sker efter det, de er i gang med. Men jo bedre de er forberedt på en situation, desto bedre kan de håndtere den. Hvis en dreng på vej ud på legepladsen siger, at han vil køre mooncar, og der allerede er andre børn derude, kan pædagogen forberede ham på, at den måske er optaget, og snakke med ham om, hvad han så kan gøre i stedet for.

HUSK AT. Børn skal ikke pakkes ind i vat

Hjælp barnet til at undgå konflikter og vredesudbrud. Det handler ikke om at pakke barnet ind i vat, men om at give barnet en oplevelse af, at det kan agere sammen med andre uden at konflikte. Dermed lærer barnet på en positiv måde, hvordan konflikter kan undgås.

Lad barnet køle af

Vi skal ikke arbejde pædagogisk med barnet, mens det er vredt. Når alt slår gnister, og barnet er i affekt, kan man ikke nå ind til det. Det kan man senere, når det er faldet lidt ned.

Søg hjælp

Er barnets vrede voldsom, og kommer den igen og igen, så søg råd og vejledning hos professionelle.



Giv barnet andre muligheder

Der findes ikke en færdig opskrift på, hvordan man giver børn andre handlemuligheder end at slås. Der findes dog en naturlig rækkefølge:

1. Bølgerne skal have lagt sig.

2. Forsøg at forstå, hvorfor barnet reagerede, og hvilken følelse barnet havde, ved at spørge ind til det. Det er også en mulighed for at anerkende, at man forstår handlingen ud fra barnets oplevelser.

3. Forsøg sammen med barnet at finde ud af, om han kan mærke det fysisk i kroppen, før han går amok. Det kan for eksempel være, at det kribler i fingrene. Kender barnet den fysiske følelse, giver det tid til at gøre andet.

4. Der findes alternativer til at tage konflikten. For mange børn er det mest simple at gå væk. En anden mulighed for især større børn er at forsøge at sætte sig i modpartens sted og overveje, hvad der foregår i hovedet på den anden, når han siger noget grimt eller gør noget irriterende. Det er afgørende, at barnet kan se sig selv i den metode, man vælger.

5. Ofte er det konkrete vilkår, der giver barnet en kort lunte. Derfor skal man spørge forældre og barnet selv – hvis det er stor nok – om der er grunde til, at det reagerer så kraftigt. Det giver et bedre grundlag end at danne sine egne teorier.



Gode råd til vrede pædagoger

Uanset om man vil det eller ej, kan pædagoger også blive vrede, nogle gange på bestemte børn. Her er nogle bud på, hvad du kan gøre ved det.

Fortæl, at du er vred

Lad være med at råbe eller skælde ud, men fortæl, at du er blevet vred, og at vreden ikke skyldes barnet, men dig selv. Undgå skyld og skam, da det kan have den modsatte effekt af det, du ønsker.

Vær nysgerrig

Vær nysgerrig på, hvad der udløser din vrede. Har du en idé om, hvorfor du blev vred, er du bedre forberedt næste gang, du skal arbejde med de samme børn.

Før en ligeværdig dialog

Det er væsentligt at føre en ligeværdig dialog. Fortæl, at du er blevet vred, ligesom barnet måske også blev. Tag udgangspunkt i, at vrede både hos pædagog og barn giver mening ud fra den position, I hver især står i.

Smed mens jernet er koldt

Er en situation blevet tilspidset, behøver problemerne ikke at blive løst nu og her.

Det lykkes sjældent at føre en konstruktiv dialog, når du er vred. Udskyd det til senere, når både du og barnet er faldet ned.

Følelserne er okay

Det kan ikke undgås, at vi bliver vrede og kede af det. Det er altid en fordel at lade være med at råbe og skrige, men vrede er en præmis, når man arbejder med mennesker. Derfor kan man lige så godt tale om det, også med børnene.



Kilder til denne guide: Margrethe Jungersen, autoriseret psykolog og specialist i klinisk børne-neuropsykologi. Maria Dressler, psykolog og projektleder i Pædagogisk Udviklingscenter i Rødovre Kommune, hvor hun har været med til at udvikle Diamantforløbet, som er et kursus i vredeshåndtering.