GUIDE: Sådan lærer du at blive ven med hjernen.

Som voksen skal du selv blive hjernesmart, inden du begynder at give viden og værktøjer videre til børnene. Hvis du ved, hvad der sker i hjernen hos de børn og unge, du arbejder med, kan du bedre forstå og håndtere udfordrende og kritiske situationer.

Det budskab slår sociolog og forfatter Anette Prehn fast med fynd og klem, da hun for nylig holdt foredrag for halvandet hundrede medlemmer af BUPL i Vejen. Hun vil inspirere pædagoger til at blive ’børns hjerneven’, som hun formulerer det.

Anette Prehn har en mission om at gøre såvel børn som voksne mere hjernesmarte.

»Jeg bliver i godt humør, når jeg oplever, hvor stor glæde børn får af at forstå, hvad der sker i deres hjerne i hverdagssituationer. Lige nu er det særlig vigtigt, fordi vi taler så meget om robusthed og resiliens og om, hvordan vi bedst klæder vores børn på til livet« siger den prisbelønnede foredragsholder.

Hun er forfatter til hjernesmart-trilogien, som består af bøgerne ’Hjernesmart pædagogik’ (2015), ’Hjernesmarte børn’ (2015) og ’Hjernesmart ledelse’ (2016). Hun har skrevet børnesange om hjernen på kendte melodier, hun lægger små film om børn, der er blevet hjernesmarte, op på sin hjemmeside, og hun har også netop fået produceret en række plakater om at være hjernesmart.

Hun fortæller om en dreng på otte år med ADD, som med hjælp fra farens kendskab til hjernens spilleregler pludselig kunne tilegne sig matematik.

Hun har også succeshistorier om børn helt ned til to år, der ved at lære amygdala og pandelapperne at kende nu er i stand til at berolige sig selv både derhjemme og i dagtilbud, hvis presset eller støjen bliver for voldsom.

Hjerneforskningen bidrager med rigtig megen ny viden, men den viden kan bruges bedre, mener Anette Prehn.

»Jeg vil tage videnskaben ud af elfenbenstårnet og oversætte den til hverdagssprog ved at udvikle metaforer og værktøjer. I stedet for at tale om ’selvdirigeret neuroplasticitet’ taler jeg om at trampe stier i skoven,« siger Anette Prehn.



De to ’mandler’ i hjernen

● Amygdala er to mandelformede strukturer i hjernens limbiske system, følelsessystemet.

● Amygdalas overordnede rolle er at være relevansdetektor.

● Amygdala scanner konstant sine omgivelser og danner sig et ’normalbillede’.

● Når der er afvigelser fra normalbilledet, øges amygdala-aktiviteten: Vores sanser skærpes, og vi opfatter intenst dét, vi giver opmærksomhed, mens alt andet fortoner sig for en tid.



Hjernens alarmklokke

● Amygdala er også hjernens alarmklokke og trusselsrespons.

● Når amygdala opfatter noget som farligt, forbereder den med lynets hast kroppen på en voldsom, muskulær aktivitet.

● Hjertet begynder at stepdanse, der suges sukker og ilt fra blodet, langtidsstresshormonet kortisol frigives, og vores åndedræt bliver hurtigt og mere overfladisk.



Anette Prehns nøglebudskaber

● Kend din hjerne.

● Styrk de gode stier i hjernen i stedet for at bekæmpe dem, du vil af med.

● Vend sproget og gør hjernen til en medspiller i kommunikation.

● Bliv ven med din amygdala.

● Brug klisterpapir, og få mere plads i arbejdshukommelsen.



3 triggere

Det får børns amygdala til at gløde

Sociolog og forfatter Anette Prehn har identificeret forskellige ’amygdala-triggere’, som kan sætte børns amygdala i alarmberedskab. Her de tre vigtigste og råd til, hvordan du kan håndtere situationen hjernesmart.

1. Statustrusler

Når barnet trækker det korte strå statusmæssigt og føler sig lille, utilstrækkelig eller set ned på.

Som hjernesmart pædagog har du en konstant opmærksomhed på børns status i situationer og vil typisk undlade at påføre barnet ansigtstab, særligt foran andre. Når du er opmærksom på statusbalancen i gruppen, har du også mulighed for gennem anerkendelse og mikrobeskeder (mimik) at løfte status hos en eller flere, der rangerer lavt i statushierarkiet. Du kan med fordel være opmærksom på din egen status i gruppen. Den vinder tit ved, at du bevæger dig ind og ud af forskellige roller og positioner i stedet for at indtage enten den alvorlige/irettesættende eller den fleksible/sjove hele tiden.

2. Fremtidståge

Når barnet ikke kan se stien foran sig og derfor ’står stille’ eller går baglæns.

Som hjernesmart pædagog er du konkret i dine instruktioner og minimerer dermed fremtidståge. Du evner at bygge bro mellem barnets mestringsoplevelser og den forestående aktivitet/udfordring, så barnet får mod på at deltage. Hjernen skal kunne se for sig, hvor den kan gå. Hvis hjernen ikke kan se en sti, begynder den ikke at gå ad den. Hvis hjernen kan se en sti, men stien ikke virker attraktiv/værdifuld, går hjernen kun langsomt og modvilligt fremad. Fremtidståge er i familie med for store mål og for store opgaver. Fremtiden skal gøres overkommelig, sanselig og attraktiv for børn, ikke mindst når de står overfor overgange i livet som at smide bleen, at gå fra vuggestue til børnehave eller forældres skilsmisse.

3. Fuld arbejdshukommelse

Når barnet har tankemylder, virker stresset og slår bak overfor ny læring.

Som hjernesmart pædagog kender du metoder, som kan hjælpe børn til at tømme arbejdshukommelsen, hvis den er overfyldt.

Der er ikke tale om, at arbejdshukommelsen ’sidder’ et bestemt sted i hjernen. Den opstår snarere i et samspil med flere strukturer i hjernen. Tidligere var arbejdshukommelsen kendt under betegnelsen ’korttidshukommelsen’, men funktionen fik et nyt navn, da forskerne syntes, at det gamle lød for statisk og ikke forholdt sig til, hvor aktiv en informationsbearbejdning den rent faktisk foretager. Arbejdshukommelsen opbevarer ikke bare – den omformer samt

føjer til og trækker fra. Børn kan tømme en overfyldt arbejdshukommelse ved hjælp af klisterpapir, som de enten skriver eller tegner på. Man kan også

bruge små figurer og ting til at repræsentere det, barnet kan være fyldt af lige nu, men som der først kan gøres noget ved på et senere tidspunkt, fx når en forælder henter barnet.



Bliv selv hjernesmart

Som voksen skal man selv blive hjernesmart, inden man begynder at strø om sig af viden og værktøjer, mener Anette Prehn. Hun giver disse tips til, hvordan du selv kommer i gang. Her er korte overskrifter, som forklares i dybden i bogen ’Hjernesmart ledelse’.

Observer

Første skridt er at gå ud i verden med din nye viden og observere. Vælg et begreb om morgenen, og kig efter det i løbet af dagen. Bliv klogere på verden og livet med ’hjernebriller’ på. Tag gerne noter, så du kan huske de gode eksempler, du støder på, og lad dem stimulere dine eksperimenter.

Eksperimenter og udlev

Når du har observeret på basis af viden eller tema i nogle dage eller uger, kan du begynde at udføre små eksperimenter. Du kan fx identificere en vane, du har, og overveje, hvordan du også kan inkorporere noget af din nye viden i det, du i forvejen gør.

Del med andre

Når du har fået erfaringer, masser af erfaringer, og når du er godt i gang med at leve de hjernebaserede værktøjer ud i praksis, kan du overveje at dele dine nye kompetencer med andre, dine kolleger eller børnegruppen. Du vil nu have et troværdigt fundament at stå på, og din sproglige formidling perspektiverer for dem det, de allerede ser dig gøre anderledes.



Vidste du ...

Anette Prehn har sammen med illustrator Mai-Britt Bernt Jensen netop udviklet fem hjernesmarte plakater med ­inspiration fra ’Hjernesmart pædagogik’. Plakaterne henvender sig til store børnehavebørn, elever i indskolingen og på mellemtrin. Plakaterne inspirerer til at gøre hjernen til en medspiller i dagligdagen, så børns indre ro, selvkontrol og læring kan styrkes. Plakaterne kan købes på forlaget Dafolo.

Vejl. pris 497 kr.



Gør gerne sådan

● Alt nyt skal trænes ind, når barnet er i balance, og amygdala er i ’grøn’.

● Færdighederne skal trænes ind i kroppen, for at barnet kan huske og anvende dem, når amygdala først ringer højt og lægger beslag på kostbar energi i hjernen.

●Brug ’hen-imod-sprog’. Sig fx ’Vi har kun én Elias. Han skal holde i mange år’ i stedet for at sige ’Hold så op med at slå’.

Gør ikke sådan

● Når amygdala gløder, og hjernens alarmklokke ringer, skal du undlade at stille store verbale, kognitive krav til barnet. Det er heller ikke nok at sige ’træk vejret dybt’, hvis barnet ikke har lært/prøvet/opøvet, hvordan det kan gøres.

● Når du selv er i krise, er det ikke det rigtige tidspunkt at trække den hjernesmarte manual frem.

● Undlad at bruge ’væk-fra-sprog’. Find alternativer til ’hold så op’, ’du må ikke’ og ’stop så’.



Om Anette Prehn

Anette Prehn er sociolog, underviser, foredragsholder og forfatter. Hun har været selvstændig siden 2005 og er i dag direktør i Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har især fokus på at formidle forskning om hjernen og socialt samspil, så det nemt kan anvendes i hverdagen. Hun har skrevet en række bøger for forældre, ledere og pædagogisk personale om den hjernesmarte tilgang. Hun har udviklet det registrerede koncept ’Hjernesmart’ og underviser efter det.



● Læs mere på hjernesmart.dk



Kilder til denne guide: Bøgerne Hjernesmart pædagogik, Hjernesmarte børn og Hjernesmart ledelse samt Anette Prehns foredrag i Vejen 9. marts arrangeret af BUPL Sydjylland.