GUIDE: Rim og remser udvikler sproget

1.Børn kan rigtig godt lide lyde. De kan lide at sige ord, som lyder sjove. Heldigvis er det også sådan, at de gennem sjove ord og lyde bliver mere opmærksomme på sproget, både fonologisk og lydligt.

Det fortæller Lotte Salling, der er bevægelsespædagog og forfatter til en lang række bøger, som handler om rim og remsers indvirkning på børn.

Lotte Salling har gennem 20 års arbejdet med sprogprojekter i blandt andet daginstitutioner. Derigennem har hun høstet en bred vifte af erfaringer om, hvordan man bruger rim og remser i det pædagogiske arbejde med sprogudvikling.

Ud over at leg med ord appellerer til børns opmærksomhed og lydhørhed, tilfredsstiller remserne også et motorisk behov, hvis de bliver kombineret med fagter og rytme.

»Når vi tilsætter en fysisk rytme ved at klappe, trampe eller ved at bruge rytme­instrumenter, understøtter vi den sproglige rytme på fysisk vis. Ved at bruge kroppen og sanserne skærper vi børnenes sansemotoriske opmærksomhed omkring ordene. Og nogle børn lærer bare bedst ved at bruge kroppen – så jo flere indlæringskilder, jo bedre, fordi børn er forskellige,« fortæller Lotte Salling.



Aktiv læring motiverer. Lotte Salling forklarer, at hjerneforskning har påpeget, at børns opmærksomhed er kortvarig, måske kun nogle ganske få minutter. Herefter går hjernen i dvale. Og mens nogle børn kan sidde helt stille og lytte i timevis, er andre nødt til at vippe på stolen imens eller tegne for at kunne høre efter. Disse børn bliver ofte hægtet af i skolens gængse undervisningsform, der er stillesiddende og fysisk passiv.

Andre undersøgelser viser desuden, at forsøg med at kombinere den stillesiddende læring med fysiske øvelser, såsom at hoppe et regnestykke i gården, giver gode faglige resultater og gladere børn.

»Naturligvis er det også en god ting at øve det at være stille, at vente på tur og at mærke indad, men det sker jo allerede, fordi der i forvejen er så stor fokus på stillesiddende læring. I stedet skulle fokus øges på at inddrage de børn, der lærer bedst fysisk – det er der et stort behov for. Disse børn skal stimuleres på hele sanseapparatet, og derfor bør der være en konstant dynamisk vekslen mellem at sidde stille og bruge kroppen,«, pointerer Lotte Salling.



Hvad kan rim og remser? Når man bruger rim og remser, tydeliggøres sproget: Vi udtaler ordene klart og tydeligt, og vi understreger sprogets rytme, så sproget bliver nærmest syngende. Og det er med til at gøre det lettere for børnene at optage ordene i deres sprog og ordforråd.

»Den lydlige opmærksomhed, der opstår, når vi bruger musik og rytmik, hjælper børn med at huske ordene. Forsøg på dette område viser netop, at børn hurtigere lærer at huske ord, når ordene er kombineret med rytme. Hjernen vågner simpelthen på en anden måde, og vi bliver nysgerrige, interesserede og lydhøre,« siger rimeksperten.

Lotte Salling understreger, at ud over den sprogintegrerende egenskab der opstår, når vi kombinerer ord, rytme og lyd, bliver kropssproget også lettere sat i fokus, når man bruger rim og remser. Det appellerer til børns måde at forstå verden på, at de bliver tilbudt forskellige former for sprog at kommunikere med og på.

Rim og remsers pædagogiske kvaliteter rækker bredt ind over de seks temaer i de pædagogiske læreplaner og kan bruges til at udforske og dokumentere hvert enkelt område.



De 5 gode råd

1. Brug kun bøger, du selv synes er sjove, så børnene mærker, at din glæde og dit engagement er ægte. Husk, at din glæde og motivation har en afsmittende effekt på børnegruppen, og at entusiasmen er med til at forbedre børnenes evne til at huske ord.

2. Kom ned på gulvet, så du er i øjenhøjde med barnet. En god øjenkontakt skaber nærvær, tryghed og kontakt.

3. Brug sjove fagter, sjov mimik og sjove lyde. Vær fysisk tætte, når I bruger kroppen, og giv plads til kropssproget. Legen og det sjove element gør børnene engagerede og klar på at gentage ordene. Husk også at være den grænsesættende autoritet, der styrer gruppen, så det ikke løber løbsk. For eksempel ved at sige: Nu skal I sætte jer ned igen og lytte.

4. Pas på med at rette på børnenes udtale, det fratager dem lysten. Ordforrådet og ordforståelsen er det væsentlige. Snak om, og forklar eventuelle svære ord, inden aktiviteten påbegyndes. Husk at låne nye bøger jævnligt, så børnenes ordforråd bliver ved med at udvikle sig.

5. Husk, at vi er skabt til at bevæge os og bruge vores krop. Hav det sjovt, leg med, vær barnlig. Tag aldrig dit job så alvorligt, at du bliver alvorlig. Når du tør slippe din barnlige side fri, er det også nemmere at kunne sætte sig igennem, når der er brug for det.



Rim, remser og de pædagogiske læreplaner

Alsidig personlig udvikling

Når barnet er med til at lege med rim og remser, er det en del af den børnegruppe, der deltager, og den sociale læring, der ligger heri, har en afsmittende effekt på barnets personlige udvikling. Ud over at føle sig som en del af et fællesskab udvikler barnet også sin egen evne til at være sammen med andre og til at forstå sammenhængen mellem ydre udtryk og indre følelser, når det udtrykker sig gennem fagterne.

Sociale kompetencer

Børn, der leger fagtelege, er meget optagede af at se på hinanden. De griner med hinanden og oplever at være en del af en flok. Og den følelse er i sig selv givende og meningsfuld for alle. Og når børnene iagttager hinanden, lærer de at aflæse hinandens reaktioner og følelser – en kompetence, der er meget værdifuld for deres generelle sociale udvikling.

Sproglig udvikling

Når ord er sjove eller rimer, vågner hjernen, og børnene bliver fonologisk og lydligt opmærksomme på sproget og kan bedre huske ordene. Når vi siger rim og remser, udtaler vi ordene tydeligere og understreger sprogets rytme, og det er bevist, at børn hurtigere lærer at huske ord, når de bliver ledsaget af rytme. Barnets ordforråd bliver på denne måde udvidet.

Krop og bevægelse  

Kroppen bliver aktiv, når der tilsættes fagter og rytme til rim og remser, ligesom sanserne også skærpes. Bevægelserne og fagterne stimulerer børnenes sansemotoriske opmærksomhed og giver en aktiv form for læring til børn med behov for fysisk aktivitet under læring.

Naturen og naturfænomener

Her i august er bogen ’Snakkepakker – sprogudviklende aktiviteter til hele året’ af Lotte Salling udkommet. Det er en aktivitetsbog med forskellige emneord og egen hjemmeside. Til hvert ord hører en remse, en sang, en aktivitet, spørgsmål og illustrationer, der kan farvelægges.

Her foreligger altså konkrete værktøjer til dig som pædagog, der hjælper til at komme rundt om ordene på mange forskellige måder, blandt andet ved at tage ud i naturen. Når barnet på den måde med alle sine sanser arbejder med et ord, hjælper det til at forankre ordet i barnets ordforråd.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Rim og remser går langt tilbage og repræsenterer en del af det danske sprogs kulturarv. Også i andre kulturer finder vi rim og remser, som er opstået på enkle universelle rytmer. Disse er grundlagt i os alle, uanset hvor vi kommer fra. Derfor er det oplagt at inddrage ikke kun danske rim og remser, men også andre sprogs remser, så både danske og tosprogede børn kan få udvidet deres sproglige horisonter.

Kilde: Lotte Salling



20 spændende bøger

• ’Uh, hvor det blæser’ af Grethe Agatz

• ’Æv, bæv bussemand - frække sange og remser for børn’ af Bente Bech

• ’Min mor sidder fast på en pind’ af Helle Helle

• ’Der er ugler i mosen sa’ hønen i posen og andre børnerim’ af Rune T. Kidde

• ’Mig, en haj, og onkel Kaj’ af Sebastian Klein

• ’Den sultne mand’ af Ida Bjørn Nielsen

• ’Halfdans ABC’ af Halfdan Rasmussen

• ’Cirkus Simsalabim’ af Lotte Salling

• ’Fagter og grimasser - 50 nye remser, der styrker sproget’ af Lotte Salling

• ’Spring sproget frem - med rim, remser og musik’ af Lotte Salling 

• ’Den store A - B Zoo’ af Dan Schlosser

• ’Syvsover-søndag’ af Anne Prytz Schaldemose

• ’Kom, alle mine rollinger’ af Francesca Simon

• ’Hr. Skægs ABC’ af Hr. Skæg (alias Mikkel Lomborg)

• ’Gamle fru Glad og hendes hund’ af Ib Spang Olsen

• ’Fagtesange for de yngste’ af Dorte Nyrop og Lisbet Stevens

• ’Fagtesange fra nær og fjern’ af Ingrid Oberborbeck og Lisbet Stevens 

• ’Min mormors gebis’ af Jakob Martin Strid

• ’Mustafas kiosk’ af Jakob Martin Strid

• ’Hekserim’ af Thorstein Thomsen